Lokale Historier / Søanlægget i Farsø
 
 
Jernbanen

Søanlægget i Farsø

Forhistorie.

Søen i søanlægget i Farsø er opstået efter sidste istid, som en dødissø. Da isbræen for ca. 10.000 år siden trak sig tilbage efterlod den sig kæmpestore isklumper, dødis. Klumperne smeltede i takt med at temperaturen steg og der dannedes store dødishuller med smeltevand de såkaldte dødissøer.

På et tidspunkt i oldtiden opstod der en landsby ved søen. Navnet Farsø er kendt første gang i 1175 som navn på søen og på den landsby, der lå vest for søen. Navnet betyder søen ved vejen. Kirken der er opført i sidste halvdel af 1100-tallet blev imidlertid opført øst for søen.

I sidste halvdel af 1850’erne blev landevejen til Hvalpsund, der gik vest om søen flyttet til det forløb vi kender i dag, nemlig øst om søen. Herved blev grunden lagt til den placering som Farsø nu har fået.

Søen lå oprindeligt på byens gadejord. D.v.s. landsbyens fællesareal som beboerne ejede i fællesskab. Det blev benyttet til fælles formål, som f.eks. møder, skole, fælles brønd o. lign. Søen blev brugt på samme måde, til vanding af dyr, vask af vogne og redskaber, badning, fiskeri, skøjteløb o.lign.

Forfatteren, nobelpristageren Johannes V. Jensen havde et særligt forhold til søen. Søsteren Louise Deuvs fortæller i sin beretning om ”Landsbyen Farsø” fra 1922, at broderen var hjemme i Farsø på juleferie og stod på skøjter på søen. Han gik imidlertid gennem isen på den nordvestlige del af søen hvor isen altid var tynd. Til hans held opdagede proprietær Wetche, Hvanstrupgård uheldet da han var på besøg på det nærliggende apoteket. Ved hjælp af en stige fik han Johannes v. Jensen reddet i land, efter at han havde ligget i vandet i 20 minutter.

Søen er også omtalt i Johannes V. Jensens himmerlandshistorie ”Syvsoverne” fra 1904. Hvor sønnerne fra Syvsovergården jager byens karle ud i søen og dænger dem til med sten og jordklumper så de bliver gennemblødte. Karlenes hævn kom året efter, og dette er handlingen i Syvsoverne.

I sidste halvdel af 1800- tallet udviklede Farsø by sig på sin nye placering øst for søen med apotek, præstegård, distriktsdyrlæge, distriktslæge. Jordmoder, andelsmejeri, håndværker og forretningsdrivende.

Et resultat af disse aktiviteter var stiftelsen af Farsø Håndværkerforening den 8. april 1894 (navneændring i 19 til Farsø Borger- og håndværkerforening). Foreningen blev den dynamo som skabte udviklingen i Farsø de kommende 70 år.


Beplantning ved søen

På et ekstraordinært møde i Borger- og Håndværkerforeningen den 10. april 1897 vedtog foreningen et forslag fra gartner Jensen, om at beplante et areal vest for kirken ned mod søen. Udgiften hertil på 35. kr. skulle søges dækket ved frivillige bidrag. Såfremt dette ikke lykkedes ville det resterende beløb blive betalt af foreningens kasse. Plantningsarbejdet fortsatte i 1898 og 1901, dels nordvest for søen og dels ved apoteket.

I 1906 drøftedes en beplantning vest for søen, samt muligheden for at få søen udtørret. Der dog ikke stemning for dette, så planerne blev skrinlagt.

I 1907 behandlede Borger- og Håndværkerforeningens generalforsamling et forslag om, at provenuet for salg af de gamle gasgadelygter skulle bruges til yderligere beplantning ved søen. Dette forslag blev også forkastet, så provenuet gik ind i foreningens kasse. I 1908 vedtog man dog at fortsætte beplantningen.

Foreningen stod ligeledes for renholdelse og græsslåning af arealet. Dette foranledigede i foråret 1914 en henvendelse til menighedsrådet ved Farsø kirke om, at etablere et nødtørftshus på kirkegården, da man formente at kirkegængerne benyttede anlægget som WC.

Den 15. april 1915 modtog bestyrelsen en underskrevet erklæring fra godt 100 grundejere i Farsø om, at de ønskede og gav samtykke til at søen og den omliggende ubrugt gadejord blev indhegnet, samt at vandstande i søen blev sænket.

Samtidig tegnede de sig for et beløb på 18.500 kr. til realisering af projektet. Størrelse på tilsagnene lå mellem 600 kr. og 50 kr. Beløbet kunne indbetales straks eller over 20 år med renter.

På den baggrund konstaterede Borger- og Håndværkerforeningens bestyrelse, at der i byen var næsten enstemmig tilslutning til projektet og man ville straks gå i gang med indhegningen. På generalforsamlingen i oktober 1915 måtte formanden C. L. Lorentzen dog oplyse, at der endnu ikke var sket noget, da den økonomiske situation ikke tillod iværksættelse af et så stort projekt. I februar 1917 drøftedes indhegningen igen, men projektet blev atter udsat, bortset fra, at det blev vedtaget at indhegne den ø i søen som P. Alstrup havde anlagt.

Den 27.juli 1919 stod borger-og håndværkerforeningen for en stor flyveopvisning på Thorupgårds mark med luftkaptajn Barkov. Der var både opvisning og flyveture mod betaling. Stævnet blev en storsucces og gav et overskud på 494 kr. som blev reserveret plantning og forskønnelse ved søen.

Stiftelsen af I/S Farsø By’s Søanlæg

I maj 1920 tog sognerådet initiativ til, at der skulle ske en afvanding af søen og en indhegning af søanlægget. Sognerådet indbød alle interesserede til et møde den 7. maj 1920 på Afholds hotellet. Årsagen til at sognerådet gik ind i sagen er uklar, men det er nærliggende at antage, at det forhold at skræddermester C.L. Lorentzen var blevet valgt som sognerådsformand i 1917 kan have spillet en rolle.

Mødet blev en succes og der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen. En af opgaverne var at fremskaffe den nødvendige garantikapital. Udvalget fik følgende sammensætning: gårdejer Jens Hansen, gårdejer Niels Kr. Korgaard, gårdejer, Chr. Pedersen, købmand Just Pedersen, ekviperingshandler C. Lundsgaard, afholdsvært Morten Nielsen, gartner P. Jensen, murermester Chr. Jensen og købmand Carl Hancke.

Den 9. maj 1920 holdt udvalget sit første møde og valgte Morten Nielsen som formand. Samtidig vedtog man straks at gå i gang med tegningen af garantikapitalen, hvor det mindste beløb blev sat til 50 kr.

Den 18. maj 1920 var der tegnet en garantikapital på 16.000 kr. og der blev indkaldt til en stiftende generalforsamling den 25. maj 1920.

