Om virksomheden i Hvalpsund

Martin Pedersen, der i 1920´erne ejede Hvalpsund Kro, havde også en lille lastbil til lokal kørsel. På kroen boede der ofte tyskere, der opkøbte fisk, bl.a. i Hvalpsund, som på det tidspunkt var en stor havn, hvor der kom mange fisk ind. Fra landingsstederne blev fiskene transporteret med hestevogn til stationen, læsset på godsvogne, og sendt til Tyskland med tog via Aalborg.

Hvalpsund Kro ca. 1926

Kromanden lyttede med, når tyskerne sad og diskuterede, og en dag sagde han til dem, at den transport kunne han da godt hjælpe dem med. Det blev i 1927 starten på transport af brislinger og sild fra Hvalpsund til de større byer i Nordtyskland med lastbil. De primitive lastbiler der fandtes dengang, var ikke velegnede til så lange transporter, så i starten hyrede Martin Pedersen andre vognmænd til at klare turen til grænsen, hvorefter fiskene blev læsset over på Martins bil og kørt til bl.a. Hamborg, Kiel og Eckernförde.  
Sidst i 1920´erne var bilerne blevet bedre, og så kørte de hele vejen fra Hvalpsund og ud til kunden. Kørslen skete under meget primitive forhold - på åbne lastbiler blev fiskekasser med knust is stablet oven på hinanden med en presenning over. De havde altid tomme fiskekasser med hjem.
I 1930 begyndte firmaet at køre med kyllinger til Berlin fra et lille fjerkræslagteri i Aars. Efterhånden blev Martin Pedersen mere kendt blandt de virksomheder, der eksporterede til Tyskland, så der kom flere kunder, og han købte flere lastbiler.
I 1932 blev der startet med at køre kød til frihavnene i Hamborg, Kiel og Bremen. Det blev kørt i åbne presenningsvogne, senere kom de såkaldte kølekasser, hvor man kunne have kødophæng.
Martin Pedersen var dygtig og fremsynet - sidst i 1930´erne var firmaet den største eksportvognmandsforretning nord for Esbjerg og Vejle.

Bedford-kølevogn fra Martin Pedersen ca. 1935

Martin og hustruen Jenny fik 5 sønner og 4 døtre, og sønnerne begyndte alle at køre lastbil, når kørekortet var i hus.

Under 2. verdenskrig blev der stadig transporteret fødevarer til Tyskland – en af sønnerne Peder Christian Holm Pedersen (PC), der overtog virksomheden, da Martin døde i 1948, har fortalt:

”En af mine værste oplevelser som eksportchauffør var i de juni-nætter i 1943, da Hamburg blev udraderet af allierede bombefly. Det lykkedes at slippe udenfor byen, og jeg lå under lastbilen og hørte bomberne sprænge inde i bymidten, dog uden at hverken jeg eller bilen blev skadet. Jeg tror ikke, jeg sagde noget i otte dage efter den oplevelse. Næste gang jeg kom til Hamburg, det var nogle dage senere, blev jeg mødt af et frygtelig syn – det var ganske ufremkommeligt og lasten måtte leveres andre steder.”

Efter krigen opstod der nye behov for transport af fødevarer – bl.a. kødtransport til de amerikanske tropper i Europa - PC fortalte:

”Det begyndte i 1952, hvor vi havde flere biler udstationeret i Spanien (chaufførerne var udstationeret et halvt år ad gangen). I starten sendte vi kød ned med kølevogn, men det blev for dyrt. Så fandt vi ud af at sende det ned med toget, men jernbanesporene i Spanien er imidlertid bredere end i det øvrige Europa. Så vi holdt dernede med nogle biler og kørte kød fra den spanske grænse til Barcelona og Madrid – vi havde bilerne dernede i samarbejde med et par andre danske vognmandsvirksomheder. På et tidspunkt havde vi 6-8 biler, der kørte rundt med kød i Spanien.      Vi begyndte at køre for de amerikanske styrker over hele Europa. Det stoppede for vores vedkommende omkring 1958-59.

I 1958 begyndte vi som de første at køre kalve til Italien. Vi havde en kæmpe eksport af kalve. Det blev en drøngod forretning, fordi vi var meget konkurrencedygtige overfor banen. Vi tjente mange penge i 1950´erne og 60´erne – os der kørte for amerikanerne, fik vel specielt gode fragter.

Vi købte en kølemaskine allerede i 1945, fordi jeg kunne se, at det var der en fremtid i, hvorimod de andre sagde – ”du er ikke rigtig klog, hvad vil du med sådan noget?” De gjorde ligefrem nar af mig, og sagde, at det bare var for at gøre reklame. Så sagde jeg ”ved I hvad – om fem år vil I aldrig møde en bil uden kølemaskine”. Det kom til at slå til, vi var mange år foran”.

10 lastbiler på række bag den gamle kontorbygning (1965-1970)

I 1960´erne og starten af 70´erne var der ingen problemer med at finde gods til kølebilerne fra Hvalpsund, og især kød fra Danmark til Italien blev et varemærke for virksomheden. Dengang blev ”P.C. Holm Pedersen” kendt som en af landets førende vognmandsvirksomheder til den slags transporter. Returgods til Danmark var intet problem, virksomheden var blevet et kendt navn, også i Italien.

I 1970´erne blev store dele af den vestlige verden ramt af konjunkturafmatning, og det blev derfor nødvendigt at forsøge med nye markeder for at holde vognparken i gang. Et eksempel er frosne kyllinger fra Danmark til Mellemøsten - i samarbejde med andre vognmandsvirksomheder blev der transporteret nogle tusinde ton frosne kyllinger til lande som Irak, Iran, Saudi-Arabien m.fl.
Den længste kørsel for bilerne fra Hvalpsund havde hidtil været på ca. 4000 km til det sydlige Spanien. Nu skulle der køres gennem Vesttyskland, Østrig, Jugoslavien, Bulgarien og Tyrkiet til f.eks. Iran. Det var meget lange strækninger på meget dårlige veje, som chaufførerne nu skulle forholde sig til. I bjergene i det sydlige Tyrkiet var der ofte meget sne, og derfor kørtes der i konvoj, så chaufførerne kunne hjælpe hinanden, når der opstod problemer. Når der kørtes retur, var det af og til med tom vogn til Grækenland, hvor der blev lastet frugt hjem til Danmark.
På en tur til Teheran i december 1974 fik chauffør Karl Christiansen fra Hvalpsund forskellige udfordringer i et bjergpas i Tyrkiet ved grænsen til Iran. Turen med 17 ton kyllinger skulle have varet 3-4 uger, men der gik 39 døgn, før han var hjemme igen. Vejene i bjergene var smalle jordveje med bløde rabatter og hårnålesving, og for at undgå at glide ud over kløften i højre side kom bilen så langt til venstre, at den gled ned i grøften – der var snestorm, og 10 kilometer til den nærmeste telefon. Karl måtte overnatte på stedet, og der var 33 minusgrader udenfor førerhuset. 
Næste dag måtte han forlade bilen, og finde hjælp til at komme tilbage til Erzurum, hvor det lykkedes ham at få kontakt med ambassaden i Ankara, og militæret lovede at bistå med en kranvogn. Lastbilen med de frosne kyllinger stod i bjergpasset i fire dage, inden turen kunne fortsætte. To kilometer længere fremme sad han fast igen, og måtte vente til næste morgen, inden der kom hjælp. D. 17. december var Karl fremme i Teheran, og aflæsningen skete d. 21. december. Næste dag var han på ambassaden for at skaffe flybilletter hjem til jul – i stedet fik han læsseadresse!

Karl og hans kollegaer fejrede julen på en tankstation ved den tyrkiske landevej – menuen, der var tomatsuppe, gullasch, kartofler og kaffe, blev tilberedt på det medbragte lille gasblus. 

Næste tur til Karl gik kun til Italien.

To P.C. Holm Pedersen lastbiler på vej til Mellemøsten i 1978

I 1974 blev der bygget nyt værksted på en stor grund i udkanten af Hvalpsund, og lidt senere også en kontorbygning, således, at de første bygninger, man kunne se på højre hånd, når man kørte ind i byen, var virksomhedens domicil.

Den nye kontorbygning

Fra venstre Claus Bjerrum, Christian Søgaard, Jesper Mortensen og Edel Toft - ca. 1976

Lastbiler på række foran det nye værksted ca. 1975

Da der i løbet af 1980´erne kom gang i markedsøkonomien igen, vendte ”de gamle markeder” tilbage, og igen var transporter til og fra Italien ”P.C. Holm Pedersen”´s vigtigste, og stadig var virksomheden en af eksperterne på området. Lastbilerne fra Hvalpsund kørte igen over hele Europa.

Seks af firmaets lastbiler fotograferet i Tyskland - alle er på vej til Italien

Som eksportchauffør kan man komme ud for lidt af hvert, og ikke altid ufarligt.

I slutningen af 1970´erne og begyndelsen af 1980´erne blev overfald på eksportbiler et stadigt hyppigere fænomen. Navnlig de organiserede bander i Norditalien blev en stor plage for danske, vesttyske og hollandske chauffører, der transporterede kød og stykgods. Mønstret var altid det samme. Eksportbilerne krydsede den italienske grænse, og på et tidspunkt skulle chaufføren overholde køre-/hviletidsbestemmelserne og kørte intetanende ind på den nærmeste rasteplads. Her blev han overfaldet, og lastbilen forsvandt. Røverne vidste tilsyneladende hvilke biler, der kørte med den mest værdifulde last.

Det gik bl.a. ud over Christian Johannesen fra Farsø, der blev bortført i Genua, da han skulle aflevere et læs oksekød til et slagteri.

Christian fortalte i et interview i 1985 om overfaldet (forkortet): ”Inden jeg fik set personerne, blev jeg slået ned. De slog vildt gennem gardinet, som jeg havde trukket for, og de ramte mig i hovedet, men da jeg var forkølet, havde jeg taget et kraftigt halstørklæde på, og det tog af for slaget. Der var tre personer, og to af dem var bevæbnet med en pistol. De havde slået ruden ind med en hammer, men fortalte siden, at jeg var blevet slået ned med en pistol. De sagde, at jeg skulle forholde mig roligt og startede derefter bilen – de tog mig med”.

Røverne kørte indtil næste morgen, hvor de holdt ind på en servicestation for at proviantere. Christian fik et stykke morgenbrød, som var betalt af de penge, røverne havde stjålet fra ham, og han fik derefter tape over munden. Turen fortsatte til Milano, hvor lastbilen blev parkeret, og der blev skiftet til en personbil, og kørt mod Verona. På et tidspunkt blev Christian efterladt i en vejgrøft med en hue over hovedet, og blev senere samlet op af en tysk varevogn. Lastbilen blev heldigvis fundet, inden den var tømt for kalvekroppene, og det var jo rent held.

Christian slap heldigvis uden men fra overfaldet og fortsatte med at køre eksport efter denne tur.

Peder Christian Holm Pedersen ca. 1985

Med de mange millioner af kilometer, der er blevet kørt gennem de mange år, kan det ikke undgås, at der kan ske trafikuheld, og det kan ende med, at lastbilen skal transporteres hjem til Hvalpsund af en redningsbil – det skete også for denne:

Uheld i Italien

I 1990´erne blev konkurrencen indenfor køl/frys-transporterne større og større - flere vognmandsvirksomheder ville ind på dette marked, og også udenlandske vognmænd pressede på.

Her blev den store erfaring i Hvalpsund en afgørende faktor for stadig at være den foretrukne vognmandsvirksomhed, idet mange kunder efterhånden stillede meget store krav til servicen, og så er erfarne og samvittighedsfulde chauffører en nødvendighed.

Stramme tidsplaner skulle overholdes, og kunderne vidste godt, at den billigste vognmand ofte havde svært ved at overholde aftalerne. F.eks. var en del af returlæssene fra Italien ofte til grønttorvet i Valby, hvor det var altafgørende, at transporterne kom til tiden, og lasten skulle behandles 100% korrekt.

Et andet eksempel var en aftale med en speditør, hvor det var nødvendigt, at der altid stod to tomme trailere parat i Rom, så gods kunne afhentes indenfor 24 timer. Da Rom slagtehus var en af de store kunder, var der altid biler fra Hvalpsund i området, og derfor kunne man overholde en sådan aftale.                                                                              
 Da PC døde d. 22. juli 1999, blev datteren Elsebeth Zeidler Holm Liendgaard leder af virksomheden - hun havde været ansat siden 1988.

I 2002 (året for virksomhedens 75-års jubilæum) valgte ledelsen at sælge til vognmandsfirmaet IAT i Esbjerg, som også var specialist i transport af køle- og frysevarer til det sydlige Europa. IAT valgte dog, at P.C. Holm Pedersen skulle fortsætte som selvstændig virksomhed i Hvalpsund.

I 2005 mistedes ca. 60% af kørslen (den største kunde havde valgt en anden transportør), og man valgte derfor at lukke virksomheden pr. 1. marts 2005.

En transportepoke fra Hvalpsund var dermed slut, og 40 medarbejdere stod uden arbejde. Kørselsleder Per Sørensen udtalte dengang: "at han var meget fortrøstningsfuld på sine kollegaers vegne, idet de mange års erfaring indenfor transportbranchen i et fagligt velfungerende firma gør, at de vil blive en attraktiv arbejdskraft".

Firmaet var kendetegnet ved et meget stort sammenhold de ansatte og ejere imellem. Selv om PC godt kunne skælde ud, når det var nødvendigt, så var hans ansatte altid udadtil de bedste chauffører i verden, og var de involveret i uheld, så var hans første spørgsmål altid: ”kom du noget til”? Hvis folk havde private problemer, så kunne man altid komme til både PC og Elsebeth, så blev der taget hånd om, og hensyn til det. Selv om det er mange år siden virksomheden lukkede, så mødes gamle kollegaer stadig hvert år for at mindes tiden hos P.C. Holm Pedersen.

Virksomheden var i 78 år en væsentlig del af erhvervslivet i Hvalpsund – en stor arbejdsplads (i mange år var det byens største) og dermed en meget vigtig virksomhed for den lille havneby. Da der var mest gang i hjulene, var der ca. 40 lastbiler i virksomheden, og derudover blev der ofte benyttet andre vognmænd til hjælp, når det var nødvendigt for at klare opgaverne.

PC havde udover vognmandsvirksomheden også fiskekuttere i havnen, et par gårde og en minkfarm, hvilket jo også gav arbejde i byen.

Kilder:                                                                                                                                            

”Sådan kørte man dengang” af Troels Rasmussen/Institut for grænseregionsforskning.

Aalborg Stiftstidende/Nordjyske

Christian Søgaard (tidligere kørselsleder og direktør i virksomheden)   

Per Sørensen (tidligere kørselsleder i virksomheden)