Lokale Historier / Lystanlægget Skovbakken
 
 
Jernbanen

Lystanlægget Skovbakken

 

Etableringen

I sommeren 1908 dannede en kreds på 49 borgere i Farsø et aktieselskab med det formål at erhverve et areal på Østre Bjerget ved vandtårnet i Farsø. Tanken med aktieselskabet var at anlægge et Lystanlæg og drive og vedligeholde dette.
Aktierne var på 50 kr. og beløbet skulle indbetales over 10 år med renter.
 
 
 
Enkelte aktionærer tegnede sig for flere aktier. Skomager (senere GM-forhandler) Morten Nielsen tegnede sig for 4 aktier, medens 5 andre bl.a. skræddermester og hotelejer (senere kæmner) C. L. Lorentzen, købmand Chr. Christensen og urmager Kristen Liengaard tegnede sig for 2 i alt var aktiekapitalen på 3000 kr. Til den umiddelbare finansiering blev der optaget et lån af samme størrelse i Strandby-Farsø Sparekasse.

Der blev afholdt stiftende generalforsamling den 9. juni 1908 med C.L. Lorentzen som dirigent. Der blev valgt følgende bestyrelse: husmand Chr. Sørensen, skomager Morten Nielsen, skræddermester C. L. Lorentzen, urmager, Chr. Liengaard og slagtermester C. R. Brix. Chr. Sørensen blev valgt som formand.

Bestyrelsen gik nu i gang med at erhverve de relevante arealer i alt godt 3 tdr. land. I det samlede opkøb indgik fem lodder tilhørende henholdsvis Morten Nielsen, J. Laigaard, Carl Ingvordsen, P. Kjærgaard og Chr. Sørensen. Den samlede pris var 1215,17 kr. Hertil kom der udgifter til udstykningen på 103,35 kr. og skøder og tinglysning på 59,87 kr.

Det blev herefter vedtaget at lade gartner Niels Jensen, Farsø at planere og beplante arealet, samt at indhegne det med 4 rækker pigtråd. Dette skete i samarbejde med Hedeselskabet, som fungerede som konsulent. Omkostningerne hertil var 207,20 kr. Samtidig blev der lavet 2 indgange med hver sin låge.

I 1909 blev det besluttet at plante allé træer fra landevejen og op til anlægget langs adgangsvejen. I 1917 blev det vedtaget at forny alleen og plante nye træer, udgiften hertil blev finansieret ved at opkræve 1,50 kr. pr. aktie. Allétræerne blev i 1919 udsat for hærværk, som blev anmeldt til politiet.

Da viste sig at været lidt problematisk at få anlægget renholdt, hvorfor der blev indgået en aftale med gartner P. Jensen om, at forestå renholdelsen foreløbig for 3 år mod en årlig betaling på 100 kr.

På generalforsamlingen i 1913 blev det vedtaget at opkræve 0,50 kr. pr aktie til vedligehold af anlægget. Det blev samtidig besluttet at indkøbe brædder til et udendørs dansegulv på 18 x 18 alen, samt et lærred til afskærmning. Det blev samtidigt besluttet at få fremført elektrisk lys til anlægget.

Pavillonen

På en ekstraordinær generalforsamling den 10. maj 1920 blev det vedtaget, at forsøge at få opført en pavillon til en sum på højest 10.000 kr. i anlægget. Der var tegnet ny aktiekapital på 11.000 kr. af 55 gamle og nye aktionærer. Aktierne var på 200 kr.

Der blev nedsat et byggeudvalg bestående af købmand Hancke, murermester Chr. Jensen og sognerådsformand C. L. Lorentzen som sammen med bestyrelsen skulle stå for byggeriet. Den 26. maj besluttede bestyrelsen at optage et lån på 10.000 kr. i Strandby-Farsø Sparekasse.

Tømrermester A.C. Andersen lavede tegningerne til Pavillonen, der varen ottekantet bygning med en diameter på 25 alen og med en terrasse på 33 alen. Pavillonen kunne rumme ca. 1000 personer. Arbejdet blev udbudt i licitation mellem byens håndværkere. Murermester Chr. Jensen vandt murerentreprisen med en pris på 2500 kr., medens tømrermester A. C. Andersen vandt tømrerentreprisen med 9.500 kr. Herudover kom der udgifter til installation af lys, dog uden pærer, på 290,75 kr. Murer Christensen fik 150 kr. for ekstraudgifter i forbindelse med en ændret placering af pavillonen. I alt beløb de samlede udgifter sig til ca. 15.000 kr. med andre ekstraudgifter.