På den stiftende generalforsamling den 25. maj 1920 blev projektet forelagt. Søen, der dækkede at areal på 10 tdr. land, skulle reduceres til 7 tdr. land ved at sænke vandstanden med 1 meter. De 3 tdr. land der blev tørlagt skulle planeres og beplantes. Sænkningen af vandstanden skulle ske gennem et rørlagt afløb til Kildebækken vest for Farsø. Det blev endvidere oplyst at garantkapitalen var steget til 17.450 kr., samt at der vil blive optaget lån inden for denne ramme, således at arbejdet kunne starte sidst på sommeren eller først på efteråret. Projektet blev navngivet ”Farsø By’s Søanlæg” På denne generalforsamling blev udvalget valgt som bestyrelse og Morten Nielsen fortsatte som formand.

Sænkningen af vandspejlet, plantning og planering

Sommeren gik med at indhente tilbud på de forskellige leverancer. Produktionen af cementrør blev overdraget Ingvard Nielsen Farsø med 1/3 og Hansen & Gamborg, Farsø med 2/3 til 3,00 kr./alen. Jordarbejdet blev overdraget entreprenørfirmaet H. Jensen, Aarhus for 2500 kr.

På en ekstraordinær generalforsamling den 13. september 1920 blev lovene for ” I/S Farsø By’s Søanlæg” vedtaget. Lovenes § 1 fastslår, at selskabets formål er:” med regulering og sænkningen af vandstanden i søen og derefter med indhegning og beplantning af det derved indvundne areal tillige med den del af det tilliggende gadejord under matr. Nr. 28 som endnu ikke er taget i brug af lodsejerne at skabe et anlæg til byens forskønnelse”.

I december 1920 bad bestyrelsen gartner P. Jensen om at udarbejde en plan og projekt over anlægget ved søen med prisoverslag. Det tørlagt areal udgjorde efter sænkningen af vandspejlet 5 tdr. land. Projektet med prisoverslag på 8.000 kr. blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling den 21. januar 1921. Arbejdet blev straks igangsat under gartner Peter Jensens ledelse.

Der opstod dog et problem, da det viste sig at spildevandet fra sygehuset løb direkte ud i søen. Bestyrelsen klagede derfor til sundhedskommissionen. Problemet blev løst i løbet af sommeren ved en omlægning af kloakafløbet.

Arbejdet var færdigt i maj 1922. Løgstør Avis skriver i den anledning” at søanlægget nu er planeret og beplantet og smukt ordnet med spadserestier, alleer og græsplæner. På søn- og helligdage er der en livlig færdsel af byens folk”.

Ved generalforsamlingen den 15. februar 1923 afgik hele den gamle bestyrelse og der blev valgt en ny 5 mands bestyrelse med apoteker Johannes Larsen som formand.

Økonomi

Det økonomiske grundlag for driften var den tegnede garantikapital, hvor af 30 garanter havde indbetalt deres fulde garantikapital på i alt 4.550 kr. Den resterende kapital på 12.900kr. skulle de øvrige garanter indbetale ratevis over de følgende 20 år + renter. Det kneb dog nogle gange med at inddrive raterne. Her var bestyrelsen ret kontant så disse sager blev overgivet til sagfører til inkasso. I 1923 fik selskabet overdraget overskuddet fra flyveropvisningen på 494 kr. Driften blev løbende finansieret ved donationer fra Farsø Sparekasse, Aars Bank, Borger og Håndværkerforeningen, ligesom sognerådet donerede indtægterne fra hundeskatten til søanlægget.
 
Herudover blev driften finansieret ved overskud fra dilettantforestilling og lotteri. Endvidere blev der afholdt andespil, hvor gevinsterne bl.a. var ”overskudsænder” fra søanlægget. På generalforsamlingen den 4. marts 1941 blev det konstateret at den fulde garanti kapital nu var indbetalt. Der ville således blive udstedt et interessentskabsbevis til de 156 interessenter.

Daglig drift.

Den daglige drift bestod i det væsentlige i renholdelse af anlægget. Her valgte man årligt at ansætte en eller to mænd i perioden 1.april -15. oktober til rengøring af anlægget mod en betaling på 450 -700 kr. Bestyrelsen måtte dog flere gange påtale, at arbejdet ikke levede op til konditionerne og i enkelte tilfælde blev noget af betalingen holdt tilbage. Herudover bestod arbejdet i at nyplantning og udtynding af bevoksningen. Her havde man professionelle skovfolk som rådgivere. En anden stor opgave var indhegningen af anlægget, som i flere tilfælde gav problemer med naboerne.

Bestyrelsen udstak også visse ordensregler bl.a. blev det i 1927 forbudt at færdes i anlægget med skydevåben. I 1928 fralagde bestyrelsen ethvert ansvar for sejlads og badning i søen. I 19 blev det forbudt at færdes i anlægget med cykel.

Svanerne
 
I sommeren 1913 købte Borger- og Håndværkerforeningen 2 svaner som blev udsat i søen. Svanerne gav anledning til en række problemer. En af naboerne til søanlægget Jens Hansen fremsendte i august 1914 en regning på 22kr efter at svanerne havde været på rov på hans ejendom. Regningen var specificeret således 2 kr. for en ælling, 5 kr. for en and og 15 kr. for havre.

Bestyrelsen afviste regningen, da den ikke anså det for bevist at det var svanerne der havde forulempet ænderne. Bestyrelsen oplyste samtidig at den en svane var blevet dræbt under omstændigheder der tydede på at drabet var forvoldt af mennesker, samt at vedkommende person også kunne have dræbt ænderne. Erstatningen for havren blev afvist, da man har tilbudt at indhegne søen.

Svanerne blev også drøftet på foreningens generalforsamling i oktober 1914, hvor malermester Doolenvert forslog at lave en ø i søen som rugeplads for svanerne, medens bødker Jensen slog til lyd for at sælge svanerne. Sagen blev stillet i bero.

Sagen sluttede dog ikke her, idet Jens Hansen i april 1915 indrykkede en annonce i Løgstør Avis, hvori han anmodede om at svanerne blev holdt borte fra hans ejendom, ellers ville de blive skudt. Bestyrelsen vedtog på den baggrund straks at lade søen indhegne.

Det gik dog ikke så hurtigt. På generalforsamlingen i oktober 1915 blev det konstateret at der på grund af den økonomiske situation var der ikke var råd til projektet. I 1917 måtte bestyrelsen konstatere at materialet til hegnet var steget uforholdsmæssigt.

Problemet fandt dog sin løsning i slutningen af maj 1920, hvor det nydannede interessentskab indgik aftale med Jens Hansen om skel og hegning, samt om placering af en låge til anlægget.

