Lokale Historier / Stiftelsen
 
 
Jernbanen

Stiftelsen

Farsø Borger- og Håndværkerforenings Alderdomsfond 1912-96 (Stiftelsen).

Oprettelse af fonden
På Borger- og Håndværkerforeningens (B&H’s) generalforsamling den 18. oktober 1911 rejste sognerådsformand Laust Jensen spørgsmålet om oprettelse af en    
alderdomsfond ”i nøje sammenknytning med foreningen” til støtte for dens ældre medlemmer. Ideen vakte udelt tilslutning, og man vedtog derfor at oprette fonden. Samtidig valgte man en bestyrelse bestående af skrædder C. L. Lorentzen, købmand A. Krog, købmand Just Petersen, bødker Niels P. Jensen og sognerådsformand Laust Jensen. Deres primæropgave var at udarbejde vedtægter for fonden.

Vedtægterne blev vedtaget på B&H’s ekstraordinære generalforsamling den 15.   januar 1912. Vedtægterne indeholdt en bestemmelse om, at der først kunne udbetales understøttelse, når formuen var på 4.000 kr. Endvidere var der en bestemmelse om, når formuen oversteg 5.000 kr. kunne den anvendes til køb af en grund eller til opførelse af en ejendom, som kunne benyttes som hel eller delvis fribolig for B&H’s medlemmer. Fondens generalforsamling skulle være et punkt på B&H ’s generalforsamling. Generalforsamlingen vedtog samtidig at yde et tilskud på 100 kr. til fonden som startkapital.

Formue
Bestyrelsen gik straks i gang med at samle midler til fonden bl.a. med en  dilettantforestilling og et lotterispil. Man nedsatte også ”en damekomite” til at afholde en basar. Komiteen bestod, som det fremgår af protokollen, af fruerne Selgen Nielsen, C. R. Brix, kredslæge Bjerrum, forstander Hartvig, C. L. Lorentzen, C. Lundsgaard, C. Hancke, R. Doolewerdt, C. Christensen og N. Jensen og med fru kredslægen som formand.

Ved generalforsamlingen i 1921 kunne man konstatere, at fondens formue var på 8743,06 kr. I 1924 var formuen steget til 12.671,87 kr.
I januar 1925 vedtog bestyrelsen at afholde en basar den 13.-15. februar og    damekomiteen trådte igen i funktion, ligesom R. Doolewerdt gav tilsagn om at indøve ”en lille dilettantforestilling”. Basaren blev afholdt som planlagt med tombola, dilettant om aftenen kl. 19.00 og en lokalrevy kl. 22. Formuen steg nu til 18.554,21 kr.

Fondens midler voksede stadig støt bl.a. takket være testamentariske gaver, tilskud fra de lokale pengeinstitutter og virksomheder. I 1929 modtog fonden en testamentarisk arv fra Maren Bystrup, Fandrup, på 4.000 kr. Fhv. overjordmoder Kirsten Liengaard, København, gav 2.000 kr. Autoforhandler Morten Nielsen gav 1.000 kr. i anledning af hans firmas jubilæum. Senere modtog fonden 2.000 kr. fra hotelejer N. C. Pedersen. Et lotteri 1944 gav et overskud på 1.119,75 kr. Der var det specielle ved dette lotteri, at der på grund af besættelsen, ikke var nogen offentlig myndighed til at fortage udtrækningen, hvorfor bestyrelsen selv måtte forestå denne.

I august 1944 vedtog bestyrelsen at afholde en ny basar i efteråret og nedsatte et   udvalg til at forestå arrangementet. I modsætning til tidligere bestod udvalget nu af mænd. Senere besluttede man dog at udsætte den på grund de vanskelige forhold, som besættelsen gav. Basaren blev afholdt den 7.-9. december 1945 og gav et   overskud på 8.021 kr., og fondens formue var nu på 35.000 kr.

