I anledning af kommunevalget i 1978 skulle Margit Carlsen tage stilling til, om hun ville lade sig genopstille. Hun og Lizzie Vegger havde lovet hinanden, at de ville følges ad, hvis en skulle beslutte sig for at stoppe. 
Margit Carlsen havde gennem sit job som hjemmesygeplejerske ofte hørt ældre mennesker fortælle om ferier, de havde været på, der var knap så interessante, når den ældre blev placeret på bagsædet af en personbil, hvor to børnebørn ofte kom op at skændes, når køreturene blev uhensigtsmæssig lange. Dette tænkte Margit en del over, og fremkom med tanken om at invitere pensionister på udenlandsrejser i samlet flok.
Næste skridt var så, at Margit kontaktede foreninger, der i forvejen arrangerede ture for den ældre generation. Margit forelagde foreningerne sine tanker, om at flyve til syden. Det havde man bestemt ikke noget imod, da ingen på det tidspunkt kunne tænke sig at forsøge med den slags. 
Ejnar havde drevet landbrug fra 1960 til 1975, hvor han skiftede spor og overtog en bedemandsforretning i Farsø. Dette erhverv klædte Ejnar på til at håndtere de evt. dødsfald, der kunne forekomme, når det var aldersgruppen pensionister, man rejste med. Margit, der kvittede kommunalbestyrelsesarbejde, vendte tilbage til jobbet som hjemmesygeplejerske, hvilket passede fint sammen med det nye engagement. Ægteparrets kompetencer supplerede således hinanden rigtig godt til at rejse med personer, der havde nået den tredje alder. 

Selskaber

Vejen var derfor banet for, at Ejnar og hun sammen kunne lave ture. Derfor stoppede både Margit Carlsens og Lizzie Veggers kommunalbestyrelses tid. Lizzie Vegger deltog da også i en af de første rejser. Carlsens lavede aftaler og allierede sig med Bravo Tour eller Tjæreborg rejser, som sørgede for at booke flysæder. Der holdt bus klar for at køre selskabet til hotellet, hvor guiderne altid stod klar og var behjælpelige med indkvartering. Ved rejsen i 1999 til Gambia var rejseselskabet blevet Spies Safari. Ejnar havde forinden sagt til Bravo Tour, at de ikke kunne blive ved med at komme til de samme hoteller. ”I siger, I har et andet hotel, men vi kommer tilbage til det samme”.  Derfor sagde Ejnar til selskabet, at pensionisterne ville prøve noget nyt. Spies kunne tilbyde en rejse til Gambia, som var et helt nyt rejsemål for Ønskerejser. Et andet år ville Spies købe 50 rejser. Kunne kun skaffe halvdelen. Så sagde Ejnar: ”Jamen det er sådan set ikke vort problem”.  Efter et par dage vendte de tilbage, at nu havde de fundet hotelværelser til alle – det var i Marokko. 

Kefalonia, Grækenland - Carlsens siddende på trappen.

Efterhånden som Margit og Ejnar blev bedre kendte med systemerne, kunne de være mere præcise i bestillinger/tilrettelæggelser hjemme fra. F.eks. at bestille relevante ture. Man gik også over til at købe rejser med fuld kost. 
Allerede til deres første rejse havde Sparekassen Farsø sponsoreret sangbøger til selskabet og den første gang aftensmad var også betalt af pengeinstituttet. Sang hører med til sådan en rejse. Der var mange gode sangere. 
Margit havde fra en bekendt fået et tip om, at de skulle have noget ens hovedbeklædning, så de altid kunne holde øje med hinanden. Man fik Jens Røschmann til at trykke ”Ønskerejser” på de rød/hvide kasketter. 
Navne som ”Rødhætterne” eller ”Carlsens flammer” hørtes om flokken! 

Gardasøen - gruppefoto. 
Forrest til højre, rejselederne Margit og Ejnar Carlsen.

