+45 24 85 12 70
Udstilling om besættelsestiden

D. 4. maj 2020 opsatte vi på arkivet en ny udstilling, som Bodil Nielsen har lavet om besættelsestiden, og den vil kunne ses hele sommeren på Torvet 1.
 
Bodil beskriver udstillingen således:
 
En udstilling om besættelsestiden – og den nærmeste eftertid.
 
 Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn har lavet en udstilling om 2. verdenskrig. Udstillingen er meget tekst, idet modstandsbevægelsen jo ikke reklamerede med deres arbejdede, derfor er selve krigsårene skildret ved de respektive deltageres medvirken i form af det vidnesbyrd, de har efterladt sig. Faktisk ingen ønskede jo at tale om de uhyrligheder, de havde været udsat for.

Udstillingens billeder er derfor først fra 5. maj og frem til og med Frihedsfesten i Farsø søanlæg den 26. september 1948, hvor Mindelunden og spejderhuset indviedes.

Endelig slutter udstillingen med nogle fotos fra de senere år, som et skulderklap til spejderne, som hvert år ærer de faldne Per Sonne og Christian Ulrik Hansen.
 
Du kan også se udstillingen her på hjemmesiden - klik på billedet: