+45 24 85 12 70
Omvalg i Farsø 1982


 
Valget november 1981

Ved valget den 17. november 1981 til kommunalbestyrelsen i Farsø for perioden 1982-86 blev resultatet, at et valgforbund mellem Venstre, Konservativ og Radikale fik valgt 7 mandater, som alle gik til venstre, Et valgforbund mellem lokallisterne for Farsø, Strandby, Ullits og Hvalpsund fik ligeledes valgt 7 mandater, hvoraf 5 gik til Farsø medens Ullits og Hvalpsund hver fik 1 mandat. Socialdemokraterne fik valg 2 mandater og Fremskridtspartiet fik valg 1 mandat.

Ved konstitueringen valgte Venstre og Socialdemokraterne B. Nielsen-Man som borgmester, medens Lokalisternes og Fremskridtspartiets kandidat, den hidtidige borgmester E. Rabøl Jørgensen blev viceborgmester.

Optakten til valget havde været lidt kaotisk for Farsø listen, idet en række af kandidaterne på denne liste havde nægtet at stille op sammen med Carlo Nielsen på grund af samarbejdsproblemer. Carlo Nielsen var i perioden 1978-82 valgt på Farsølisten, men trak sig ud af gruppen i september 1979 med den begrundelse. At han ikke følte sig hjemme i gruppen.

Borger- og håndværkerforening, som stod bag listen, måtte således også opstille en alternativliste med Carlo Nielsen og 2 andre kandidater under navnet Farsø Tværpolitiske liste.


Carlo Nielsen

Ved optællingen på valgaftenen viste det sig at Venstre og Radikale stod lige med hensyn til hvem der skulle have valgforbundets sidste mandat, som i så fald skulle fordelesved lodtrækning. Ved fintællingen dagen efter viste det sig, at Venstre havde fået en stemme mere end Radikale, så Venstre fik mandatet og Radikale blev ikke repræsenteret.

Farsø Tværpolitiske liste fik ikke nogen valgt.

Valgklagerne

Den 23. november 1981 fremsendte Stig Haagensen, Fandrup klage over valget ved valgstedet på Farsø skole.

Han anførte

1. at der på et tidspunkt under valghandlingen var uoverensstemmelse mellem antallet af udleverede stemmesedler og antallet af personer der havde afgivet stemme ved kommunevalget. Tallene stemte ved det sideløbende amtsrådsvalg. Valgbordet havde derfor fået en stemmeseddel fra de ubenyttede stemmesedler. Således at regnskabet passede.
2. at en række uvedkommende personer frit havde bevæget sig mellem de sorterede bunker af stemmesedler under optællingen.
3. at en skolelærer efter afkrydsningen af sin stemmeseddel havde vist den for sine elever inden han have lagt den i stemmeurnen.
4. at det var meget uheldigt at stemmesedlerne blev tryk i trykkeriet der var ejet af borgmesteren og valgbestyrelsens formand Rabøl Jørgensen.

Klageren forlangte derfor, at der blev afholdt omvalg.

Klagen blev behandlet på et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde den 27. november 1981. Carlo Nielsen havde til mødet begæret oplysninger om, hvorvidt der havde været problemer vedrørende stemmeafgivningen i V. Hornum, samt om hvorledes stemmesedlerne fra V. Hornum, Strandby, Ullits og Hvalpsund blev opbevaret mellem valgaftenen og fintællingen dagen efter.

Kommunalbestyrelsen afviste klagerne. Pkt.1 med den begrundelse at valget stemte. Pkt.2 med den begrundelse af optællingsområdet blev afspærret med et tov, idet man dog ikke vil afvise at der kunne have befundet sig andre efter at optællingen var afsluttet. Pkt. 3 med den begrundelse, at hændelsen ikke var blevet bemærket af valgstyrene. Vedr. pkt. 4 oplyses det, at beslutningen er truffet administrativt, samt samme trykkeri har trykt stemmesedlerne i 35 år. Det bemærkes videre at Carlo Nielsen ikke kan godkende svarene vedr. pkt. 1, 2 og 3.

Den 3. december 1981 indbringer Haagensen kommunalbestyrelsens afgørelse for Indenrigsministeriet. Han nævner i klagebrevet vedr. pkt. 1 at der ved optællingen er fundet to stemmesedler sammenfoldet som én.

Den 4. december 1981 udbeder ministeriet sig kommunalbestyrelsens bemærkninger til klagen specielt vedrørende de to stemmesedler og tidspunktet hvornår det er konstateret, samt om forholdene omkring optællingen.