De følgende år blev stiftelsens formue øget med afholdelse af basarer, årlige andespil og lotterier. Herudover gav Aars Bank og Farsø Sparekasse årlige tilskud. I anledning af sit 75 års jubilæum i 1952 betænkte Sparekassen stiftelsen med 5.000 kr., som kunne anvendes efter aftale mellem bestyrelserne i Sparekassen og Stiftelsen. Bestyrelsen takkede for den ”grandiøse” gave ved at rejse sig op på Sparekassens repræsentantskabsmøde. Generalforsamlingen i oktober 1955 vedtog at stoppe med andespillene, da den økonomiske gevinst var begrænset. Formuen var nu på 59.550 kr. Borger- og Håndværkerforeningens generalforsamling vedtog den 29. april 1954, at første kvartals kontingent (5 kr. pr. medlem) skulle tilfalde Stiftelsen. Slagtermester P. Brix skænkede i 1955 1.000 kr. til Stiftelsen i anledning af sit sølvbryllup. I 1974 udgjorde formuen 133.000 kr. (heraf ejendomsværdien af bygningen 90.000 kr.).

Op igennem 1980’erne begyndte man at tære på formuen på grund af stigende vedli-geholdelses- og forbedringsomkostninger, sammenholdt med en begrænset  lejestigning. I 1984 var formuen 139.000 kr., hvoraf ejendomsværdien udgjorde en væsentlig del. Dette bevirkede, at Stiftelsen oprettede en kassekredit i Farsø Sparekasse, som i 1991 forøgedes til 50.000 kr. I 1994 optog Stiftelsen lån på 200.000 kr. i Farsø Sparekasse til finansieringen af indretning af badeværelser i bygningen.

Stiftelsen Stationsvej 5
På generalforsamlingen i marts 1930 vedtog man at købe en byggegrund, men da man ikke kunne blive enige om placeringen, blev sagen udsat. Spørgsmålet dukkede op på de følgende generalforsamlinger uden, at der kunne opnås flertal for et konkret køb.
I oktober 1934 blev det vedtaget at rette henvendelse til Hvalpsundbanen om køb af en parcel beliggende mellem stationen og J. Hansens boghandel (Søndergade 2, som nu er nedrevet). Handlen trak ud, bl.a. på grund af, at Kirkeministeriet skulle frafalde en tilbagefalds klausul, idet arealet i sin tid var eksproprieret til banen fra præstegårdsjorden.
 
 
                Stationsvej 1910-1915 (J. Hansens Boghandel er endnu ikke bygget)
 

På bestyrelsesmøde den 13.oktober 1937 meddelte formanden, kæmner C. J.  Lorentzen, at handlen nu var i orden. Han havde underskrevet skødet på arealet, som var på 1192 m2, og prisen var 4.000 kr. På generalforsamlingen den 26. oktober 1937 blev det vedtaget med 42 stemmer for og 19 imod, at bemyndige bestyrelsen til at forberede byggeriet af et alderdomshjem.

Bestyrelsen engagerede herefter arkitekt E. W. Brorsen, Aars, til at lave et udkast til en bygning med 4 lejligheder. Blandt flere forslag valgte bestyrelsen den 20. februar 1938 et forslag med indlagt W.C. samt viktualie- og brændselsrum i kælderen, hvor der også var fælles vaskerum. Bestyrelsen bad herefter arkitekten om at færdiggøre projektet til licitation.

Det endelige projekt blev forelagt på generalforsamlingen den 14. marts 1938. Projek-tet gav anledning til en del debat. Bl.a. blev formanden spurgt, om der reelt var brug for bygningen. Formanden svarede: ”at det var vanskeligt at sige noget herom, inden man havde huset”. Generalforsamlingen godkendte byggeriet med 45 stemmer for og 14 imod, med en overslagspris på 21.500 kr. + arkitekthonorar 250 kr.
 
 
                                           C.L. Lorentzen, formand 1918-1937
 
Licitationen blev afholdt den 29. marts 1938 og gav en samlet håndværkerudgift på 21.582 kr., og byggeriet gik staks i gang. Den 10. juni 1938 blev grundstenen nedlagt, og der blev indmuret et dokument med oplysning om, hvordan pengene var bragt til veje, samt om hvem der havde haft med opførelsen af Stiftelsen at gøre.

