|
Carl August blev født den 9. oktober 1896. Forældrene blev skilt i 1905 på grund af faderens store alkoholforbrug. Carl August blev herefter anbragt på et børnehjem, efter at have boet hos faderen i nogle måneder. I 1908 flyttede han hjem til moderen, der havde fået en betroet stilling i en skotøjsforretning, hvis ejer hun blev gift med i 1912. Stedfaderen, der havde en vis antipati mod Carl August, ville dog sikre ham en god uddannelse. Han blev, mod sin vilje, sat i tjenerlære i Nykøbing Sjælland. Han forlod pladsen efter få uger. Herefter skaffede stedfaren ham en læreplads på Hotel Phønix i Hjørring, dette gik heller ikke. Efter endnu mislykket forsøg med Hotel Bendix i Nykøbing Mors opgav stedfaren videre hjælp. Carl August vendte tilbage til København, og hans tilværelse begyndte at skride i den forkerte retning. Starten på den kriminelle løbebane I sommeren 1912 begyndte den kriminelle karriere med en dom på 60 dages fængsel for pengeafpresning af en homoseksuel tjener. Straffen blev afsonet på et optagelseshjem i Glostrup. Efter udstået straf blev han af værgerådet anbragt på et optagelseshjem på Fyn. Efter flere flugtforsøg herfra blev han anbragt på Brå- skovgaard, som skulle være et mere sikkert sted, men ikke for Carl August, som også flygtede herfra. Under flugten fik han stedfaren til at finansiere en emigrationsbillet til Canada, hvor han ville skabe sig et nyt liv. Den 2. oktober 1914 flygtede han igen til København, hvor han begik en række indbrud, indtil han blev arresteret den 11. januar 1915. Den 3. marts 1915 blev han idømt 2 års forbedringshus i Nyborg straffeanstalt. Han blev løsladt den 29. juli 1916. Det gik herefter slag i slag. Den 9. januar 1917 blev han idømt 3 års forbedringshus og løsladt på prøve den 11. januar 1919. Den 12. maj 1920 blev han idømt 6 års forbedringshus og løsladt 23. april 1923. Under arrestationen var han flygtet fra domhuset i København og blev fanget i Hobro 4 dage senere. Den 7. juni 1924 blev han idømt tugthusarbejde i 5 år og løsladt 24. juni 1929. Den 10. marts 1932 blev han idømt tugthusarbejde i 6 år og løsladt 23. december 1936. Med hjælp af sin kones familie flyttede han til Brovst og forsøgte at etablere en glarmesterforretning. Dette så i starten lovende ud, men så nedbrændte bygningen, og der opstod nogle stridigheder med familiemedlemmet, som bevirkede, at han udbredte sig om Lorentzens fortid. Lorentzen så derfor sine fremtidsmuligheder i Brovst for umulige. Han flyttede herefter til Odense. Det viste sig at være vanskeligt at starte på en frisk, og han mistede efterhånden modet og turede rundt på værtshusene. Her mødte han en slagteriarbejder, som vidste, at der på slagteriets kontor lå 2000 kr. i en skuffe. Den 13. august 1937 brød de ind i kontoret og stjal pengene. Indbruddene i Farsø Lørdag aften den 19. september 1937 ankom Lorentzen til Farsø. Han brød ind på Farsø Hotel, hvor han stjal nogle madvarer, en ½ flaske rødvin, en flaske sauterne og en flaske portvin, som han konsumerede. Derefter brød han ind i sparekassen gennem et vindue i baggården og tog bestik af pengeboksen. Boksen var af nyere dato produceret af firmaet Jæger i Aarhus og skulle være brudsikker. Han måtte derfor have nogle kraftige hjælpemidler. Han brød derfor ind i Morten Nielsens autoværksted, som lå skråt overfor sparekassen. Her stjal han et autogensvejserapparat med en ilt og en gasbeholder på i alt 150 kg, samt en cykel til transport. Indbruddet var nær gået galt da Morten Nielsens svigersøn Leth Eriksen, der boede over for værkstedet, kom hjem og så apparaterne stod uden for døren. Han troede, at svendene havde glemt dem og satte dem indenfor og lukkede døren. Da der igen var ro, transporterede Lorentzen svejseaggregaterne på cykel hen til sparekassen. Herefter brød han igen ind på hotellet, hvor han stjal 2 over dyner og 2 under dyner. Endelig stjal han nogle trækasser fra manufakturhandler Lundsgaard. Det hele blev transporteret til sparekassen, hvor han igen kravlede ind ad vinduet og lukkede bagdøren op. Kasserne blev stablet op på begge sider af boksen og dynerne hængt op på dem for at dæmpe støjen. Han gik herefter i gang med svejseapparatet. Efter 3 timers arbejde var det ikke lykkedes at bryde ind i boksen. Da gassen var opbrugt og det var ved at blive lyst, opgav han forehavendet og forsvandt. Han tog dog frimærker for 40 kr. med, som han fandt i en skuffe. Sparekassedirektør N. P. Nielsens lejlighed lå på 1. sal i sparekassebygningen. Han og hustruen havde været til sølvbryllup i Hornum, De var kommet hjem ved 2-tiden, men havde ikke observer