Flere gange sagde guiderne: ”Kommer I ikke igen til næste år”? Nogen guider sagde engang, vi skal flytte til det og det land næste år, kommer I ikke der? Og der havde de aldrig været, så det blev bestemt, at de tog til det land næste år. 
Ejnar og Margit vender i interviewet tilbage til at tale om Gambia, der var specielt at besøge. Der skulle vi passe på. Køerne gik inde i butikkerne og på gaderne. Men man kunne sy kjoler, så der var nogen, der fik nyt tøj. Guiden var helt sort i huden, men havde været i Danmark for at lære guidning hos Spies. Margit og Ejnar fik en stor elefant-figur med hjem, men de gav den videre til deres datter Dorthe, da parret flyttede i lejlighed, ”Vi kan ikke have alting længere”. Dorthe havde været i Tanzania og på Safari, derfor fik hun elefanten. 

 Mallorca, det kan nok være, man har været på indkøb.

Det var hovedsageligt mennesker mellem 60 og 95 år, som tilmeldte sig deres ture. Allerede på den første tur i 1978 til Østrig tog selskabet af sted 35 personer. Antallet øgedes gennem årene, toppede i 2007 med 54; men omkring halvdelen af gangene lå det på ca. 50 personer. 
Annoncen var kun i avisen en enkelt gang. Nogle gange stod der interesserede på ventelister, så hvis en tilmeldt blev forhindret, så kunne en anden få tilbuddet. Til en af rejserne krævedes speciel vaccination. Carlsens lejede en bus til Aalborg sygehus. Ejnar: ”Vi kom så mange – så Margit kom også i sving”. Margit: ”Jeg fandt personnummeret frem, så var der to læger, der vaccinerede”. 
Til den tur blev der et afbud af en, der skulle på sygehus, da kunne der jo ikke sendes en anden af sted, for vedkommende havde ikke fået vaccination. 
Ejnar: ”Til den sidste tur sendte jeg brev ud til dem, der havde været med tidligere”. Ejnar sad på sit kontor ved telefonen og Margit satte sig et andet sted. Tre hold kom kørende i bil og tilmeldte, da de ikke kunne komme igennem på telefonen. 
Margit fortæller, at de blev så kendte med flypersonalet, at det skete, de fik lov at se ud i cockpittet. Ejnar: ”Den sidste gang, vi var af sted, fik en pensionist en jakke på i flyet og med besked om: Så kan du godt gå rundt og sælge noget”. 

Rejsemål

Der foreligger rejsebeskrivelser fra 34 af rejserne. Disse er gået til De Kanariske øer, hvor både Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura er besøgt; lidt nordligere i Atlanterhavet gik turen nogle gange til Madeira. I Spanien blev både Mallorca og Costa del Sol besøgt flere gange hver. Rejsemålet har også været Portugal og Azorerne; i Afrika var det Marokko, Tunesien og en enkelt gang så langt mod syd som Gambia, der ligger lidt nord for Ækvator. Gardasøen i Italien og ture til Østrig. I Østeuropa var man flere gange: Jugoslavien (inden landet blev delt), Bulgarien, Rumænien, af græske øer var det f.eks. Rhodos, Kreta og Kefallonia. Også Tyrkiet og Cypern fik besøg af Margit og Ejnars glade pensionister. 
Margit mindes pludselig engang, hun stod på en bro ned til stranden. En 88-årig herre, der boede på Højgården var med på rejsen. Da de gik over broen med hinanden under armen, sagde manden: ”Tænk jeg kan stå her i Jugoslavien i min høje alder”. Margit: ”Jeg selv bliver 87 år i næste måned, det ville jeg ikke kunne”. 

Ture / aftenkaffe

Parret fortæller, at man mødtes et par gange før rejsen, hvor de besvarede spørgsmål og fortalte lidt om rejsemålet. Da Carlsens blev rutinerede, vidste de også, hvad dagsturene kostede. Det var en fordel, når vi var en hel flok af sted, så kunne bussen fyldes. Rejseselskabet lavede ikke turen, hvis der kun var tre, der ville med på dagsudflugt. 
I starten ture vi ikke arrangere udflugtsture hver dag, men det var ikke de rejsende, der ikke kunne holde til det. Hvad skal vi så lave i dag? 