Den 3. august 1938 blev der holdt rejsegilde med servering af øl og cigarer. Samtidig blev der annonceret i Løgstør Avis, at medlemmer og enker efter medlemmer kunne søge fribolig.
 
                       Fra rejsegildet d. 3. august 1938, i den hvide jakke ses P. Brix
 
Færdiggørelsen af bygningen var planlagt til 1. oktober 1938, men blev noget forsin-ket. Formanden murer Chr. Jensen kunne dog på et bestyrelsesmøde den 16. oktober 1939 meddele, at bygningen nu var helt færdig. Den samlede pris beløb sig til 27.645,34 kr. inkl. grund og haveanlæg. Det havde bl.a. været nødvendigt at fælde en del træer på arealet.
 
 
 

Der var ingen af foreningens medlemmer som søgte lejemål, så lejlighederne måtte udlejes til andre, dog med lokal tilknytning. Huslejen blev fastsat til 25-35 kr. månedlig. Dette forhold ændrede sig dog i de følgende år, idet flere medlemmer og enker efter medlemmerne flyttede ind. Huslejen for disse blev sat lavere, fra 0 kr. til 10 kr. pr. måned, alt efter formueforhold. I 1947 var Stiftelsen alene beboet med gamle medlemmer, som boede gratis, dette blev ændret i 1958, da det blev vedtaget, at alle skulle betale en husleje.
 
                                                P. Brix, formand 1940-1941
 
Bygning af Stiftelse nr. 2
På generalforsamlingen den 22. april 1947 oplyste bestyrelsen, at man overvejede at bygge en Stiftelse nr. 2, som delvis skulle finansieres med statslån, da Stiftelsen kun rådede over ca. 35.000 kr. Byggeudgiften ville være omkring 60.000 kr. Der udspandt sig nu en længere diskussion om Stiftelsen skulle være gældfri og om, hvordan evt. gæld skulle afdrages. Man diskuterede også, om der skulle være forskel på lejen i de to afdelinger, eller om lejemålene stadig skulle være gratis. Til slut fulgte man et forslag fra kæmner Lorenzen om, at bestyrelsen blev bemyndiget til at arbejde videre med planerne om en ny Stiftelse.

Arkitekt Brorsen, Aars udarbejdede et projekt med 4 boliger og med et prisoverslag på 59.000 kr. Bestyrelsen vedtog dog den 10. juli 1947 at udskyde sagen foreløbig af hensyn til, at det var vanskeligt at skaffe materialer.
 
 
 
                                            H.F. Bornæs, formand 1951-1952
 

På generalforsamlingen den 28. oktober 1952 konstaterede formanden,      stationsforstander H. Bornæs, at der i høj grad var behov for flere boliger til foreningens ældre medlemmer. Det var et stort ønske, at der blev opført endnu en Stiftelse på    Stationsvej. Da formuen var for lille (50.000 kr.), mente han dog, at et byggeri ikke var realistisk. Den 5. december 1954 udtalte bødkermester Bernt Jensen til Løgstør Avis, at B&H, som har 160 medlemmer, havde behov for at udvide Stiftelsen med 4 nye lejligheder. Han mente, at det nok ville ske inden længe, da Stiftelsen var ret formuende.
 
På B&H’s ekstraordinære generalforsamling den 12. marts 1955 vedtog man at bygge rutebilstationen på Stiftelsens grund, uagtet at der var røster fremme om, at arealet kun måtte benyttes til udvidelse af Stiftelsen, hvorfor byggeriet kunne stå i vejen for en tilbygning til Stiftelsen.

I oktober 1960 rettede Teknisk Skole henvendelse til Stiftelsen, om den var interesse-ret i at overtage skolens bygninger til indretning af en lejlighed, samt en mindestue for fru Thit Jensen. På generalforsamlingen den 28. oktober 1960 anbefalede formanden Bernt Jensen forslaget, som gav anledning til en livlig debat. Mejeribestyrer Vagn Løkke mente, at der på grund af de bedre sociale forhold ikke var behov for flere lejligheder i Stiftelsen. Landbetjent C. Lilholt mente, at Stiftelsen havde overlevet sig selv og foreslog den solgt og pengene brugt til en ny svømmehal. Resultatet blev, at generalforsamlingen sagde nej til tilbuddet.

