18-04-2023

Færgebyen med egen urskov og rådyr på boldbanen...

Hvalpsund var målet, da jeg sammen med Nemo satte kursen sydvest ud af Farsø til den 15. etape på vores Tour de Vesthimmerland for herre og hund.

Der bor omkring 640 sjæle i Hvalpsund, som altid har været en populær sommerhusby med flere sommerhusområder omkring byen i Illeris og på Lounshalvøen. Gennem de seneste år har jeg en fornemmelse af, at der er kommet flere fastboende i sommerhusene, hvilket er en mulighed for pensionister. Derimod har det ikke været en by med mange børnefamilier i nyere tid, hvor skolen måtte lukke i 2011 - der er vist heller ikke gang i fodbolden og håndbolden længere, men gymnastik og badminton er stadig på programmet i færgebyen, hvor der også er gang i masser af vandsportsaktiviteter.

Sundet og færgefarten har været omdrejningspunktet i byen. Den første kongelige tilladelse til færgedrift stammer fra 1532, og den kongeligt privilegerede færgekro ligger stadig i byen og er i god drift - i dag er det dog Vesthimmerlands og Skive Kommuner og ikke kroen, som står for færgen.

Jernbanen kom til byen i 1910, og færgen blev også en jernbanefærge, selv om der kun var få meter spor på den anden side af sundet, hvor der i dag ligger et gammelt pakhus, som fortæller om færgeriets historie.

Vi parkerede midt i byen - lige overfor Brugsen ved den gamle sparekasse, hvor der i dag er genbrugsbutik. Vi fulgte hovedgaden ud af byen mod Farsø - lige uden for byen ligger Hvalpsund Golfklub, som er en meget smukt beliggende bane, og ret populær. Der er også en god restaurant i klubhuset - et af mange spisesteder i byen, hvor man kan få alt fra gourmetmad til hotdogs.

Fra golfbanen er der en smuk udsigt ud over den genskabte Louns Sø med Louns Kirke i baggrunden. Kirken er også kirke og kirkegård for Hvalpsund, som dog har sognehus i byen.

Via en lille grusvej, Frøsang, kom vi bagom til det tidligere kommunale plejehjem, som i dag er et veldrevet friplejehjem. Vi drejede ud af byen ved plejehjemmet og kom til det gamle stadion og Hvalpsund Hallen. Hallen er opført af de lokale borgere med udgangspunkt i borgerlån, og foruden aktivitet i hallen er det mit indtryk, at hallens cafeteria også bruges flittigt til fester og lignende. Fodboldklubbens klubhus er motionscenter, medens der ikke er meget idrætsaktivitet på fodboldbanen længere. Den ligger nærmest brak og blev brugt af en flok rådyr til græsning, da Nemo og jeg kiggede forbi.

Lidt længere ude på vejen mod Hessel ligger den gamle skole, som blev nedlagt i 2011. Siden er den blevet brugt til undervisning og aktivitet for flygtninge, men den er i dag i privat eje og er ved at blive omdannet til et sted, hvor man kan leje festlokaler.

På vej tilbage mod byen kom vi forbi et skilt, som reklamerede med "Gammel dansk urskov" - og jo der var både ure og Gammel Dansk inde i skoven, hvor muntre sjæle har udsmykket en sti med et væld af gamle ure, lige fra skibsure over vægure til vækkeure og armbåndsure. Et fint sted at besøge for en familie eller bare folk med lidt humoristisk sans.

Vi passerede vejkrydset midt i byen, hvor man bl.a. finder det lokale, nygenåbnede værtshus Lord Nelson - i daglig tale "Lorden", hvilket Nemo tog bogstavelig og lagde en klat, som den ansvarlige hundeejer naturligvis samlede op i en pose…

Vi kom ned til lystbådehavnen, hvor der er livlig aktivitet med at sætte både i vandet for tiden. Der er også masser af aktivitet oppe på land, hvor den gamle Marina har langet det sidste stykke kalvekød med tilbehør over disken. Nu væltes bygningerne for at give plads til nye og attraktive boliger. Der er allerede opført nogle, som en boligforening står for, medens det er en privat entreprenør, som har købt Marinagrunden.

En sti fører fra havnen op til centrum, hvor vi holder pause i det gode vejr ved borde- bænkesættet foran genbrugsbutikken, som også er venlige at give lidt vand til Nemo, som igen igen formår at vælte sin vandskål i sin iver efter at se, hvad dens herre og mester har med af lækkerier til deling denne gang - det var en snegl fra bageren.

Efter pausen gik turen til færgehavnen og fiskerihavnen. Her er der iskiosk, røgeri, færgekro og en lille restaurant samlet på et lille område, hvor der også er en populær legeplads og en helt ny velfærdsbygning.

Færgehavnen besejles af det gode skib Mary, som hver halve time pendler mellem Himmerland og Sundsøre.

Fiskerihavnen bruges bl.a. af muslingefiskere, som har deciderede muslingefarme ude i sundet. På havnen er der også en virksomhed, som fremstiller net.

Bag havnen ligger den gamle remise fra jernbanens tid - den er i dag busgarage, medens endestationen: Hvalpsund Station er privat beboelse. Et lille logihus rummer i dag et minimuseum med ting fra jernbanens historie - udenfor står en jernbanevogn på skinner - vognen er dog ikke fra den oprindelige bane, men udlånt fra Mariager-Handest Veteranjernbane.

Der er bevaret godt en kilometer af den gamle jernbane nord for byen, hvor de går fra campingpladsen gennem sommerhusområdet ved Illerisøre.

Det gode vejr betyder også, at vi møder flere mennesker på vores tur, bl.a. posten, som vi før har mødt og som følger med i vores beretninger fra de vesthimmerlandske byer - det gør et par golfspillere, som aflutter deres runde med en hotdog ved Færgekiosken også, så det bliver til en hyggelig snak om de lokale ting.

Triptælleren rundede de 7 kilometer på vores tur, hvor herren faktisk var mere træt end hunden, da vi var midtvejs…Og det er en hund, som for mindre end 14 dage siden var tæt på at blive aflivet, men den gamle springer har fået nyt liv, må man sige.