I maj 1924 godkendte bestyrelsen, at et konsortium måtte udsætte 4 svaner i søen og anlægge en ø til dem (Den tidligere anlagte ø var formentlig forsvunden i forbindelse med sænkningen af vandstanden).

I august 1927 meddelte formanden, apoteker Larsen, at øen nu var anlagt, samt at installatør Poul Sørensen havde skænket tømmer og pæle til denne, samt at konsortiet havde skænket 5 ænder. På generalforsamlingen. I foråret 1941 var der forslag om at etablere en ny ø, men dette forslag blev nedstemt.

I september 1927 blev det vedtaget at opføre et ”svanehus” ved nordsiden af søen, hvor svanerne og ænderne kunne søge ly. Oppe under taget var der plads til duer. Udgiften på ca. 200 kr. ville man søge dækket ved frivillige bidrag, dog således at manglende beløb ville blev dækket af selskabet. Svanehuset, der de seneste mange år blev brugt som materialeskur nedbrændte den 16. december 2009, Det formodes at årsagen var nytårsskyts.

På generalforsamlingen i marts 1930 kunne formanden oplyse at begge svaner var døde, og at en obduktion havde viste at der i deres kråse var nåle elle søm som formentlig var dødsårsagen.

Der blev i 1931 indkøbt 2 nye svaner fra Aarslev mølle til en pris af 30 kr. Dyrlæge Sonne stækkede disse uden vederlag. Den ene svane døde i vinteren, så der blev skaffet en ny i foråret 1932.

I 1932 skænkede Farsø Selskabelige Forening anlægget 2 påfugle, så der blev indrettet en fuglegård. Den ene påfugl døde i 1942, så man vedtog at skænke den anden til jagtgården i Trend. I 1945 blev der købt 2 nye påfugle.

I 1942 blev der igen købt 2 svaner, hvoraf den ene døde.

Efter flere perioder uden svaner blev der i 1959 indkøbt 2 nye svaner

I april 1961 kom et vildt svanepar flyvende og fortrængte de tamme svaner fra øen. De tamme svaner måtte herefter nøjes med den lille sø ved vandmøllen og søbredden. Søanlæggets formand udtalte i den anledning at det var første gang der var rugende svaner i anlægget. Resultatet var 7 svaneunger. Året efter fik de 11 unger.

Ud over svanerne var der også ænder af forskellige arter. Ænderne bidrog som tidligere nævnt i et vist omfang til anlægget økonomi som gevinster ved andespil og præmier i lotteri og skydekonkurrencer. På generalforsamlingen i 1954 kunne formanden Asmus Nielsen meddele at søanlægget var blevet ”kongelig hofleverandør”, idet der var solgt en andrik til jagtgården i Trend.

Stadion

I februar1934 rettede Farsø Idrætsklub henvendelse til bestyrelsen om den ville medvirke til at der blev oprette en sportsplads ved søen. Generalforsamlingen den 27. februar 1934 bemyndigede bestyrelsen til at optage forhandling med idrætsklubben. C. Kaldahl udtrykte dog sin betænkelighed ved projektet og tvivlede også på dets lovlighed. Formanden for idrætsklubben slagter Anton Møller blev på samme generalforsamling indvalgt i Søanlæggets bestyrelse.

Bestyrelsen indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling den 26 marts 1934 samt i tilfælde af at denne generalforsamling til en ny generalforsamling samme aften. På generalforsamlingen stemte 36 for og 16 imod at overlade et stykke jord til idrætsklubben. På den 2. generalforsamling stemte 33 for og 2 imod. Sagen var ikke helt slut hermed, idet 33 interessenter protesterede mod beslutningen. Bestyrelsen afviste dog protesten på et bestyrelsesmøde den 16. april 1934, da de mente at de ikke havde overtrådt vedtægterne.

På baggrund af generalforsamlingens vedtagelse blev det aftalt at søanlægget skulle stillede 2000 m2 af den nordøstlige del af søanlæggets grund til rådighed for idrætsklubben i 20 år mod at idrætsklubben overlod brugsretten til 1000 m2 grund beliggende ved Nordre Søanlægsvej (Stadion Allè). Idrætsklubben skulle opsætte hegn og foretage nogen beplantning. Samtidig bestemtes det at formanden for søanlægget indtrådte i idrætsklubbens bestyrelse med fuld stemme ret.

Det nye stadion blev indviet den 23. juni 1935 med velkomsttale af kæmner Lorentzen, der roste det store arbejde som frivillige havde ydet. Endvidere talte redaktør Friis, Varde, som repræsentant for Jysk Boldspilunion. Herefter blev der afviklet 2 fodboldkampe dels mellem et udvalgt hold fra Vesthimmerland og Skive, som Skive vandt med 11-6 og dernæst en kamp mellem Aalborg og Aarhus, som Aarhus vandt med 3-1. Festen sluttede med Sct. Hansbål med over 1000 deltagere, samt dans til den lyse morgen. I 1941 lejede idrætsklubben den nordlige græsplæne til håndbold.

I 1970 flyttede stadion, efter en mellemstation på skolens baner på Gråbølle, til arealerne ved den nye idrætshal (Dronning Ingrid Hallerne).

Kommunen tilbød at købe arealet ved søen for 30.000kr. således, at pengene skulle udbetales i takt med at klubben købte fodboldgrej o.lign.. Klubben solgte imidlertid arealet til Tennisklubben for samme beløb uden betingelser. Tennisklubben var kommet i arealbekneb på grund af opførelsen af svømmehallen. Ifølge” Fodbold i Farsø i 100 år”, resulterede handlen i, at kommunen sagde nej til alle ansøgninger fra klubben om tilskud indtil der var sagt nej til et beløb på 30.000kr.

Svømmebadet

I efteråret 1936 blev der etableret et svømmebad i det nordøstlige hjørne af søen. Det skete ved, at der blev lavet en dæmning som adskilte den del af søen fra den øvrige del. Det inddæmmede søareal blev tømt for vand og udgravet og planeret. Bunden blev herefter belagt med fint sand. Dæmningen blev herefter gennem brudt og arealet genopfyldt med vand. Samtidig blev lavet en bro over gennembruddet. En vandprøve havde vist at søvandet var rent og fri for uhumskheder og derfor vedegnet til at bade i.

Spørgsmålet er blot hvor meget søbadet blev brugt, idet vandmøllen der blev opført i 1937 i forbindelse med erhvervsudstillingen blev placeret ved svømmebadet.

Minigolf og legeplads

I april 1951 fik bestyrelsen en henvendelse fra murermester Alfred Byrialsen, Aalborg om leje af et stykke jord i anlægget til brug for en minigolfbane. Forinden bestyrelsen tog beslutning herom foretog de en besigtigelsestur til Aars for at se et tilsvarende anlæg. Herefter indgik man en aftale om leje af et areal op mod sportspladsen, således at Byrialsen selv skulle bekoste banen. Arealet havde tidligere været udlejet til Turistforeningen til lejrplads.

Minigolf var tilsyneladende den helt store dille i Himmerland i starten af 50’erne, med klubber i mange byer, bl.a. Aars, Nibe, Hobro, Hvalpsund Holdene spillede mod hinanden i turneringer, bl.a. vandt Farsø den 8.august 1952 732 -760 over Aars. Der var 10 spillere på hvert hold.

I 1954 fik Byrialsen tilladelse til at sælge pølser ved minigolfbanen. Samme år fik Nora Meling lov at sælge is fra en gul bod i det sydøstlige hjørne af anlægget formedelst en årlig betaling på 50,00kr. Bestyrelsen modtog i den forbindelse en klage fra en borger som mente at boden burde være grøn – klagen blev dog afvist.

Interessen for minigolf aftog i løbet af 1950’erne. Generalforsamlingen den 5. april 1961 vedtog at modtage et tilbud fra Sct. Georgsgildet om anlæg af en legeplads på minigolfbanen. Gildet ville samtidig give et tilskud hertil på 600 kr. Pengene var indsamlet over en længere periode fra 1957. Generalforsamlingen vedtog ligeledes at bidrage med 600 kr. Da sognerådet og borger- og håndværkerforeningen hver gav et bidrag af samme størrelse var finansieringen på plads.

Stadsingeniør Jørgen Sonne, Viborg lavede vederlagsfrit en plan for legepladsen og var rådgiver ved valg af legeredskaber. Th. Eriksen lavede anlægsarbejdet i samarbejde med frivillige fra Sct. Gildet. Pladsen blev indviet den 28. juni 1961. Gildemester, skoleinspektør Tom Christensen overdrog her pladsen til Søanlægget. Herefter var der fælles kaffebord på Farsø hotel. Her gav sparekassedirektør N. P. Nielsen udtryk for at han var ked af at sparekassen ikke var blevet anmodet om tilskud, men gav dog udtryk for at sparekassen vil se positiv på fremtidige ansøgninger. Landbetjent Cajus Liltorp håbede at bestyrelsen vil varetage legepladsen på en god måde, men så dog nødvendigheden for at kommunen overtog søanlægget i en ikke for fjern fremtid.
 
Mindesmærker

Lærer Chr. Jensens mindebænk

I marts 1935 modtog bestyrelsen en henvendelse fra tidligere lærer ved Tandrup skole Chr. Jensen om at få en lille grund stillet til rådighed i søanlægget til rejsning af en mindesten for ham selv. Han ville selv bekoste stenen og opstillingen indenfor en sum på 100 kr. Endvidere ville han deponere 500 kr. i sparekassen som søanlægget kunne hæve efter hans død. Bestyrelsen tog imod tilbuddet og indgik i en nærmere forhandling. Man enedes om at opstille en mindebænk med en tekstplade. Der blev samtidig startet en indsamling som gav 104,50 kr. til bænken. Bidragene var på 2,00 kr. Bænken blev opstillet umiddelbart efter nytår 1935 i den vestlige del af anlægget.

Teksten på mindepladen var:

Til minde om lærer Kr. Jensen
Du sang om Farsø, og om mænd fra vor egn
Om plantning, om skov, om levende hegn
Rejst af venner 1936.
Den samme tekst som var skrevet på indsamlingslisten
 
Bænken blev flere gange udsat for hærværk. Mindebænken blev flere gange udsat for hærværk bl.a. i oktober 1940, hvor hærværket blev anmeldt til politiet, uden at det dog gav noget resultat og Søanlægget måtte betale reparationen med 56 kr. Mindebænken blev fjernet i 2011.

Chr. Jensen var født i Vesterbølle og læreruddannet på Gedved seminarium. Han var i mange år lærer ved Tandrup skole og flyttede efter pensioneringen til Farsø. Han var gennem årene engageret i afholdssagen, fredssagen, husmandsbevægelsen, kirkeligt samfund og esperantobevægelsen. Han var kendt for at skrive digte om Farsøegnen. Han døde 79 år gammel i 1937 og begravet på Farsø kirkegård.

Landstingsmand Jens Vestergaards mindesten

I februar 1938 rettede sognerådet henvendelse til Søanlægget om flytning af mindestenen for Jens Vestergård, Gøttrup fra kirkegårdsdiget til søanlægget. Generalforsamlingen den 25. februar godkendte flytningen. Mindestenen blev opstillet i det sydvestlige hjørne af anlægget.

Jens Vestergaard var blevet dræbt ved en togulykke i 1905 på Aars banegård.

Mindestenen var oprindelig blevet rejst den 6. juli 1907 på et grundstykke, skænket af gårdejer Jacob Sørensen. Grundstykket var beliggende ved kirkegårdsdiget ud mod Nørregade. Mindestenen blev senere indhegnet. Afsløringen skete ved en højtidelighed med omkring 500 deltagere. Stenen er af bornholmsk granit og udført af billedhuggeren Harboe, København.

Formanden for indsamlingskomiteen, amtsrådsmedlem Kr. Bertelsen, Haubrogaard bød velkommen, hvorefter der blev sunget en sang forfattet til lejligheden af lærer Lauridsen. Sangen indledtes således:

På fædrene vis
Vi rejser en bauta til dannemands pris

Herefter var der taler af folketingsmand A. Thomsen, Haubro, stiftsamtmand Brun, landstingsmand Jørgen Bertelsen. Kr. Bertelsen sluttede højtideligheden med at overdrage mindestenen til Strandby- Farsø kommune. Sognerådsformand Laust Jensen takkede og lovede at det skulle være en kær pligt at hæge og værne om mindesmærket.

Højtideligheden sluttede med en fællesspisning med 120 deltager og hvor talerrækken fortsatte.

Den 26. maj 2016 blev mindestenen flyttet fra Søanlægget til Kræn Spillemands Plads ved Stationsportalen.

 

Handels- og Håndværkerudstillingen i Søanlægget i 1937

Ide og organisering

Ideen til udstillingen blev fremsat af forretningsfører Asmus Nielsen på et bestyrelsesmøde i Borger- og Håndværkerforeningen den 14. oktober 1936. Han mente, at det skulle ske ved et samarbejde mellem byens forskellige foreninger i form af en byfest. Forslaget blev godkendt på den efterfølgende generalforsamling den 19. oktober.

Herefter blev følgende foreninger indbudt til et møde den 5. november 1936: Dramatisk forening, Selskabelig forening, Sportsforeningen, Søanlægget og Skovbakken. På dette møde blev man enige om at nedsætte et udvalg med to repræsentanter for hver forening til at arbejde videre med sagen.