På generalforsamlingen i maj 1963 drøftede man igen spørgsmålet om byggeri. Man enedes om, at bestyrelsen kunne arbejde videre med sagen. Bestyrelsen konstaterede på et bestyrelsesmøde den 22. april 1964, at der sikkert ikke ville blive bygget mere for Stiftelsens penge, hvorfor man ville foreslå generalforsamlingen, at der blev uddelt legater på 200 kr. som huslejetilskud. Byggeplanerne blev endelig opgivet, da man i 1976 solgte 110m2 af den østlige del til naboen, farverhandler Thomsen.

Bygningsforbedringer
I 1960 vedtog generalforsamlingen, at der skulle indlægges fjernvarme i Stiftelsen. Arbejdet blev udbudt i licitation blandt de af foreningens håndværksmestre, der       beskæftigede sig med sådant arbejde. Der kom dog kun et tilbud på 9.500 kr., som blev godkendt. I 1966 blev der etableret baderum i kælderen. I 1968 blev der isat termoruder i lejlighederne, og året efter begyndte man at installere elkomfurer, når lejlighederne blev ledige. I 1974 foretog man hulmursisolering af ejendommen. Alle vinduer og døre blev udskiftet i 1983. I 1994 blev der installeret badeværelser i alle 4 lejligheder.

Huslejen
Huslejen var som udgangspunkt gratis for medlemmer af B&H. For ikke medlemmer blev den i 1938 sat til 25 kr. pr. måned. I 1969 blev lejen sat til 60 kr. for alle lejere. I 1983 blev den sat til 450 kr. for medlemmer og 750 kr. for andre. I 1989 blev lejen sat til 1000 kr. for alle. Efter installationen af fjernvarme i 1960 blev der udover huslejen opkrævet varmebidrag.

Rutebilstationen
I starten af 1950’erne havde der i B&H været en række drøftelser af at opføre en rute-bilstation til betjening af de 7 busruter, der kørte til Farsø. På generalforsamlingen den 12. marts 1955 stod valget mellem en placering på Morten Nielsens grund, Nørregade, eller på Stiftelsens grund. Med 33 stemmer mod 19 valgte man en placering ved Stiftelsen, som skulle stille grunden vederlagsfrit til rådighed. Den 27. april 1955 blev der afholdt licitation, som gav en pris på 15.846,75 kr. Udgiften blev finansieret med et lån på 15.000 kr. i Farsø Sparekasse, som en række af byens borgere kautionerede for. Oprindelig havde man søgt om et lån på 20.000 kr. Fonden havde forinden afslået en anmodning om lånet, da det stred mod fondens vedtægter.
 
                           Indvielsen af rutebilstationen den 26. november 1955
 
Rutebilstationen blev taget i brug den 27. november 1955 og blev drevet af B&H. På generalforsamlingen den 25. november 1956 vedtog man enstemmigt, at Stiftelsen stillede grunden vederlagsfrit til rådighed for rutebilstationen, indtil
byggeomkostningerne var betalte.

I 1964 rettede B&H’s rutebilstationsudvalg henvendelse til Stiftelsen om økonomisk hjælp til driften. Stiftelsen mente ikke, at den havde hjemmel til at bruge midler til et sådan formål, men på generalforsamlingen den 19. november 1964 vedtog man, at lade det undersøge hos advokat Anker Pedersen. Dette blev senere opgivet, da det viste sig, at undersøgelsen ville være for bekostelig.

På B&H’s generalforsamling den 9. maj 1967 blev det vedtaget enstemmigt at over-drage rutebilstationsbygningen til Stiftelsen vederlagsfrit, ”da Stiftelsen har de midler, der skal til for at foretage de nødvendige reparationer og indlæggelse af fjernvarme”. Stiftelsen overtog samtidig gælden på ca. 13.000 kr. Rutebilstationen skulle til       gengæld betale en husleje på 175 kr. pr. måned.

