FORHISTORIEN
Ved anordning af 13. august 1841 blev der oprettet 1053 landkommuner i Danmark. Oprettelsen skete som udgangspunkt ved, at et eller flere sogne, som havde fælles præst, blev slået sammen til en kommune. Kommunerne blev ledet af et sogneforstanderskab bestående af 4 til 9 folkevalgte medlemmer, samt sognepræsten og de jordbesiddere som ejede mere end 32 tdr. hartkorn.
For Strandby – Farsøs vedkommende skulle der vælges 5 personer, hvortil kom sognepræsten Kirkebye og godsejer W.F. Weinschenck, Gunnerupgaard.
Det var nødvendigt at finde lokaler, hvor sogneforstanderskabet kunne holde sine møder. I starten blev de holdt skiftevis på skolerne i Farsø, Strandby og Gøttrup, samt i præstegården i Vadgaard.
Mødeaktiviteten på skolerne virkede forstyrrende for undervisningen, hvorfor proprietær Spliid, Hvanstrup den 19/1 1845 foreslog, at man lejede et værelse hos gårdejer Kristen Kusk i Fredbjerg til afholdelse af møderne. Der skete dog ikke videre før den 20. november 1849, hvor der blev indgået aftale med Anders Teglbrænder i Fredbjeg om leje af et værelse med lys og varme for 4 RB årligt. I 1893 indgik man aftale med gårdejer Peder Poulsen, Fandrup om at give husly, lys og varme for sognerådet for 40 kr. årligt. Fra 6. marts 1901 blev møderne afholdt hos gårdejer Christen Christensen i Fandrup. Den 11. juni 1903 vedtog rådet fremover at afholde møderne på Farsø Gæstgivergård for en årlig betaling på 80 kr. Den 20. juni 1915 godkendte sognerådet en opsigelse fra gæstgiver Pedersen og indgik en ny aftale med Morten Nielsen om afholdelse af møderne på Afholdshotellet for en årlig betaling på 175 kr. dette beløb blev i 1917 forhøjet til 275 kr.
Det administrative arbejde påhvilede sognerådsformanden og foregik fra hans bopæl.
Den 12. januar 1929 vedtog sognerådet at oprette et kæmnerkontor og ansætte en kæmner, under forbehold af, at det blev godkendt af det nye sogneråd.
Den 19. marts 1929 godkendte det nye sogneråd oprettelsen af kæmnerkontoret og ansatte sognerådsformand, skræddermester C. L. Lorentzen som kæmner. Lorentzen stoppede samtidigt i sognerådet.
Man indgik samtidig aftale med Lorentzen om, at indrette kæmnerkontoret i hans skrædderbutik, Søndergade 15, Farsø.
Ny administrationsbygning.
På sognerådsmødet den 13. december 1940 vedtog sognerådet at undersøge mulighederne for at opføre en ny administrationsbygning. Rådet nedsatte et udvalg, hvis medlemmer var gårdejer Niels R. Winther, Farsø, urmager C. Kahldal, Farsø, gårdejer A. M. Andersen, Strandby, sognefoged Bertel Bertelsen, Fandrup, og sognerådsformand, ekviperingshandler C. Lundsgaard, Farsø.
Udvalget overvejede flere placeringer bl.a. et areal af præstegårdsjorden, et areal på stationsvejen ved stiftelsen eller arealet vest for gæstgivergården.
Den 16. januar 1941 godkendte sognerådet købet af grunden overfor gæstgivergården, afgrænset af eksportslagteriet for 7000 kr. Samtidig vedtog man at anmode arkitekt Brorson, Aars om at udarbejde tegninger og overslag til en administrationsbygning og eventuelt et bibliotek.
Bygningen bestod af 2 etager med udnyttet loft og kælder. I stueetagen var der kæmnerkontor mod syd og socialkontor mod nord. 1. salen var bolig for kæmneren mod syd og mødelokale mod nord. Loftetagen var der tørrerum og pige- og gæsteværelse. Kælderen var der tørv-, fyr-, vaske- og cykelrum. Der var 4 toiletter, hvoraf 2 var til offentlig brug.
Der blev afholdt licitation den 16. marts 1941, hvortil kun lokale håndværkere var indbudt. Følgende håndværkere vandt licitationen: murer Anton Gamborg, Tømrer H. Jørgensen, snedker P. Th. Larsen, maler Rosengren og Dooleweerdt, el. S.M. Sørensen, blikkenslager og sanitet Emil Larsen, varmeanlæg S. H. Andersen.
Den 21. juni 1941 nedlagde sognerådsformand Lundsgaard grundstenen, og den 4. august 1941 var der rejsegilde. Samme dag var der i øvrigt også rejsegilde på det nye apotek.
Byggeriet var færdigt i begyndelsen af 1942. Det første sognerådsmøde blev afholdt i bygningen den 26. februar 1942, hvor man bl.a. vedtog at optage et lån på 50.000 kr. til styrkelse af kassebeholdningen.
Kommunesammenlægningen i 1970.
Ved kommunalreformen i 1970 blev Strandby-Farsø kommune sammenlagt med kommunerne V. Hornum–Flejsborg-Hyllebjerg, Ullits-Foulum og Louns-Alstrup til Farsø kommune og administrationen blev samlet i administrationsbygningen i Farsø. Her blev foretaget en del ændringer, bl. a. blev beboelsen inddraget til kontorer.