På selve rejsen blev der lavet mange kopper kaffe, som enten kunne nydes om eftermiddagen ved stranden, eller på et værelse. 
Man samledes altid om aftenen på et af de største værelser, som rejsefællerne nu engang havde fået. Margit viser med en finger, at der kunne sidde fire på den ene side af sengen, fire på den anden og ligeledes på værelsets anden seng; men der må nu også skulle have siddet en pæn flok på gulvet, når der var flest af sted. I 2004 på Mallorca gik det dog galt, idet en af sengene blev overbelastet og et ben eksede, så kaffen sprøjtede ud over deltagerne. 
Somme tider var der småkager til aftenkaffen, og andre tider havde deltagerne købt spændende småbidder under rejsen. 
Her sad man så og fortalte hinanden om dagens forløb, mens man nød dansk kaffe og småkager.  

Dagbog 

Et par måneder efter en tur, blev der indkaldt til lysbilledaften og udleveret en dagbog fra rejsen til den enkelte deltager. Dagbogen var vigtig, dens forside symboliserede, hvor de havde været henne, og hver dag undervejs udpegedes et par af deltagerne til at skrive om dagens oplevelser. Også Margit og Ejnar bød ind med indlæg, hvis der manglede lidt. 
Dagbogen indeholdt også navnelister. Rejsebogen kunne efterfølgende være god underholdning på en mørk vinteraften. Turene betød også at deltagernes horisont udvidedes lidt mere. Margit husker stadig, at de Jugoslaviske forhold blev drøftet en del efter rejsen derned i 1983 ”før og nu”. (red. Jugoslaviens sammenbrud kom i 1990-erne). 

 I 1979 gik turen til Jugoslavien, hvor man var årtier bagud med arbejdet i marken.

Margit og Ejnars datter Dorthe fik kladderne og renskrev historierne til det, der blev en Dagbog. 

Dødsfald 

På 47 rejser med pensionister kan det ikke undgås, at Ønskerejser blev udsat for dødsfald. 
Da Ejnar havde skiftet erhverv til bedemand, havde han styr på de formaliteter, der skulle til. 
Ejnar: ”En enkelt gang havde vi endda kisten med hjem i kabinen”. 
Guiden på Rhodos kunne være Lene Kjeldsen, der er tidligere Farsø/Støttrup pige. 
Det var i øvrigt hendes veninde Dorthe (guide), der fik trukket i de rigtige tråde til sygehuset – og selv var kørt efter ligvognen hele vejen til flyet i lufthavnen, så kisten med Ruth Bæk var med hjem i samme fly som rejseselskabet. 
Et par blev kørt ihjel på Rhodos. Parret var på vej til stranden, den ene med rollator. Lidt senere, da Margit og Ejnar kom med aftenkaffen, erfarede de, at konen var død på stedet, mens manden bevidstløs blev kørt på sygehus. Motorcyklisten lå godt 100 meter henne og var død. Han var udlænding og havde ikke kørekort.  
Det kan aldrig undgås, at det påvirker det resterende selskab, selvom Ejnar blev ringet op fra efterkommere i Overlade, at man ikke måtte lade det gå ud over resten af turen.  
Gartner Johannes døde på en rejse. Hans læge havde sagt, du kan lige så godt tage med, selvom han havde lungebetændelse. Margit ringede efter lægen, der kom hurtigt. Lægen gav Asta (enken) en knuser. Kisten kom ikke med hjem, men de fik besked på, hvornår kisten ankom til Billund, så Ejnar var nede for at hente ham. Børnene sagde, at selskabet ikke skulle tænke på det, da det også kunne være sket herhjemme. 
Der blev ringet til børnene ved morgenmaden. Børnene kom om aftenen. 
Sygehusoplevelse – Alfred Rask, tidl. borgmester i Aars blev opereret for knudebrok. Konen vidste godt, han havde det problem. Hun kom ind og besøgte sin mand hver formiddag, men tog med på tur om eftermiddagen. Margits bror var også med, han var havemand hos borgmesteren. Et stykke tid efter de var kommet hjem, ringede konen og sagde, nu er I vel hjemme, for min mand ligger på det sidste. 
Det var på det tidspunkt, bedemandsforretningen blev overdraget Dorthe Nielsen.

Fra dagbøger:

1980: Valborg Kjærsgård skriver bl.a.: Rumænsk aften, hvor rumænske spillemænd gik rundt i salen og spillede, de standsede ud for folkemusikker Chr. Skytte – nogen havde måske fortalt dem, at han selv var spillemand hjemme i Himmerland – de spillede Gades berømte Tango Jalousi. 
Valborg skrev også, at de var noget utrygge i Rumænien, hvor vagter med geværer kontrollerede. 
1990: Ejnar og Margit skrev i årets dagbog: Ørkentur/Safaritur bl.a.: ”Guiden kom og den første oplevelse i dag var at følge med hende op til ”busstationen” dromedarernes holdeplads. Mændene, som skulle trække dromedarerne, som vi skulle ride på ud i ørkenen, kunne vi knap skelne i mørket (red. Kl. 5.30). De var flinke og hjalp os op på dromedarerne, det vil sige, vi skulle sætte os over skrævs på dyret, når det lå ned. Så rejste dromedaren sig op, bagbenene først, uha – vi skulle holde godt fast for ikke at gå på hovedet, men vi kom alle op, og karavanen på ca. 100 dromedarer med ryttere begyndte vandringen ud i ørkenen”. 
1993: Lissy og Niels skrev om Jeep-safari – Ejnar og Gunnar var chauffører i hver sin jeep. Over stok og sten; en udflugt ud over det sædvanlige ad småveje, stier og åbent land. Turen gik gennem dybe slugter og pinjeskove, og rundt omkring stod mandeltræerne i fuldt flor (red. 4. februar). Væk fra turismen og langt ind i det forrevne, vilde og utroligt smukke landskab. En hård tur, men også en stor naturoplevelse – vi blev rystet godt sammen. 

 Der gøres klar til ridning på dromedarerne

1998: Emma og Marie skrev: Rejsen til Rhodos i september bød på to begivenheder, der hver især satte sit præg på netop den tur. En eftermiddag var rejseselskabet budt på besøg hos Lene Kjeldsen, den Farsø-pige der havde rykket teltpælene op og var flyttet til Rhodos og kærligheden. Sammen med sin mand og et par venner drev Lene en slags cafeteria. Mens selskabet nød kaffen, fortalte Lene meget interessant om både familiens to små piger og om skole og arbejdsdage. At leve af turisme er meget sæsonpræget, så det var med fuld damp, når der skulle tjenes en årsløn på 7 måneder. Lene havde, foruden det derhjemme, også stadig job som guide. Hun er åbenbart et sprogtalent, der blev benyttet rigtig meget af flere rejseselskaber, så vi var stolte af den Farsø-pige. 
Samme dag klokken 20.45. 
”Det er ikke mere en almindelig feriedag. Det er en dag, vi aldrig vil glemme. En meningsløs ulykke kostede Ruth livet og Oskar Bæk blev hårdt kvæstet. Vi andre blev dybt chokeret. Det gik så hurtigt. Vi havde jo lige siddet og spist sammen, og så kun et kvarter senere var Ruth ikke mere. Vi mangler ord, der kan beskrive vore følelser. Ruth og Oskar var så glade for at være med på den tur og så skulle det ende sådan”. 

”Tit legede småbarnet i morgensol rød 
ved kvæld det lå på lejet så stille og død”. 