I oktober 1970 måtte bestyrelsen konstatere, at rutebilstationen (B&H) var i restance med 6.872,15 kr. for husleje, varmebidrag m.v. Bestyrelsen var samtidig bekendt med, at der ikke var søgt om kommunalt tilskud, som kunne dække restancen. Man henstillede derfor, at der blev søgt om tilskud. Samtidig blev det indskærpet, at betalingen fremover skete rettidigt.

I november 1971 foreslog B&H, at gælden blev eftergivet og lejen nedsat, dette afviste Stiftelsen, da man mente, at det ikke var dens opgave at drive rutebilstation. Bestyrelsen tilkendegav samtidig, at driften af rutebilstationen, efter dens opfattelse, måtte være en opgave for kommunen, hvis udgifter til banen var bortfaldet ved dens lukning. Bestyrelsen tilbød, at gælden kunne sikres ved et gældsbrev på 5.000 kr. til forfald den 1. januar 1977. Der blev herefter indledt forhandlinger med kommunen.

På generalforsamlingen den 2. november 1972 blev det oplyst, at kommunen havde afslået at underskrive gældsbrevet, samt at rutebiludvalget nægtede at fortsætte. Herefter opsagde Stiftelsen lejemålet pr. 1. april 1973. Efter yderligere forhandlinger og sonderinger godkendte kommunalbestyrelsen i februar 1973 lejekontrakt på 190 kr. pr. måned + varmebidrag.

Lejekontrakten løb til 1. marts 1983, men forsatte efter aftale til udgangen af 1984. På B&H’s generalforsamling udtalte formanden Per Flak, at efter denne udløbsdato kunne Stiftelsen nedrive rutebilstationen. Dette fik viceborgmester Rabøl Jørgensen til at oplyse, at der blev arbejdet med at bygge en ny rutebilstation, men den kunne ikke være færdig til nytår. Bent Andersen og Chr. Havemose gav udtryk for, at datoen ikke var afgørende, blot at der kom skub i arbejdet med den nye rutebilstation. Den nye rute-bilstation blev taget i brug den 15. november 1985, og den gamle blev fjernet i maj 1986 af kommunen, som afholdt udgiften hertil på 23.000 kr.
 
                                              Chr. Havemose, formand fra 1983
 

Vedtægtsændringerne i 1995
På generalforsamlingen i april 1993 blev bestyrelsen bemyndiget til at fremkomme med forslag til Stiftelsens fortsatte drift eller dens afvikling. Dette resulterede i, at man på generalforsamlingen den 30. marts 1995 vedtog et sæt nye vedtægter, som væsentligt ændrede Stiftelsens fundament. Ifølge dagbladene var der stort fremmøde på generalforsamlingen, bl.a. af medlemmer, som først havde indmeldt sig samme dag. Generalforsamlingen genvalgte i øvrigt ikke den siddende formand for Borgerforeningen, Carlo Nielsen. Han argumenterede for, at spørgsmålet om vedtægtsændringer for Stiftelsen blev udskudt til generalforsamlingen i 1996.

De væsentligste ændringer i vedtægterne var:

1) Fondens tilknytning til Farsø Borger & Håndværkerforening (siden 1972 Farsø Borgerforening) blev fjernet og dermed også den fælles generalforsamling.

2) Formålsparagraffen blev ændret således, at formålet alene var driften af         
Stationsvej 5.

3) Bestyrelsen blev endvidere selvsupplerende.

Vedtægtsændringerne gav efterfølgende anledning til en kraftig avisdebat. Den 4. april 1995 rejste Carlo Nielsen i Aalborg Stiftstidende kritik af, at bestyrelsen var selvsupplerende, samt at den i enighed kunne ændre vedtægterne. Han mente også, at fondens grundkapital, som den fremgik af vedtægterne, ikke var 420.000 kr. svarende til bygningens vurdering, idet Stiftelsen også havde en gæld på 200.000 kr.
 