På et møde den 13. januar 1937 blev der opnået enighed om at afholde en Handels- og Håndværkerudstilling i dagene 20 – 27. juni 1937. Samtidig vedtog man organisationen for udstillingen med et forretningsudvalg bestående af:

Asmus Nielsen(formand), ingeniør Poul Sørensen, smedemester J. C. C. Nielsen, snedkermester J. Th. Larsen, blikkenslager Svend Andersen og købmand Oluf Nielsen.

Herudover blev der nedsat følgende udvalg: Forlystelsesudvalg, Presseudvalg, Kasse- og Regnskabsudvalg, Ansøgningsudvalg og Tombolaudvalg.

Kæmner C. L. Lorenzen blev senere udpeget som præsident for udstillingen.

Etableringen i Søanlægget

I det videre arbejde i udvalgene viste det sig, at den bedste placering for udstillingen ville være i søanlægget. Det blev dog tilkendegivet, at arealet i det sydøstlige hjørne ikke måtte benyttes af hensyn til kirkefreden.

Placeringen blev godkendt den 25. februar 1937. Samtidig godkendtes følgende udstillingsplan udarbejdet af arkitekt Z. K. Zachariassen, Hobro.

Indgangsportalen var seks meter høj og vendt mod Søvej. Arealet vest for indgangen mellem Søvej og søen blev reserveret til den udendørs udstilling af biler- og landbrugsmaskiner. Udstillingshallen, der var malet i kongeblå og gule farver, og havde et mål på 45 x 25 meter lå vest for søen. Hallen kunne rumme 60 stande, som alle blev besat af lokale handlende og håndværkere.

Ved siden af hallen var der en restaurant og en danseestrade, der delvis gik ud i søen. Ved det tidligere bade bassin blev der opført en vandmølle som indeholdt et museum med lokale kuriositeter, bl. a. Kræn Spillemands originale recepter, en rude som Johs. V. Jensen som barn havde indridset sit navn i, for skelligt danefæ og Chr. V’s Danske lov. Herudover var der forlystelsespark og salgsboder langs søens nordside Møllehjulet kørte om aftenen oplyst i forskellige farver. Det samme var tilfældet med den øvrige del af anlægget, som også var oplyst af lamper i utallige farver.

For tilrejsende gæster blev der oprettet en campingplads ved Skovbakken. Denne placering havde den fordel, at brugerne i regnvejr kunne få husly i pavillonen på stedet.

Program for udstillingen

Der var et righoldigt program for alle 10 dage med bl.a. koncerter, opvisning af spejder og gymnaster, korsang og folkedans. Sct. Hansbål, Fakkeltog og Fyrværkeri Der blev afviklet flere fodboldkampe på stadion, der lå i tilknytning til søanlægget .Der var også muligt at få en sejltur på søen i en motorbåd ellerat more sig i Toft’s forlystelsespark.

Åbning af udstillingen.

Udstillingen blev åbnet med en velkomst af udstillingens præsident kæmner Lorenzen, som bl.a. gav udtryk for: ” at den rivende udvikling af trafikmidlerne havde skabt en øget vækst i de større byer på bekostning af de mindre stationsbyer. Det er derfor et håb at denne udstilling kan vise, hvad handel og håndværk i Farsø formår. Forbrugerne bør være opmærksomme på dette, når de skal købe for mere end en tikroneseddel, nemlig at varen kan købes lokalt, og hermed virke til en mere ligelig udvikling.”

Den officielle åbning af udstillingen blev foretaget af næstformanden for Fællesrepræsentationen for Industri og Håndværk, bygmester Ehlers, Brædstrup. Oprindeligt havde man håbet at statsminister Th.Stauning vil komme tilstede, men det var ikke lykkedes. Formanden for Fællesrepræsentationen Claus Olsen, København, havde lovet at åbne udstillingen. Han måtte imidlertid melde afbud, og blev så afløst af næstformanden.

Sct. Hansaften

Programmet højdepunkt var Sct. Hansaften onsdag den 23.juni med bål og tale af forfatteren Johs. V. Jensen. Presseomtalen af udstillingen såvel lokalt, som på landsplan gjorde meget ud af at Johs. V. Jensen kom til stede og af, at han var født i Farsø.

Aalborg amtstidende havde arrangeret særtog fra Aalborg til bålfesten.

Det var derfor nærmest en katastrofe, da han på dagen meldte afbud. Stationsforstander Bornæs reagerede hurtigt og kontaktede digteren og sognepræst Kaj Munk i Vedersø, som lovede at komme sammen med hustru og datter og tale ved bålet. Kaj munks tale, som var forberedt i al hast som: ”en improvisation, der mundede ud i, at han i Farsø havde fundet det evighedsbegreb der løfter ud over tiden”. Kaj Munk befandt sig godt ved arrangementer og sendte følgende tak til udvalget:
 
Kvælden var skøn, men natten blev skrap
Midt under kørslen lyset slap
Turen blev forsat af hjemmet til
Under det motto: ske hvad der vil
Og tænk så, det ble`
Jo netop en ske
Den siger vi tak for alle 3
Deres med venlig hilsen
Lise, Yrsa og Kaj Munk
 
Herefter tændtes bålet ved, at spejderne sluttede et fakkeltog ved at kaste faklerne på bålet og derved antænde det
Lærer Reinar, Foulum holdt båltalen. Den officielle del sluttede med et festfyrværkeri, medens dansen fortsatte til kl 02.00.

Søanlægget sendt en krans til Kaj munks båre i 1944.
 
Afslutning

Ved afslutning den 27. juni1937 kunne forretningsudvalget konstatere at der i alt havde været omkring 30.000 besøgende fra store dele af landet. De oprindeligt trykte partoutkort var blevet revet væk, så man i al hast måtte trykke 700 kort mere. Udstillingen havde fået en stor og positiv presseomtale, såvel i lokale aviser som i landspressen.

I august 1937 forelå det endelige regnskab over udstillingen som viste et overskud
på 6.112 kr. Overskuddet fordeltes ligeligt mellem Farsø Tekniske skole, Farsø Sportsforening og Søanlægget. Samtidig vedtog udvalget at Vandmøllehuset, som havde kostet godt 1000 kr. at opføre skulle blive stående. Begrundelsen herfor var ”at det må betragtes som en i skønhedsmæssig henseende værdifuld nyerhvervelse"

 

Velkomstfesten i Farsø for Kronprinseparret den 13. august 1939 i søanlægget.

Folkegaven

I forbindelse med Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrids bryllup den 24. maj 1936 fik de jagtgården Trend som en folkegave. Kronprinseparret havde selv valgt denne placering på et 750 td. land stort areal med skov og hede ud mod Limfjorden. Jagtgården blev opført af A.P. Ebbesø, Fandrup. Jagtgården var færdig i efteråret 1938.