Med hensyn til malerarbejdet forelå der et tilbud på 650 kr. som bestyrelsen fandt for højt. Dette bevirkede, at man lavede en aftale med arbejdsmand Chr. Østergaard om at udføre arbejdet for 200 kr. På den følgende generalforsamling protesterede malermester Rosengreen over, at man havde taget en arbejdsmand til arbejdet. Formanden Chr. Kaldahl afviste protesten med argumentet, at prisen var væsentligt billigere. Da pavillonen igen skulle males antog man malermester Dooleverdt til opgaven for 127 kr.

I november 1920 blev der lavet en aftale med hotelværterne N. C. Pedersen og Morten Nielsen Hotel Farsø og Afholdshotellet om at de betalte 1000 kr. til indretning af køkken m.m. mod at de fik eneret til beværtning i pavillonen i 10 år ved forenings og offentlige arrangementer.
 

I 1928 blev der opført et nødtørftshus og i 1931 blev der indlagt vand i Pavillonen.
Indvielsesfesten blev fandt sted den 23. september 1920 med deltagelse af aktionærer og håndværkere med fælles kaffebord i pavillonen. Formanden, urmager Kaldahl bød velkommen. Sognerådsformand C.L. Lorentzen holdt indvielsestalen og omtalte bl.a. de store investeringer, der skete i Farsø, dels pavillonen og dels søanlægget, hvor vandstanden var blevet sænket i alt investeringer på ca. 30.000 kr. Han annoncerede også en kommende kloakering af Farsø. Alt sammen tegn på at Farsø var en by i udvikling. Herefter læste lærer Såby, Vannerup et par små fortællinger. Aftenen sluttede med dans til kl. 01.00.
 
D. 26.september 1920 blev den årlige høstfest afholdt for første gang indendørs. Thit Jensen var særligt indbudt og hun holdt et foredrag om ”forældre og børn”. Hun slog fast at opdragelsen af børn var for blødsøden. ”Når børn bliver voksne er de for dårligt rustet til at gå ind i kampen for tilværelsen”. Der var ca. 400 tilhørere til foredraget. Høstfesten sluttede med dans.

Løgstør avis udtrykte dagen efter: ”I den nye pavillon lød musikken med stor skønhed og klang, som man ikke have hørt magen til i Farsø. Aktionærer og bygmestre har glæde af den tidssvarende og prægtige bygning.”

Brugen af lystanlægget

Brugen af lystanlægget blev fra starten lagt i faste rammer. Anlægget var indhegnet og adgangene forsynet med låger som var aflåst med hængelåse. De brugsberettigede fik udleveret en nøgle.

Aktionærer og deres husstand havde fri adgang til anlægget. Indenbys beboere kunne ligeledes mod en årlig betaling få adgang hertil. På samme måde kunne udenbys beboere få adgang. I den forbindelse blev det i bestemmelserne præciseret, af landmænd bosiddende på Farsø mark var at betragte som udenbys beboere. Prisen for indenbys beboere var 2 kr. for familie og 1 kr. for enkelt personer. For udenbys var prisen 1 kr. pr person. De årlige bidrag lå på 103 kr. i 1913 stigende til 304 kr. i 1916.

Folkefester
 
Den 6. juli 1913 blev der afholdt den første af en række folkefester med 2 talere, koncert. Om aftenen var der dans under åben himmel, hvor anlægget var oplyst.
Madkurv og drikkevarer kunne medbringes ligesom der var en afholdsrestaurant.
Talerne var ved det første møde var højskoleforstander P. Hansen, der talte om dannebrog og folketingsmand Lillelund der talte om C. F. Tietgen. Han var blevet bedt om ikke at tale om politik, dog undlod han ikke at forklare, hvorfor venstre havde overgivet regeringsmagten til Radikale og Socialdemokraterne.

Løgstør Avis nævner dog i sin omtale, at det var for tidligt at holde møder på stedet, da træerne var for små og gangene støvede for meget Feste var dog pænt besøgt. Dansen gav en indtægt på 105 kr., hvor af musikken skulle have 50 kr.

Den 5. juli 1914 grundlagdes traditionen med grundlovsfester. Der var mødt ca. 1000 mennesker, som hørte højskolelærer Broder Nielsen og trafikminister Baaring Jørgensen tale om den kommende grundlovsrevision. Arrangementet sluttede med dans og et festfyrværkeri til 70 kr.
 