Endelig kritiserede han, at Stiftelsen gik ud af Borgerforeningens hænder. Kritikken blev fulgt op af Per Hansen den 5. april 1995 i Løgstør Avis. Han hævdede, at man havde solgt ”arvesølvet” til ”den nye Stiftelses bestyrelse”. Han slog til lyd for, at en uvildig advokat burde se på sagen.

Stiftelsens formand Chr. Havemose svarede på kritikken i Aalborg Stiftstidende den 6. april 1995. Han oplyste, at Stiftelsens vedtægter ikke var ændret siden 1943 og derfor trængte til en modernisering, ligesom det var vigtigt at sikre Stiftelsens fremtid. Han kunne godt se et hypotetisk problem i, at bestyrelsen var selvsupplerende, men det juridiske måtte afgøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som skulle godkende
vedtægterne.

Carlo Nielsen fulgte sin kritik op i Stiftstidende den 11. april 1995 og kritiserede nu, at man ikke havde bekendtgjort, at man ville nedlægge den gamle Stiftelse og oprette en ny. Han fastholdt endvidere, at der burde indkaldes til en ny generalforsamling.

På et fællesmøde den 25. april 1995 mellem Borgerforeningens bestyrelse og bestyrelsen for Stiftelsen var der enighed om, ”at alt, der var sket i denne sag, tålte dagens lys”. Man var samtidig enige i ikke at svare på læserbrevene. Samtidig indsendte man vedtægterne til godkendelse i civildirektoratet, idet bestyrelsen samtidig anmodede om at blive en ikke erhvervsdrivende fond.

Civilretsdirektoratet godkendte vedtægterne den 17. maj 1995, ligesom direktoratet tilkendegav, at efter direktoratets opfattelse var der tale om en ikke erhvervsdrivende fond. Dette blev senere fastslået af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Godkendelsen affødte en række protestskrivelser fra Carlo Nielsen til    Civilretsdirektoratet gennem de følgende måneder. Han anfægtede lovligheden af generalforsamlingsbeslutningen, det faktiske ejerskab af Stiftelsen, frygtede risikoen for at Stiftelsen ville blive solgt. Endvidere rejste han tvivl om, de tidligere vedtægter var godkendte som en fond.

Den 17. november 1995 meddelte direktoratet, at de fastholdt den tidligere godken-delse og henviste Carlo Nielsen til at forelægge sagen for Borgerforeningens  generalforsamling, såfremt han måtte mene, der var problemer med foreningens kompetence. Men hensyn til ejerskabet blev han henvist til domstolene.

I forbindelse med en fornyet gennemgang af sagen konstaterede Civildirektoratet, at de tidligere vedtægter ikke var godkendt af Justitsministeriet som en fond. Direktora-tet tog således udgangspunkt i de oprindelige vedtægter fra 1912, hvorefter der ”kan udbetales støtte til værdigt trængende over 60 år”. Civilretsdirektoratet krævede    derfor, at denne bestemmelse indføjedes i vedtægterne. Denne tilføjelse blev godkendt ved generalforsamlingen den 28. marts 1996. Vedtægterne blev endeligt godkendt af Civilretsdirektoratet den 21. juni 1996. På samme generalforsamling stillede Carlo Nielsen forslag om, at de vedtagne vedtægter blev tilbagekaldt. Forslaget blev forkastet med alle stemmer mod Carlo Nielsens stemme.

Stiftelsen har et par gange annonceret efter ansøgninger til legatportioner af 2.000 kr. uden, at der er indkommet ansøgninger. En ansøgning til Civilstyrelsen om tilladelse til at yde et bidrag til Farsø sygehus blev afvist, som liggende uden for Stiftelsens formål.

Henning Olsen
 
 ------------------------------------------

Kilder:

Stiftelsens forhandlingsprotokoller 1911 – 1997 (Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Om-egn)

Stiftelsens arkiv (Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn)

Korrespondancen vedr. vedtægtsændringerne 1995-96 (Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn)

Farsø Borger- og Håndværkerforenings forhandlingsprotokol 1935-51 (Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn)

Løgstør Avis

Aalborg Stiftstidende
Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com