2009: på Fuerteventura skrev Tove og Inger: ”Undervandstur med Sabeat: Sikke en oplevelse, vi fik siddende i ubåd/katamaran, da vi blev sænket ned i 15 meters dybde. Dyb stilhed i ubåden, kun afbrudt af ekkoloddets lyd. Der var en dykker udenfor, der fodrede fisk, som pludselig vrimlede i mange forskellige farver og størrelser. Senere dykkede ubåden ned på 25-30 meters dybde, hvor vi så ål, der lå snoet som søheste. Efter 40 min. lettede ubåden. Vi kom sikkert op igen og ind i havnen uden nogen blev søsyge”. 
Det var også på den tur hele rejseholdet mødtes og sang morgensang for Åse Nielsen, der fyldte 80 år: ”Dagen i dag er din min ven … ”. Ejnar fortæller om Åse, der fik sig en oplevelse af de store og gengav hendes udbrud: ” ”Tøws I, at a skulle opleve på min 80 års daw at komme med en båd”. Tænk sig at have fyldt år nede på havets bund.  

 Aase Nielsen (i den lyseblå jakke) kunne fejre sin 80 års dag på Fuerteventura. 

Om aftenen – efter middagen – inviterede fødselaren på sit værelse, hvor hun bød på varm chokolade med flødeskum, småkager og champagne. Der var skrevet to sange til Åse, de blev sunget på festlig vis. Man må sige, hvor der er hjerterum, er der husrum – på terrassen og fælles stole var vi ca. 50 personer på ét værelse. 
Bente og Gerner skrev: Den sidste udflugtstur på Fuerteventura blev også noget eksotisk for ”Ønskerejser”. Vores danske guide, som endog viste sig at være Farsø-pigen Camilla tog os denne dag med i Oasis Park. Blandt mange andre dyr oplevede selskabet også dromedarer. Man blev placeret om ikke ”højt til hest”, så på kamelryg. I adstadigt tempo bevægede karavanen sig ad hårnålesving op på toppen af ”bjerget”, hvorfra ”rytterne” – siddende på kamelryggene havde den mest fantastiske udsigt over området. Her fik man taget meget spektakulære fotos, når deltagerne red på kameler.

Hilbert Poulsen på kamel-/dromedarryg.

2012: Inge P. skrev i dagbogen: Jeepsafari på Kreta: Efter morgenmaden samledes man på P-pladsen, hvor 10 små nuttede jeeps ventede. Der var i forvejen udpeget 10 chauffører blandt Ønskerejser-selskabet. De modige mænd tog opstilling ved hver sit køretøj, der kunne rumme fire personer. Så kunne karavanen starte. Op mod bjergene, hvorfra der var et imponerende syn. Det var behageligt så længe, der blev kørt på asfalterede veje, men det fik en brat ende, så var det små bumpede grusveje. Overalt var der geder og får på vejene. Hu-hej ad de små grusveje. Det var nogle rigtige nyrerystere. Selskabet nåede op i 800 m højre. Det var Bravo Tours første jeepsafari på Kreta, så Ønskerejser var forsøgskaniner. Alle sluttede i god behold på P-pladsen ved hotellet. Man var blevet ”rystet sammen”. 

Costa del Sol, jeep-safari.

Sådanne dage havde man madpakker med. Så kunne man komme steder, hvor en bus ikke kunne køre. 