 
 
Grundlovsfesterne fortsatte de kommende år efter samme model.
I august 1915 vedtog bestyrelsen at afholde en høstfest ligeledes med 2 folketingsmedlemmer Lillelund og Fog- Pedersen som talere og med dans om aftenen.. Høstfesten blev også et fast arrangement i de kommende år efter samme model.

Ud over disse faste fester blev der i flere år holdt pinsefester 2. pinsedag med koncert om eftermiddagen og dans om aftenen. Ud over det faste program for festerne var der ofte fyrværkeri og tivoli, samt et enkelt år cirkus.

Entreen til festerne var typisk 1 kr. til arrangementet om eftermiddagen. Om aftenen var entreen 50 ører til anlægget og 1,50 kr. til dansen for herrer og 75 ører for damer.
Festerne var et væsentligt bidrag til driften af anlægget, idet overskuddene lå mellem 250 kr. og 600 kr. Høstfesten i 1930 gav dog et underskud på 65 kr. på grund af et kraftigt regnvejr. Sangkoret YDUN fra Aalborg, der dette år stod for underholdningen benyttede ventetiden inden afrejsen med ”aftenekspressen” til at underholde de ventende rejsende på stationen med et par sange.

Interessen for de politiske taler ebbede ud i løbet af 1930’erne. I 1938 oplyste formanden urmager Chr. Kaldahl i forbindelse med grundlovsfesten, at bestyrelsen havde taget konsekvensen heraf således at der alene fremover blev dans om aftenen.

Udlejning af anlægget.

Foreninger og andre lejede sig ind med arrangementer. De første der lejede sig ind var Svendeforeningen i oktober 1914 for 25 kr. I årene indtil 1940 var der 3- 5 udlejninger årligt bl.a. til Indre Mission, Venstrevælgerforeningen, Dramatisk Forening, Mejeriet og J.A.K. Udlejningen indbragte fra 25-65 kr. pr. lejemål afhængig af  formålet.

Den 25. marts 1930 var der et specielt arrangement i pavillonen, idet det var lykkedes Morten Nielsen, at få 2 af de største sensationer fra den internationale biludstilling i Forum i København til Farsø, nemlig et gennemskåret Chevrolet-chassis og et gennemskåret Fisher-karosseri. De blev gennemgået af ingeniør Malberg, der var en af de førende bilingeniører i landet. Der var gratis adgang og ca. 100 tilhører.

Andre indtægter

Da pavillonen stod ubenyttet i vintermånederne lavede bestyrelsen en aftale med købmand Heidemann om, at han kunne bruge den om vinteren til opbevaring af sædekorn mod en leje på 100 kr. ligesom han skulle erstatte skader forvoldt på pavillonen, vejen og træerne.I forbindelse med udtynding og beskæring af træerne havde man også en indtægt ved salg af brænde.

Økonomi.

Økonomien i aktieselskabet var gennem hele perioden solid. Bortset fra etablerings- fasen de første 10-11 år var der en stod der fast 1200-1500 kr. i Sparekassen.
Det resulterede i at man undlod at indkræve den sidste rate af aktiekapitalen på 200 kr.’s aktierne i 1930. Samtidig blev det besluttet at udstede aktiebreve på såvel 50 kr. og 200 kr.

Besættelsestiden 1940-45.

Besættelsestiden fik afgørende indflydelse på Skovbakkens fremtid. Mødeaktiviteten hørte op. I starten af besættelsen var pavillonen udlejet til købmand Heidemann til kornlager og mekaniker Mosbæk til opbevaring af brugte biler. De betalte hver 100 kr. Fra 1944 overtog besættelsesmagten lejemålet og betalte 360 kr. halvårligt.

Ny pavillon i søanlægget?
 
Den 27. marts 1944 blev der i Løgstør avis rejst spørgsmålet, om der kunne tegnes en garantikapital til en ny pavillon i Søanlægget. Det oplyses i avisen at en borger var villig til at indskyde 10.000 kr. til formålet, ligesom en anden borger var villig til at købe Skovbakken til en høj pris, hvis den var til salg. Det nævnes til slut i artiklen, at Skovbakken henlå til ingen nytte, så det må være tiden til at opføre en tidssvarende pavillon i søanlægget.