Forarbejdet

Valget af Trend vakte stor glæde i Strandby- Farsø sogneråd, som straks nedsatte et udvalg til at arrangere en festlig modtagelse af ”de nye sognebørn. Udvalget bestod af:

Sognerådsformand Niels Winther
Gårdejer A.M. Andersen
Guldsmed Chr. Kahldal
Snedkermester P. Th. Larsen
Boghandler Jens Hansen
Stationsforstander H.J. Bornæs

Sognerådet rettede herefter gennem stiftsamtmand Berner, Aalborg henvendelse til Hofchef, kammerherre J. West om, et sådan arrangement var muligt. Svaret fra Hofchefen var positivt.

Det praktiske arbejde gik herefter i gang. Der blev nedsat flere udvalg til at forestå de forskellige opgaver, bl.a. pyntning af byen, arrangement af festen.

Den 17. oktober 1938 var Hofchefen på privat besøg hos kredslæge With, Farsø. Her mødtes han med sognerådsformanden og stationsforstander Bornæs. Hofchefen skitserede her, hvad han fandt hensigtsmæssigt ved et sådan arrangement. Det blev understreget at det skulle være jævnt og enkelt. Det var befolkningen i kommunen der skulle føre an, ikke højere fremmede myndigheder. Man var enige om, at en reception på hotellet var mest passende.

Her efter opstod problemet med at finde en dato. En mulighed for at kombinere receptionen med et ophold på jagtgården viste sig ikke mulig. Til slut blev man bliver enige om at den7.december 1938 var velegnet. Forberedelserne går straks i gang.
 
 
Der blev fastlagt følgende program:

Kl.15.00 Reception på hotel Farsø med taler af sognerådsformanden, stifts -amtmanden og kronprinsen. Herefter forfriskning.

Den 4. december 1938 meddelte Hofchef imidlertid, at denne dato ikke længere var mulig, da dronning Maud i Norge var død. Kronprinseparret skulle være til stede ved begravelsen. Hofchefen oplyste samtidigt, at kronprinseparret skulle ti Amerika i foråret 1939. En rejse der krævede et stort forarbejde. Hofchefen ville derfor senere vende tilbage med en ny dato. Den 7. juni 1939 meddelte Hofchefen, at sidste halvdel af august ville være et hensigtsmæssigt tidspunkt.

Da velkomsten nu var rykket frem til sommeren 1939, så Turistforeningen og Borger-og Håndværkerforeningen en mulighed for, at det kunne blive en udendørs fest i søanlægget. Anlæggets bestyrelse var positiv overfor denne ide.

Udvalget blev derfor udvidet med formanden for søanlægget Asmus Nielsen, ligesom Chr. Lundsgaard, som nyvalgt sognerådsformand indtrådte i udvalget. Udvalget blev senere udvidet med kæmner Lorenzen og Købmand Jens Pedersen, Strandby.

På den baggrund fik udvalget et møde på Gråsten Slot med hofchefen. Udvalget var repræsenteret med Niels Winther, Bornæs og Asmus Nielsen. På mødet blev den 13. august 1939 fastsat som datoen for festen.

Det konkrete planlægningsarbejde gik nu i gang, og den 1.august 1939 var programmet færdigt.

Program:

Kl. 13.00 Fodboldkamp mellem Skives mesterrækkehold og kombineret            Vesthimmerlandshold på stadion ved søanlægget
Kl 14.00 Koncert ved musikdirektør Harald Jensens orkester, Aalborg
Kl 15.00 Deres kongelige Højheder Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid ankommer. Reception
Kl 16.00 Historisk optrin
Kl. 17.00Koncert
Kl 18- 19.30 Spisepause
Kl 19.30 Opvisning m.v. af spejdere
Kl 20.15 Revy med motiv fra Vesthimmerland
Kl 21.00 Dans
Kl 22 Fakkeltog for forfatterinden Thit Jensen, der taler på festpladsen
Kl 23.00 Stort fyrværkeri
Kl 01.00 Afslutning.

Billetten til arrangementet kostede 1 kr., mens børn under 14 år kom gratis ind.

Arrangementet, der oprindelig var placeret øst for søen, blev flyttet til arealerne vest for søen, da der her var bedre plads.

Festen

På festdagen begyndte det at øsregne fra middag, og regnen forsatte til sidst på eftermiddagen. På tros af vejret deltog ca. 7.000 - 8.000 i festen. Særligt indbudte gæster var stiftamtmanden, politimesteren og dommeren, samt sognerådet, alle med fruer. En helt særligindbudt gæst var Thit Jensen, som mødt med 7 ”terner”, heraf hendes søstre: fru apoteker Arden, fru grosserer Bülow og fru Marie Louise Deuvs. Alle var indkvarteret på Farsø hotel fra fredag.

Kronprinseparret ankom kl 15.00 og blev hilst velkommen af 460 skolebørn, 100 hvidklædte piger fra Himmerlands Ungdomsskole og 165 spejdere fra Aalborg, Løgstør, Haubro og Farsø, som drivvåde flankerede vejen som kronprinseparret ankom ad. Parret blev modtaget af sognerådsformand C. Lundsgaard og frue og ført ind i teltet, hvor receptionen skulle finde sted.

Der opstod her en diskussion om arrangementer skulle aflyses på grund af vejret. Kronprinsen skar dog igennem, med en bemærkning om, at” man ligeså godt kunne springe ud i det. Folk skal have noget for deres penge - du har din paraply Ingrid, og jeg har min regnfrakke, den skal jo tåle regn”. Stolene på tribunen var blevet gennemblødte, så C. Lundsgaard havde rekvireret to læderstole fra hotellet til kronprinseparret. De øvrige indbudte gæster måtte sidde på våde stole.

Lundsgaard bød herefter velkommen og udtalte bl.a. ”at det var kommet som en bombe for egnens befolkning, da de hørte i radioen, at jagtgården skulle opføres i Trend Storskov. Som udtryk for beboernes store begejstring har sognerådet ønsket at fejre denne begivenhed med denne fest”. Efter trefoldigt leve spillede orkestret ”Kong Christian”.

I sin takketale tilkendegav Kronprinsen, hvor for Trend var blevet valgt:” Vor opmærksomhed var blevet henledt på denne Himmerlandske egn. En dag i februar i øsende regnvejr, værre end i dag, og i hylende brandstorm besøgte vi stedet for første gang, og kort efter havde vi truffet vor endelige beslutning om at slå os ned her.”

Herefter blev gæsterne trakteret med vin og kager. Gæsterne blev betjent af et tjenerkops indforskrevet fra Aalborg. Alle tjenere bar på jakkeopslaget kronprinseparrets billede under dannebrogsfarvede bånd.

Efter receptionen blev der opført tre tableauer på scenen: Stenalderen, abbed Heinrich på Vitskøl kloster og Jørgen Lykke på Bonderup (Lerkenfeld). Det sidste Tableau tog udgangspunkt i Thit Jensens roman af samme navn. Tableauerne var skrevet og instrueret af skuespiller Stefan Vogelius, Løgstør. Rollerne var besat af lokale kræfter bl.a. malermester Doolenweert, gårdejer Harald Pedersen, Kjærgaard, fru entreprenør Magda Eriksen og frk. Bonde.