Anekdoter – en ældre herre fra Hyllebjerg på 95 år gjorde sig bemærket på vej til Billund, da Margit spurgte: ”Har I nu husket passet?” Det havde han slet ikke tænkt på. Det lykkedes at få ham med fra Billund, også at få ham med hjem igen. Carlsens havde sat tolderne ind i sagen, da de kom til udlandet. De havde sagt: Bare mor jer, så kommer I tilbage til os, når I vil hjem”. 
Margit havde i forvejen forhørt sig hos sin onkel, der også boede i Hyllebjerg, om han troede, at en 95-årig godt kunne rejse med. Onklen havde sagt, ja tag endelig ham med. 
En aften sagde den gamle mand: ”A hå fåt en kæreste – hun er 17 år” (servitrice). ”Ved hun, hvor gammel du er?”  ”Ja, for vi skrev til hinanden”. Sjov for ham. Han var med på det hele.  Havde bl.a. tjent ved læreren. Han var en god fortæller. En aften blev han placeret på en stol midt imellem rejsefællerne, og så fortalte han om sine mange erfaringer. Han havde været graver ved Hyllebjerg kirke. På den tid, hvor han fyrede, sov han i kirken for at fyre gennem natten. 
De gamle var så tilfredse. De boede sammen to og to. Selvfølgelig ægtepar., men også to enker eller to enkemænd. Da det først var kommet i gang, så havde de placeret sig selv, som de ville bo. Margit fik også nævnt, at hun sørgede for at skifte rundt på, hvordan folk boede som naboer.  
Om aftenen var der altid konkurrence. Det store hit var at skrælle et æble, så skallen var i et stykke. 

 Tyrkiet, Kemer - gruppebillede.

Når vi kom hjem, var vi ude i pensionistforeninger og fortælle om turene. Inspiration for mange. 
47. og sidste rejse - vidste I, det var den sidste? Ja, det var vi så nogenlunde sikre på. Margit fik dårligt hjerte. ”Jeg plejede at kunne svømme om kap med Marie Dollerup”, men Margit kunne kun tage en halv banelængde. Hjertet var uregelmæssigt. 
På et spørgsmål, om Carlsens har fotos, der kan lånes for at illustrere lidt ved denne tekst, er svaret: 
”Nej, vi kørte på forbrænding, da vi skulle flytte i lejlighed”. 
Heldigvis er der blevet fundet lidt her og der hos tidligere rejsedeltagere. Tak. 
Rejserne fandt sted fordelt over 35 år - 1978-2012.

Interviewet fandt sted hos Margit og Ejnar Carlsen i Tulipanhaven – august 2023. /Bodil

Margit og Ejnar Carlsens ”Ønskerejser”

Destinationer:

1978     Østrig 35 personer 
                        (18. maj 1978 annoncerer Lizzie Vegger og Margit Carlsen om turen) 
1979     Jugoslavien 
1980     Rumænien, august  44 personer
1981     Gardasøen, august    47 personer
1982     Costa del Sol, august 42 personer
1983     Jugoslavien, august  42 personer
1984     Østrig
1985     Kefalonia 
1986     Mallorca, august  50 personer
1987     Madeira, januar  31 personer
1987     Rhodos
1988     Tenerife, januar  46 personer
1988     Gardasøen, august    50 personer
1989     Marokko 
1989     Costa del Sol, september    50 personer
1990     Tunesien, maj  52 personer
1990     Gran Canaria 
1992     Madeira 
1993     Gran Canaria, februar  50 personer  ??? 
1993     Tyrkiet, september  ? 
1994     Kreta 
1995     Tenerife, marts 52 personer
1995     Mallorca, september 52 personer
1996     Lanzarote, januar 50 personer
1996     Gardasøen, september  54 personer
1997     Østrig, juni  48 personer
1997     Madeira
1998     Marokko, marts  57 personer
1998     Rhodos, september  52 personer
1999     The Gambia/SPIES Safari, marts 52 personer
1999     Bulgarian, september  50 personer
2000     Portugal, marts  50 personer
2000     Kreta 
2001     Tunesien 
2001     Gran Canaria, september 45 eller 46 personer
2002     Tyrkiet, oktober 50 personer
2003     Madeira, marts 52 personer
2003     Cypern, oktober  50 personer
2004     Mallorca, september  50 personer
2005     Marokko, Marrakech, november  46 personer
2006     Azorerne, september  50 personer
2007     Rhodos, september  54 personer
2009     Fuerteventura, marts  49 personer
2010     Costa del Sol, september  52 personer
2011     Tyrkiet (Kemer), september  48 personer
2012     Kreta, september  52 personer