Der skete dog ikke videre i sagen før spørgsmålet blev rejst på borger- og håndværkerforeningens generalforsamling den 25. oktober 1948 af Marius Christensen. Generalforsamlingen vedtog at rette henvendelse til søanlæggets bestyrelse herom. Søanlæggets generalforsamling den 15. marts 1949 vedtog enstemmigt at give tilladelse til at der blev forsøgt at opføre en pavillon i Søanlægget.
 
På Borger- og håndværkerforeningens generalforsamling den 27. april 1950 blev, der rejst spørgsmål om hvad der skete i sagen, uden at der kom svar. Så projektet var stille blevet skrinlagt.

Efter besættelsen

Det første arrangement efter besættelsen var en stort anlagt Frihedsfest den 23. juni 1945 med deltagelse af ca. 1200 mennesker.

Efter en velkomst af sparekassedirektør N. P. Nielsen fik blikkenslagermester Hilmar Larsen ordet. Hilmar Larsen oplyste, at det var årsdagen for henrettelsen af Ulrich Chr. Hansen, som han havde siddet i fængsel sammen med.

Herefter talte dyrlæge Sonne om modstandskampen. Han slog fast at de personer der efter 9. april 1940 have samarbejdet med besættelsesmagten var at betragte som landsforrædere. Landbetjent Lilholdt fortalte om modtagegruppen i Farsø og modtagepladsen ved jagtgården i Trend.

Blikkenslagermester Hilmar Larsen fortalte om sit ophold i koncentrationslejren og om hjemturen med de hvide busser.
Lærer Martin Branden, Fandrup fortalte om sit ophold i Frøslevlejren.
Arrangementet sluttede med Sct. Hansbål og båltale af lærer Sigvardsen, Strandby der talte om Danmarks genopbygning.

Aftenen sluttede med kaffebord for indbudte gæster på Farsø Hotel. Aftenens overskud gik rejsning af et mindesmærke for Ulrich Chr. Hansen og Per Sonne.
Den 18-19. august 1945 arrangerede ”Frit Danmark” den ” Illegale Udstilling” i Pavillonen.
 
Der blev vist illegale våben og blade, samt en faldskærm, der havde været brugt ved våbennedkastningen som var udspændt under loftet. Udendørs blev der demonstreret våben og sprængstoffer samt affyret lysraketter. Udstillingen blev set af ca. 2000 mennesker.

Herudover var der enkelte arrangementer. Farsø idrætsklub afholdt bal og sankthansfest, og missionen holdt møde i pavillonen i 1945 og Fandrup Gymnastikforening holdt 2 baller i 1946.

I 1946 annoncerede grundlovsfesten i søanlægget med at dansen, i tilfælde af regnvejr, ville blive henlagt til pavillonen. Ved grundlovsfesten i 1949 tog man konsekvenser og henlagde dansen til pavillonen. Dette er tilsyneladende det sidste arrangement der blev afholdt i pavillonen.
I årene 1945-50 lejede forskellige tivolier der gæstede byen de udendørs arealer til deres aktivitet.

Pavillonen blev i årene 1949 -58 udlejet til Himmerlands Frøavl og fra 1958 – 62 udlejet til Johannes Andersens foderstofforretning.

Arealet blev også en meget brugt legeplads, hvor der kunne graves huler og klatres i træer. Arealet var også hjemsted for drengene nord for banen i deres ”krig” med drengene syd for banen. Der går historier om nogle drabelige fejder.

Afslutningen
 
På selskabets generalforsamling i august 1963 fik bestyrelsen bemyndigelse til at indhente tilbud på arealet, således at handlen skulle være afsluttet inden 1. februar 1964.
På en ekstraordinær generalforsamling den 10. december 1963 kunne formanden L. Heidemann oplyse at der havde været flere interesserede, bl.a. Strandby – Farsø kommune som havde budt 25.000 kr. Under debatten blev det tilkendegivet at arealet ikke ønskedes at solgt til spekulanter, idet der på de 3 tdr. land ville kunne udstykkes 28 – 30 byggegrunde. Bestyrelsen blev bemyndiget til at arbejde videre med salget, samt, når det er afsluttet, at engagere advokat Anker Pedersen til at likvidere selskabet.

Arealet med pavillon blev solgt til kommunen for 32.000 kr.
 
 
             Farsø Boligselskab rydder i 1972 skovbakken, for at lave plads til 32 lejligheder
 
Arealet blev videre solgt i 1970 Til Farsø Boligselskab til opførelse af en bygning med 32 boliger i 2 etager. Pavillonen blev i den forbindelse nedbrudt.
 

Henning Olsen
Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com