Pladsforholdene blev hurtigt for trange til den voksende administration. I 1971 købte man den tidligere kredslægebolig, Nørregade 63 for 190.000 kr. Efter ombygningen husede den sekretariat, teknisk forvaltning og skoleforvaltningen, samt mødesal for kommunalbestyrelsen.
I november 1978 flyttede socialforvaltningen til lejede lokaler i ejendommen Søndergade 15 i en nyopført ejendom på 680 m2.
Pladsforholdene var fortsat et problem. Den 8. april 1987 godkendte kommunalbestyrelsen et projekt til nyt rådhus og bibliotek til 22 mil. kr. udarbejdet af arkitekt E. Thomasen, Farsø. Rådhuset blev taget i brug den 12. september 1988 og biblioteket den 19. december 1988.
Med hensyn til de 3 kommunale administrationsbygninger blev Nørregade 63 solgt til privat bolig, og lejemålet på Søndergade 15 blev sagt op. Tilbage stod den gamle administrationsbygning, som herefter fik navnet TORVET 1.
Den 7. september 1988 vedtog kommunalbestyrelsen at udbyde ejendommen Søndergade 48 (Johannes V. Jensens fødehjem) til salg, da bygningen var i ringe stand. Samtidig vedtog man at indrette den gamle administrationsbygning til kulturhus og flytte aktiviteterne fra fødehjemmet hertil, så turistkontor og Thit Jensens Mindestue blev indrettet i stueetagen og Lokalhistorisk Arkiv i kælderen. Desuden fik Vesthimmerlands turistsamvirke og radio AFN-lokaler på loftet.
Lions Club købte Søndergade 48 for 1 kr. og renoverede bygningen med klublokale og mindestue for Johannes V. Jensen.
Da der på Torvet 1 ikke var disponeret over 1. salen og en del af tagetagen, tog en gruppe borgere initiativ til et møde den 5. oktober 1989 på Erhvervsudviklingscentret til en drøftelse af muligheden for at benytte lokalerne til kulturelle formål. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Greta Bertram, Kulturelt Samråd Jens Røschmann, Handelsstandsforeningen, Hanna Jensen, Vesthimmerlands kunstforening. Lise Sejer Petersen, kunstner og Franck Esmark kunstner.
Forhandlingerne med kommunen resulterede i en aftale af 8. august 1990 mellem kommunen og Farsø Turistforening, Farsø Handelsstandsforening og Kulturelt Samråd, ifølge hvilken kommunen stillede 1. salen til rådighed vederlagsfrit til udstillingsformål og aktiviteter knyttet hertil.
TORVET 1
Placeringen af Lokalhistorisk Arkiv i kælderen gav store problemer på grund af fugt. Arkivet flyttede derfor i 1995 til 2 kælderlokaler i det nye rådhus. I oktober 2010 flyttede arkivet tilbage til Torvet 1 på loftsetagen. Den 1. januar 2018 flyttede arkivet til stueetagen, da turistkontoret blev nedlagt. I oktober 2019 flyttede Thit Jensens Mindestue til det nye Johs. V. Jensen Museum, hvorefter arkivet flyttede arkivalierne fra loftet til det ledige lokale i stueetagen. I oktober 2021 flyttede arkivets fjernarkiv, der var forblevet i kælderen på det nye rådhus, til loftetagen på Torvet 1. I efteråret 2023 besluttede kommunen, at Farsø skole skulle overtage 2. sal, derfor blev det tidligere ”fjernlager” flyttet i kælderen på Torvet 1.
Tilbygningen
I januar 2003 blev der dannet en projektgruppe i Farsø med det formål at skabe et vækstcenter i Farsøs bymidte, som skulle knytte Farsøs virksomheder bedre sammen, udnytte fælles faciliteter og støtte iværksættere.
Arbejdet resulterede bl.a. i beslutning om at opføre vækstcentret som en tilbygning i 2 etager til Torvet 1 på 615 m2 til en anslået pris på 5 mil. kr. 2Bygningen rummede 10 kontorer (rugekasser) på hver 21 m2, samt administrationslokale og fællesarealer, samt forbindelsesgang til Torvet 1.
Byggeriet blev igangsat den 24. januar 2005, hvor borgmester H.O. A. Kjeldsen tog første spadestik. Rejsegildet blev afholdt den 24. maj 2005. Indvielsen, som blev foretaget af dynekongen Lars Larsen, skete den 7. oktober 2005.
Udlejningen gik meget trægt. Den 30. januar 2007 blev der afholdt et åbent hus – arrangement, som kun blev besøgt af få iværksættere. Den 1. oktober 2007 refererede Nordjyske, at der kun var 4 lejere, samt at der havde været et stort gennemtræk af lejere, idet flere lejere kun havde været der i kort tid.
I 2010 opgav man tanken om vækstcenter og udlejede bygningen til Vesthimmerlands sprogskole, som underviste flygtninge og emigranter i det danske sprog. Sprogcentret blev indviet den 1. juni 2010 med 200 elever fra 24 lande. Centret havde hidtil haft hjemsted i Aars i flere lokaliteter, men her blev alle aktiviteter samlet under et tag. Sprogskolen stoppede i foråret 2022.
I 2023 købte Vesthimmerlands kommune hele vækstcenterbygningen for 1,5 mil. kr. med det formål at indrette den til kommunens K-klasser, der skulle flyttes fra den nedlagte Ranum skole til Farsø skole. Samtidig blev 1. sal og tagetagen på Torvet 1 inddraget til samme formål.
Henning Olsen
|