noget. Nielsen havde dog hørt en dunk lyd ved 4-tiden. Da direktøren søndag morgen kom ned i kontorlokalerne, fik han sig en overraskelse og kontaktede straks politiet. Politimester Fog-Petersen tog sig straks af efterforskningen, indtil lederen af statspolitiets rejsehold, den legendariske Otto Himmelstrup, København, overtog ledelsen. Mistanken blev straks rettet mod C.A. Lorentzen. Direktør Nielsen ville ikke umiddelbart oplyse offentligt, hvor mange penge der var i boksen, men det kom senere frem, at der havde været 23.000 kr. samt en del obligationer. Indbruddene gav anledning til en større politijagt og gav samtidig anledning til mange rygter bl.a., om der skulle have været flere om indbruddet, at de var kørende i en bil, at han var forklædt som kvinde. Og det mest lokale rygte: at det var kæmner Lorentzen i Farsø ”den pæne mand”, som havde begået det, han var i øvrigt medlem af sparekassens bestyrelse. Flugten Flugten foregik på den stjålne cykel. Først til Kjellerup, hvor han begik 3 indbrud, bl.a. ekviperede han sig med noget tøj fra en herreekviperingsforretning. Herfra kørte han på cykel til Vejle, hvor han brød et pengeskab op med et brækjern i en bilforretning og stjal 728 kr. Han forsatte herfra mod Fredericia. Himmelstrup, der styrede efterforskningen fra Nordjylland, sendte efter indbruddene i Kjellerup en meddelelse ud om, at Lorentzen formentlig var på vej sydover. Det bevirkede at de respektive politikredse sendte patruljer ud. Ved Fredericia observerede en af disse, om morgenen den 24. september, en velklædt herre på vej mod Fredericia på cykel. Patruljen antog ham for at være på vej til arbejde. Patruljen fortsatte mod Fredericia og slog en tur omkring banegården. Her observerede de den samme herre, nu uden cykel. Det vakte deres mistanke, og de fulgte efter ham ind på banegårdens toilet. På forespørgsel oplyste han, at han havde været på damebesøg og i øvrigt hed Hansen. Han fremviste en sygekassebog der lød på det navn. Han blev imidlertid afsløret af sin tatovering på armen ”Camilla for evigt”.,hvorefter han blev arresteret og ført til Odense. Dommen Ved grundlovsforhøret erkendte han i alt 10 tyverier, dog ikke indbruddet på slagteriet i Odense. Han blev varetægtsfængslet til den 14. oktober med senere forlængelser. Under de fortsatte afhøringer erkendte han i alt 32 indbrud, herunder også indbruddet i slagteriet. Han blev også underkastet en mentalundersøgelse, som konkluderede. ”At han ikke var under normal begavelse, men var psykopat og derfor ikke påvirkelig af straf”. Ved den afsluttende domsforhandling den 10. januar 1938 fik Lorentzen lejlighed til at oplæse en længere redegørelse, som han havde udarbejdet om sit liv. Oplæsningen skete med grådkvalt stemme. En journalist mente, at hans optræden var mere velegnet til en teaterforestilling end til en retssal. Dommen lød på forvaring (dvs. at den var tidsubestemt og evt. prøveløsladelse kun kunne ske med en dommergodkendelse). Han ankede derfor dommen. Den 16. februar 1938 ændrede Landsretten dommen til 6 års fængsel, hvortil kom 1½ år fra en tidligere dom. Han blev løsladt den 9. marts 1945 efter udstået straf. De sidste år Efter løsladelsen fortsatte han sin kriminelle karriere og blev dømt til sikkerhedsforvaring den 1. oktober 1947 og indsat i Horsens statsfængsel på ubestemt tid. Her slog han sit navn fast som Danmarks ukronede udbryderkonge. Den 23. december 1949 lykkedes det ham at undslippe fængslet gennem en 20 m lang tunnel, som han havde brugt 10 måneder til at udgrave. Han blev dog fanget igen den 30. december 1949. Den 21. december 1954 blev han prøveløsladt. Men han overtrådte betingelserne ved at begå en række mindre tyverier og blev indsat igen den 24. januar 1956. Carl August Lorentzen døde i Horsens statsfængsel den 1. juni 1958, 62 år gammel. Efterskrift Betegnelserne stortyv og udbryderkonge kan man med rette hæfte på Lorentzen. I perioden 1912-49 foretog han i alt 10 flugtforsøg og fik 9 domme for tyveri og indbrud. Han var i samtiden og vel også i eftertiden en legende, som der gik et hav af historier om. Som eksempel kan nævnes, at han brød ind hos en konsul i Aarhus og stjal 3 kasser øl, som han afleverede hos havnearbejderne i Aarhus med en seddel: drik bare løs, konsulen betaler. ”Berømmelsen” nåede også udover landets grænser. Det gav et tragisk udslag i Sverige, hvor en flok drenge legede ”Lorentzen” og gravede en tunnel som faldt sammen og en af drengene omkom og en anden blev reddet i sidste øjeblik. Lorentzen og hans tunnel er en af hovedattraktionerne på fængselsmuseet i Horsens. Henning Olsen
|