v/Henning Olsen
I marts 1935 modtog bestyrelsen for Søanlægget i Farsø en henvendelse fra tidligere lærer ved Tandrup Skole Kr. Jensen om at få en lille grund stillet til rådighed i Søanlægget til en mindesten for ham selv. Han ville selv bekoste stenen og dens opstilling indenfor en sum på 100 kr. Endvidere ville han deponere 500 kr. i sparekassen, som søanlæggets bestyrelse kunne hæve efter hans død. Bestyrelsen tog imod tilbuddet og indgik i en nærmere forhandling med lærer Jensen. Der blev opnået enighed om at opstille en mindebænk med en tekstplade. Samtidig blev der startet en indsamling i byen, som gav 104,50 kr. til bænken. Bidragene var på 2,00 kr. Bænken blev opstillet umiddelbart efter nytår 1935 i den vestlige del af anlægget.
Teksten på mindepladen var:
Til minde om lærer Kr. Jensen
Du sang om Farsø, og om mænd fra vor egn
om plantning, om skov, om levende hegn
Rejst af venner 1936.
Den samme tekst som var skrevet på indsamlingslisten
Mindebænken blev flere gange udsat for hærværk, bl.a. i oktober 1940, hvor hærværket blev anmeldt til politiet, uden at det dog gav nogen opklaring. Sø-anlægget måtte betale reparationen med 56 kr. Mindebænken blev fjernet i 2011.
Kr. Jensen blev født i Vesterbølle den 23. marts 1858. Han var søn af gårdejer Jens Christian Christensen. Han blev læreruddannet på Gedved seminarium i 1882. Herefter blev han ansat som 2. lærer i Vognsild. I 1889 blev han ansat som enelærer i Tandrup.
Etableringen af Tandrup Skole
Tandrup skole blev oprettet i 1872. Baggrund var et brev i maj 1870 fra skoledirektionen for Aars og Gislum herred om at afbøde virkningen af, at et forholdsvis stort antal børn i Strandby sogn havde en for lang skolevej. Sognerådet besvarede henvendelsen med, at der ville blive oprettet pogeskoler for børnene i Tandrup/Sjørup og Grønnerup. Læreren skulle undervise halvtids i Tandrup/Sjørup og halvtids i Grønnerup.
Herefter trak sagen i langdrag, da det viste sig vanskeligt at nå til enighed om de konkrete tiltag i sognerådet. Efter en henvendelse fra provst Klein blev der i juni 1870 besluttet, at der skulle etableres en pogeskole i Sjørup for alle 3 områder med undervisning hver dag i 5 timer.
I oktober 1870 intervenerede biskoppen i sagen med det til følge, at sognerådet indstillede til ministeriet, at der blev etableret 2 pogeskoler, en i Tandrup og en i Grønnerup, samt at undervisningen blev varetaget af en ikke seminarieuddannet lærer. Som et alternativ blev det nævnt, at der i stedet kunne ansættes en 2. lærer i Strandby. Herefter gik sagen igen i stå.
I januar 1872 tilkendegav en række beboere i Strandby, at de ønskede en 2. lærer ansat. Sognerådet vedtog imidlertid som første prioritet at oprette to bi skoler (pogeskoler).
I marts 1872 blev der indgået en aftale om leje af lokaler til skolerne. For Tandrup skoles vedkommende blev der indgået en aftale med Peder Bertelsen, Vadgård, om leje af en skolestue med kakkelovn og det nødvendige brændsel hertil. Han skulle tænde op om morgenen, mens læreren selv måtte stå for fyringen resten af dagen. Desuden blev der lejet et værelse til læreren. I april 1872 blev lærer P. Lauritsen, Otterup, ansat som lærer ved de to skoler.
Skolebygningerne i Tandrup
Den 7. februar 1880 aftalte sognerådet med Niels Jacobsen, Tandrup, leje af et areal på 63x30 alen i 20 år til opførelse af en ny skole. Samtidig indgik man en aftale med Søren Jensen Smed, Hestbæk, om opførelsen af skolebygningen til en pris af 533 kr. I 1883 blev der bygget ny skole i Grønnerup. Samtidig fik hver skole sin egen lærer. Skoledistriktet blev samtidigt ændret således, at børnene fra Fredbjerg blev flyttet fra Gøttrup (Vannerup) skole til Tandrup trods visse protester fra forældrene.
 I 1895 vedtog sognerådet at opføre en ny skole i Tandrup på en grund skænket af lærer Kr. Jensen. Opførelsen blev overdraget Anders Christensen, Foulum, for 1370 kr. Lærer Jensen blev bevilget 125 kr. til opførelse af tørve- og nødtørftshus. Til formålet blev der optaget et lån på 4.000 kr. Den nye skole blev indviet den 3. oktober 1895 af provst Rasmussen, Aars. Han afsluttede sin indvielsestale med at advare forældrene mod at tale nedsættende om læreren i børnenes påhør. Var der problemer skulle de gå direkte til læreren uden at inddrage børnene.
Sognerådet vedtog den 25. oktober 1895 at sælge den gamle skole til nedbrydning for 500 kr.
Ansættelsen ved skolen i Tandrup
I april 1889 blev den daværende lærer Laurids Holst ved Tandrup skole ansat ved Vannerup Skole. Kresten Jensen var indstillet som nr. 2 til denne stilling. I august samme år fik han så den ledige stilling ved Tandrup skole.
I februar 1891 købte han en mindre ejendom i Tandrup for 1400 kr. Det var fra denne ejendom, at han skænkede grunden til den nye skole.
 Den 25. oktober 1892 blev han gift med Petrine Hansigne Jørgensen i Åstrup kirke ved Glejbjerg. Hun var født den 11. februar 1860, datter af gårdmand Jørgen Hansen i Tvile ved Glejbjerg. Ægteskabet forblev barnløst.
I 1889 startede han en aftenskole i Tandrup med hovedvægten lagt på dansk og engelsk. Undervisningen i engelsk var på det tidspunkt et særsyn i en mindre landsbyskole. Han deltog også aktivt i livet i Tandrup. Han fik megen ros for sine taler ved familiefester som f.eks. sølv- og guldbryllupper. I 1897 modtog han en erindringsgave fra beboerne i Tandrup og Fredbjerg. I 1907 modtog han en erkendtlighed fra beboerne i anledning af sit 25-års jubilæum som skolelærer.
Kr. Jensen var meget optaget af sprog, især engelsk og tysk. På flere lærermøder i Vesthimmerland holdt han oplæg om nødvendigheden af undervisning i sprog. I 1911 deltog han i et 3 ugers kursus i engelsk på Oxford University i England, og i 1914 deltog han i et lignende kursus på Cambridge University. I 1907 ansøgte han skolekommissionen om nye regnebøger baseret på metersystemet. Kommissionen afslog dog ansøgningen med den begrundelse, at man ville afvente et cirkulære herom. I 1912 blev han bevilget et danskkursus på Gedved seminarium, dog med den bemærkning, at det ikke måtte gå ud over skolearbejdet.
I skolekommissionens årsberetning blev han omtalt rosværdigt såvel om hans flid som om hans duelighed.
Afskeden fra Tandrup skole
I 1910 opstod der utilfredshed med lærer Jensens undervisning, primært blandt beboerne i Fredbjerg. De tog i 1912 initiativ til at oprette en friskole. Sognerådet og skolekommissionen drøftede problemet på et møde den 21. februar 1912 på Farsø gæstgivergård. Man besluttede at indkalde skoledistriktets beboere til et offentligt møde den 26. februar 1912.
På mødet tilkendegav 14 af de fremmødte, at de fandt undervisningen utilfredsstillende, medens 8 tilkendegav, at de var tilfredse. Tilkendegivelserne fandt sted ved en skriftlig hemmelig afstemning.
På den baggrund rettede råd og kommission henvendelse til lærer Jensen, hvor man opfordrede ham til enten
1. at søge sin afsked, idet man formodede, at han ville blive tillagt fuld pension på grund af hans ikke ringe nervøsitet under arbejdet i skolen.
eller
2. at holde en hjælpelærer, som leder af hele undervisningen på eget an- og tilsvar.
Man udbad sig svar inden 14 dage. Til slut blev det tilkendegivet, at henstillingen ikke på nogen måde skyldtes misstemning over for lærer Jensens person, men alene af hensyn til arbejdet i skolen.
Lærer Jensen svarede den 12. marts 1912, at han ikke var til sinds at efterkomme henstillingerne.
Sognerådet rettede derfor henvendelse til skoledirektionen om at drage omsorg for, at lærer Jensen antog en hjælpelærer.
Henvendelsen blev begrundet med, at man fandt ham uskikket til at forestå undervisningen i en skole, ikke på grund af manglende flid eller kundskaber, men på grund af en manglende evne til at skille det væsentlige fra det uvæsentlige i sin forelæggelse af stoffet i en forståelig form, sammenholdt med en stor nervøsitet. Som eksempler herpå nævntes studierne af engelsk og jordens guldproduktion. Som bilag blev der vedlagt en ansøgning om studieopholdet i Oxford. Disse emner opfylder hans sind så meget, at det forstyrrer hans skolegerning.
Hans forbliven ved skolen vil være uheldigt for såvel ham selv som forskolen, da en stor del af beboernes misfornøjelse med hans gerning vil forbitre hans sind og gøre ham endnu mere nervøs. Man så derfor helst, at han fik sin afsked. Da man imidlertid på grund af hans hæderlige og skikkelige vandel ikke ønsker at gå frem med den største strenghed, henstiller man, at det pålægges lærer Jensen at holde en hjælpelærer på eget an- og tilsvar.
Skoledirektionen sendte sagen tilbage, idet den anmodede om en konkret stillingtagen til, om man indstillede til en afsked eller en antagelse af en hjælpelærer.
På den baggrund blev indstillingen den 28. maj 1912 ændret til, at lærer Jensen indstilledes til afsked.
Sagen kørte nu rundt i systemet indtil 27. marts 1914, hvor sognerådet og skolekommissionen igen fik sagen forelagt. Den tidligere indstilling om afskedigelse fastholdtes. Det skal bemærkes, at pastor Egeløv forbeholdt sig sin stilling.
Den 30. november 1914 indstillede skoledirektionen til Kultusministeriet, at lærer Jensen afskediges med pension.
Den 16. april 1915 inspicerer Kultusministeriets konsulent, professor U. O. Larsen Tandrup skole og drøfter sagen med sognerådet og skolekommissionen.
Den 8. juli 1915 afskediger ministeriet lærer Jensen med virkning fra 31. august 1915 med en årlig pension på 1411,07 kr.
Den 13. oktober 1915 indrykkede lærer Jensen følgende annonce i Løgstør Dagblad:
”Tak til alle beboere i Tandrup og Fredbjerg, som har ladet deres børn søge Tandrup skole, og som har støttet skolens arbejde. Tak til alle elever, som ved dygtighed og flid er nået frem til at blive dygtige, brave og selvstændige mennesker.
Gud være med os alle sammen.
Kr. Jensen og hustru”
Pensionist i Farsø
 Umiddelbart efter afskedigelsen flyttede lærer Jensen og hans hustru til villa Sollys i Farsø. Villaen, et mindre hus, var beliggende øst for Lundsgaard forretning på Nørregade. Huset indgik efter Jensens død i gartneriet Sollys (huset er senere nedrevet). De første år i Farsø var ret rolige, hvilket nok til dels skyldtes hustruens svagelighed. De måtte antage en hushjælp til den daglige husholdning, ligesom de aflyste deres sølvbryllup i november 1917. En takkeannonce i Løgstør Avis viste dog, at dette ikke blev respekteret, idet de takkede for breve blomster og gaver. Hustruen døde den 14. april 1919.
Lærer Jensen lå dog ikke helt på den lade side. I november 1915 holdt han et foredrag i Strandby om Panamakanalens betydning. I april 1916 annoncerede han et kursus på St. Restrup Højskole i engelsk med indfødte engelske undervisere og med sig selv som kursusleder. I september samme år tilbød han undervisning i engelsk, dansk og tysk til børn og unge mennesker i Farsø.
Dansk fredsforening
Foreningen blev stiftet i 1882 af Frederik Bajer (1837-1922), der i 1908 modtog Nobels Fredspris. Han var medlem af folketinget 1872-95. Han var medlem af Folketinget og medstifter af Dansk kvindesamfund. Foreningens formål var, at fredeliggøre international politik gennem voldgift, neutralitet og frihandel. Foreningen fik en vis udbredelse efter afslutningen af 1. Verdenskrig.
I 1923 blev der dannet en afdeling i Farsø. En af initiativtagerne var lærer Jensen, som blev formand. Foreningen afholdt en række møder, hvor fore-dragsholdere fortalte om fredsbestræbelserne og krigens rædsler. Jensen var selv aktiv med foredrag om emnet i flere lokale foreninger.
Søndag Den 11. november 1928 kl. 11 inviterede han byens skolebørn til en mindesammenkomst for 10 årsdagen for afslutning af 1. Verdenskrig. Hans have var smykket med de 8 nationers flag, som havde deltaget i fredsslutningen. Børnene blev beværtet med æbler. Der blev sunget fædrelandssange, og lærer Jensen fortalte om freden. Sammenkomsten sluttede med et hurraråb for freden. Arrangementet blev gentaget i 1929.
I 1933 trak Jensen sig som formand, men fortsatte i bestyrelsen, der i øvrigt bestod af postbud Jens Andersen, der blev ny formand og kæmner Lorentzen, lærer Branden og købmand C. Lundsgaard.
Den 28. august 1936 fejrede han 8 års dagen for underskrivelsen af Kellogg-Briand pagten med en tur for tidligere kolleger og venner. Turen startede ved hans bolig i Farsø og gik over Fandrup og Fredbjerg til Gunderupgårds have, hvor lærer Jensen holdt et fredsforedrag. Herfra fortsatte man over Trend til Ertebølle, hvor lærer Branden holdt et foredrag om Ertebølles historie. Turen sluttede ved villa Sollys, hvor der var rejst en mast med de 8 fredssluttende nationers flag.
Kellogg-Briand pagten var udarbejdet af den amerikanske udenrigsminister Kellogg og den franske udenrigsminister Briand. Pagten, der blev underskrevet den 28. august 1928, fordømmer krig som middel til at løse internationale konflikter. Briand modtog Nobels fredspris i 1926 og Kellogg modtog den i 1929
Esperanto
Esperanto er et kunstsprog udviklet af den polske øjenlæge Zamenhof i 1887 med det formål at lave et fælles verdenssprog. Det skulle tjene til at skabe en bedre sameksistens mellem jordens befolkning gennem en bedre kommunikation. I midten af 1930-erne opstod der en interesse for esperanto i Vest-himmerland. Trods sin høje alder fornægtede Jensens sproginteresse sig ikke. Ved afslutning af det første kursus i 1931 i Farsø, med 15 deltagere, var han blandt talerne. Han var bevist om sammenhængen mellem et verdenssprog og fredsbestræbelserne.
Forenings- og selskabslivet
Han var meget aktiv i det øvrige foreningsliv især i afholdsforeningen og husmandsforeningen, hvor han ofte kom med indlæg. Ligesom han hyppig blev indbudt til familiefester i vennekredsen. Her holdt han ofte taler, ofte med udgangspunkt i sin yndlingssalme ”Dejlig er jorden”.
Sangskriver
I januar 1931 udgav lærer Jensen ”Sange om Farsø”, der indeholdt 26 sange, som han havde skrevet fra 1919 til 1930. Sangene handlede om kendte steder og mænd fra byen og egnen. Formålet med sangene var ”at højne hjemkærligheden og hos kommende slægter vække ærbødigheden og respekten for fædrenes flid og arbejde”.
Sangene omhandlede bl.a. bilforhandler Morten Nielsens sølvbryllup, en anden sparekassedirektør Sørensens jubilæum, en tredje omhandlede oberstløjtnant Rambusch i forbindelse med afsløringen af mindesmærket for hans tilplantning af Lerkenfelds bjerge.
Speciel er Farsø sangen hvis første vers lyder sådan (mel. Hr Peder kastede runer):
Du lange, skønne By med Skov på Bakken
Hvor høres Møllens klap og Togets Hakken
fra Gaden Bilens Tøffe
Og Vindens Brus med Blæst
Hvor der ses Skov i Østen
Og Fjorden imod Vest
Denne Bys Minder er os kære
Denne By vil vi altid ære
Denne By
Hæftet kostede 60 øre.
Død og begravelse
Lærer Jensen døde den 18. november 1937 efter en måneds sygdom. Han blev begravet den 25. november 1937 på Farsø Kirkegård, under stort fremmøde og med mange kranse. Borger- og Håndværkerforeningen og Fredsforeningen mødte med faner. Ved den efterfølgende mindesammenkomst blev der talt af fhv. politimester Ege, Hobro Fredsforening og lærer Branden for ungdomsforeningen. Sammenkomsten sluttede med, at forsamlingen stående sang Dejlig er jorden.
Kilder:
Løgstør Avis
Protokol for Strandby-Farsø pastorats skolevæsen 1849-1957
Strandby - Farsø sogneråds forhandlingsprotokoller 1885-1916
Aars - Gislum provsti skoledirektions arkiv 1910-12,1912-23 (Rigsarkivet)
Kr. Jensen: Sange om Farsø
|