Efter opførelsen af tableauerne sprang Thit Jensen, der var i rød-hvid prikket kjole, rød-hvide sko, sort hat og kåbe i sort- rødt blomstret mønster op på tribunen. Her fremførte hun med ild og glød, som Løgstør avis skriver, et nyskrevet digt til lejligheden” Himmersyssel i Sagn og Saga”:

Da jeg næppe tålte
synet af menneske mere
oh mit hjem i dig var øde
da kom du til mig
kom som et smil
som en lykke
 
Som en forsoning kom du
Og jeg tålte mennesker igen
Tag mod min udslukte handlekraft
Jeg lægger den for din fod
Og jeg hælder min kind til din.
Livets orkan gav mig orkanens kræfter,
Og dem får du.
 
Efter deklameringen gik hun, som ligeledes beskrevet i Løgstør avis, sejrsstolt og kniksende ned til kronprinseparret og overrakte dem, et smukt indbundet eksemplar i svinelæder af sin roman ”Jørgen Lykke”.

Der officielle del afsluttedes med at orkestret spillede ” Der er ingenting der maner”, som blev påhørt stående.

Kronprinseparret forlod herefter festen kl. 17.00.

Thit Jensen og hendes selskab forlod også festen uden at meddele det til komiteen, selvom hun var inviteret til middagen og havde lovet at holde tale ved fakkeltoget. Årsagen var ifølge forlydende, at hun var utilfreds med at hendes selskab ikke var inviteret til middagen. (hændelsen minder lidt om Johannes V. Jensens afbud til erhvervsudstillingen i 1937).

Vejret klarede herefter op og festen fortsatte dog uden tale ved fakkeltoget. Det hele blev afsluttet med et flot fyrværkeri.

Hele arrangementet kostede 3.762,25 kr. og gav et overskud på 474,25 kr., hvilket især skyldtes en entreindtægt på 3546,60 kr. de største udgifter var 408 k.r til skuespilleren S. Vogelius. Og 525, 00 kr. til fyrværkeriet.
 
 
Spejderhuset og Mindelunden.

Umiddelbart efter befrielsen den 4. maj 1945 opstod tanken om et mindes mærke for de to henrettede frihedskæmpere fra Farsø, Chr. Ulrik Hansen og Per Sonne.

På mejeriet ”Fælleslykke’s” generalforsamling i Farsø den 13. maj 1945 fremsatte formanden M. Smith Jensen, Fandrup, forslag om, at egnens befolkning ved frivillige bidrag skulle sætte et mindesmærke for de 2 faldne. Forslaget vandt ubetinget tilslutning, og der blev nedsat et udvalg til at søge samarbejde herom. Udvalget kom til at bestå af Niels Gregersen, Chr. Byrialsen og M. Smith Jensen.

På den baggrund indbød kæmner C.L. Lorenzen, der var tidligere tropsrådsformand, ca. 30 repræsentative personer til et møde om sagen på administrationsbygningen i Farsø. Der var stemning for tanken, samt for, at der også blev afholdt en stor fest til ære for de frihedskæmpere, som var vendt hjem i live fra de tyske koncentrationslejre.
 
Doktor C. Møller oplyste, at spejderne havde fået en anonym gave på 4.000 kr. Spejderne havde på den baggrund købt et areal af haven fra det gamle apotek ned mod søen. Det ville være et velegnet sted for mindestenen, da begge havde været meget aktive spejdere. Politibetjent C. Lilholdt foreslog at stenen skulle stå i en mindepark hvor der skulle være offentlig adgang.

Der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen bestående af: malermester H. Stilling, doktor C. Møller, gårdejer M. Smith Jensen, Fandrup, forretningsfører Asmus Nielsen, skovfoged Asmussen, Trend, sparekassedirektør N. P. Nielsen, gårdejer Jens Vestergård, Gøttrup, kæmner C. L. Lorenzen, gårdejer Arne Michelsen, Illeris.

I maj 1946 modtog Axel Sonne en opfordring fra medlem af Frihedsrådet g formand for Dansk Samling Arne Sørensen til at rejse et mindes mærke for de to frihedskæmpere.

Ingeniør Jørn Sonne, der var broder til Per Sonne og bosat i København, udførte i efteråret 1945 og foråret 1946 et stort arbejde for at få projekterne godkendt i den restriktionsjungle af forordninger og bestemmelser, der opstod efter befrielsen. Han skaffede også kontakt til arkitekt, billedhugger og stenhugger som udførte opgaverne.
 
 
Mindelunden

Indsamlingen gik straks i gang. Farø ungdomsforening afhold møde i Fandrup husflidshus den 7.juni 1945 holdt møde med beretning fra de 3 frihedskæmper: Knud Malte Poulsen, Hilmer Larsen og J. E Ingvardsen der havde været indsat i fængsler i Tyskland. Entreen var frivillig men gik ubeskåret til mindestenen.

Den 14. maj 1946 modtog Lorenzen 8.000 kr. med et følgebrev: ”Hermed 8.000 kr. til hjælp ved udformningen af mindelund og mindemur for Per og Christian.” Underskrevet ”to kammerater.” Herudover blev der indsamlet 14. 000 kr. Grunden på 470 m2 blev skænket af spejderne af det areal de havde købt af apotekerhaven.

Jordarbejdet med udgravning af skråningen blev overdraget entreprenør Th. Eriksen som var færdig hermed omkring 1. november 1945.

Mindemuren er en halvcirkel med en diameter på 8 m og en højde på midten på 2,1 m og faldende til begge sider til 1,15 m bestående af natursten som krydsmur med muret bagmur beklædt med bly. Muren blev opført af Stenhugger I. Schannong, København.

Relieffet blev udført af billedhuggeren Henrik Starcke, København. Motivet var ” En m and der skærmer sin hustru og sit barn mod en ubuden gæst ved at stille sig hindrende i vejen i døren til deres hus”. I mindemuren er indhugget teksten: ”Navnene lever i sten – Dåden i tid” Anlægsarbejdet blev udført af anlægsgartner Aage Jakobsen, Aalborg.

Omkostningerne beløb sig til godt 31.000 kr. hvoraf Starcke skulle have 10.000 kr. Den 4. maj 1947 holdt spejderne den første mindehøjtidelighed for befrielsen ved den endnu ikke færdiggjorte Mindelund. Hovedtaleren var dyrlæge Axel Sonne. Han overrakte frihedskæmpernes armbind til Knud Malte Poulsen, Hilmer Larsen og Jens Erik Ingvardsen som en hæder fra Frihedsbevægelsen Samråd

Spejderhuset

Byggeriet af spejderhuset påbegyndtes i efteråret 1945. Huset er tegnet af arkitekt H. Engqvist København. Det ergrundmuret, stråtækt og på 65 m2. Dyrlæge Axel Sonne var den drivende kraft i dette byggeri.

Grundstenen blev nedlagt den 4. november 1945. Ved grundstensnedlæggelsen blev der indlagt et dokument med følgende ordlyd:

”Dette hus blev bygget år 1945 til minde om to spejderkammerater Christian Ulrik Hansen født den 26. maj 1921 i Vannerup og død for tysk hånd i Ryvangen den 23. juni 1944 og Per Sonne, født den 10. april 1921 i Farsø og død for tysk hånd i Shellhuset den 8. august 1944. De svigtede aldrig deres spejderløfte, men gjorde det til hverdags lov. De levede aldrig livet halvt, men gav deres liv, da det gjaldt.”

Rejsegildet blev afholdt den25. november 1945. Huset var færdigbygget i foråret 1946.

Udgiften til huset incl. inventar blev på ca. 20.000 kr. Der blev finansieret med den anonyme gave, en basar i december 1946 med et overskud på 10.200 kr., samt auktion den 4. maj 1947 som gav et overskud på 6.000 kr. Herudover frivillige bidrag.
 
Indvielsen   

Indvielsen fandt stedsøndag den 26. september 1948. Kæmner Lorenzen havde underhånden forespurgt hofmarskallen om kongeparrets deltagelse i indvielsen. Hofmarskallen frarådede en invitation, dels fordi der ikke forelå noget om hvornår kongeparret ville være i Trend og dels fordi der var så mange tilsvarende arrangementer i landet, hvorfor kongeparret principielt ikke deltog i disse.

Til indvielsen var mødt ca. 1000 mennesker, med stiftamtmanden, politimesteren, dommeren, begge frihedskæmpers fædre, repræsentanter for ”Holger Danske”, godsejerne Flemming Juncker og Rottbøl, frihedskæmperne i Himmerland m.fl.

Kæmner Lorenzen bød velkommen og fik tilslutning til at sende et telegram til kongeparret med følgende tekst:

”Forsamlet ved indvielsen af mindelund og spejderhus til til minde om Chr. U. Hansen og Per Sonne sender vi deres Majestæter vor ærbødigste hilsner.”

Herefter foretog tidligere medlem af Frihedsrådet, biskop Øllgaard, Odense den officielle indvielse. Biskoppen udtalte i talen:

”Vi kan ikke lade være med at tænke på, hvad vi har mistet i disse unge mænd, der ikke fik lov til at vokse på og øve manddoms gerning. Vi har en dybfølt tak at bringe dem. Det er ikke urimeligt at rejse dem et minde i sten og det skal være sådant at det de udrettede skal fortsætte videre fra slægt til slægt.”

Efter flere talere, bl.a. af Knud Malt Poulsen blev der nedlagt kranse ved mindemuren.

Til slut overdrog kæmner C. L. Lorenzen mindelunden til Strandby-Farsø kommune ved sognerådsformand Jens Jensen, som lovede at værne om mindelunden. Han udtrykte håb om, at den ånd der havde besjælet de to frihedskæmpere også måtte være fremherskende ved den ungdom, der skulle færdes her og overalt i landet.

Herefter foretog dyrlæge Axel Sonne indvielsen af spejderhuset og overdrog det til 1. Farsø spejdertrop ved tropsfører H. Stilling.

Tilslut takkede Lorenzen alle for fremmødet og indvielserne sluttede med sangen ”altid frejdig når du går”

Dagen sluttede med en middag på Farsø Hotel for 140 indbudte gæster. Ved slutningen af middagen udtalte C. L. Lorenzen at opgaven som mindelundskomiteen havde været den skønneste opgave i hans liv. Som kuriosum kan nævnes at prisen var 8,50 kr. pr. kuvert.

Kongeparret takkede den 27. september 1948 for hilsenen med et telegram med følgende tekst:

”Med tak for deres hilsen sender vi Chr. Ulrik Hansen og Per Sonnes forældre mange varme tanker. Ingrid og Frederik.”

Dyrskuer

I 1941 kunne den gamle dyrskueplads ikke længere benyttes til formålet. Landbrugsorganisationerne indgik derfor en aftale med købmandsfirmaet Christensen og Heidemand om brug af deres areal ved Søvej. Der blev samtidig indgået en aftale med søanlægget om brug af anlægget til maskinudstilling og tombola m.v.

Det første dyrskue under besættelsen blev en folkefest Der blev også spillet en fodboldkamp på stadion mellem land og by. Landboerne vandt med 4-0. Der blev også arrangeret algang med en tur 10 gange omkring søen. Om aftenen var der dans under åben himmel. Det anslås at ca. 3500 – 4000 deltog i arrangementet.

I 1950 flyttede dyrskuet til de nye boldbaner i Vestbyen. Den nye placering gav stadig mulighed for at søanlægget kunne være en del af skuet. Tivoli, dans på åben estrade for børn og voksne kunne afvikles her. Maskinudstillingen flyttede dog til de nye arealer. Dyrskuet i 1954 blev helt speciel, idet der blev afviklet travløb på boldbanerne, ligesom der var en meget stor maskinudstilling. Festlighederne afsluttedes med fyrværkeri i søanlægget. Flere tusinde deltog i dyrskuet.

Overdragelsen til kommunen

I starten af 1950’erne blev der problemer med økonomien. Der blev derfor åbnet op for at nye interessenter kunne tegne sig for 50 kr. Det gik kun småt, dog var der 20 ny i 1951. I 1958 gjorde man et nyt forsøg og sendte 4 damer rundt i byen med tegningslister. Det gav resultat idet 92 nye og gamle interessenter tegnede for 50 kr. hver.

Virkningen heraf var dog kun kortfristet

På generalforsamlingen den 18. april 1963 rejste bestyrelsen spørgsmålet om der skulle rettes henvendelse til sognerådet om kommunen om overtagelse af søanlægget. Medlem af sognerådet Chr. Riecks var i den anledning inviteret til mødet. Begrundelse herfor var interessentkapitalen var fuldt indbetalt og der kunne ikke forventes andre faste indtægter. Det blev også præciseret at det var kommunen der i sin tid havde taget initiativ til søanlægget. Tilbuddet lød på at kommunen kunne overtage søanlægget og legepladsen vederlagsfrit, samt selskabets formue på 2.660 kr.

Sognerådet vedtog på sit møde den 8. maj 1963 at man med tak ville modtage søanlægget.

På den ekstraordinære generalforsamling den 30. maj 1963 blev det efter nogen debat enstemmigt vedtaget at overdrage søanlægget til kommunen, hvilket sognerådet på et møde den 12. juni 1963 tog til efterretning.
 

Henning Olsen
Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com