Den 6. december 1981 fremsender Carlo Nielsen brev til ministeriet ,hvori han støtter klagen. Han bekræfter, at han som en af valgstyrene havde fået overladt de to sammenhængende stemmesedler, ligesom han bekræfter at der havde været uvedkommende personer til stede under optællingen.

Han oplyser herudover, at der ved valgstedet i V. Hornum, var en vælger, som kom ud af stemmeboksen, og som havde problemer med at folde den store amtsrådsstemmeseddel. Han bad en tilforordnet om hjælp med at putte den i stemmeurnen. Den tilforordnede tog samtidig den kommunale stemmeseddel og puttede den stemmeurnen for kommunevalget. Vælgeren protesterede efterfølgende herimod, idet han hævdede, at han ikke havde sat sit kryds på denne og forlangte at få en ny seddel. Dette blev ham nægtet.

Endelig oplyser han at stemmesedlerne fra Strandby, V. Hornum, Ullits og Hvalpsund natten mellem valgaftenen og fintællingen dagen efter var blevet opbevaret privat hos de respektive valgstyreformænd. Stemmesedlerne for Farsø var blevet opbevaret aflåst på kommunekontoret.

I øvrigt mente Carlo Nielsen at valget skulle gå om.
I brev af 8.december 1981 udbeder indenrigsministeriet sig yderligere kommentarer vedrørende de to stemmesedler og episoden fra V. Hornum, samt evt. referater.


      Valgresultatet studeres nøje. Fra v. Osvald Hedegaard, B. Nielsen-Man og Søren Skovgaard

 

Kommunalbestyrelsens svar

Kommunalbestyrelsen svarede ministeriet den 17. december 1981 med en henvisning til svaret til Stig Haagensen som blev vedlagt i kopi.

Herudover blev det bemærket vedr. de enkelte punkter.

at inden fordelingen af stemmesedlerne til de enkelte valgborde optælles stemmesedlerne i bundter á 10 stk. der udleveres derefter et antal bundter á 10 stk. til de enkelte valgborde. Kontrollen skete ved at hver gang der er udleveret 10 stemmesedler, kontrolleres at der er 10 valgkort, som så lægges i en kasse.

Kl. 16 konstateredes fejlen og valgstyreformanden udleverede en stemmeseddel fra bundtet af endnu ikke udleverede stemmesedler.

Ved optællingen gjorde en af stemmetællerne valgstyreformanden opmærksom på de to sammenfoldede stemmesedler. Den en var afkrydset ved V og den anden blank.

at der ved optællingens begyndelse blev optællingsområdet afspærret med et tov, således at der ikke var adgang for publikum. Det kan dog ikke afvises at der efter optællingens afslutning befandt sig andre i området.

at Stemmesedlerne for Farsø afstemningssted blev opbevaret aflåst på administrationsbygningen, hvortil de blev bragt af borgmesteren og kommunaldirektøren. Stemmesedlerne fra de øvrige stemmesedler blev opbevaret i aflåste biler.

at den pågældende lærer har bekræftet at han i undervisnings øjemed viste en 9. klasse sin afkrydsede stemmeseddel mellem kl. 12.45 og 13.30, samt at er af den formening at ingen andre så stemmesedlen.

at vedr. episoden i V. Hornum kan man oplyse at den pågældende vælger ikke har rettet henvendelse til kommunen.

Sluttelig blev det oplyst, at Carlo Nielsen havde været valgstyrer ved valgstedet i Farsø og havde ikke på dagen rettet henvendelse til valgstyrerformanden om hændelser i dagens forløb.

Den 21. december 1981 fremsender Carlo Nielsen en 4 siders kommentar til kommunalbestyrelsens redegørelse til indenrigsministeriet.

Kommentaren bevirker at ministeriet den 23. december 1981 udbeder oplysning om. den manglende stemmeseddel blev konstateret forinden udleveringen afstemmesedler frabundtet var påbegyndt.

Kommunalbestyrelsen indhentede på den baggrund en udtalelse fra Helge Sørensen der var formanden forvalgstyrene ved afstemningsstedet i Farsø.

Helge Sørensen udtalte, at han kl.16 blev orienteret om, at der i et af de optalte bundterne kun var 9 stemmesedler. Da man var begyndt at audlevere stemmesedler fra dette bundt var det ikke muligt at konstatere om der var tale om en tællefejl eller om der var udleveret 2 stemmesedler til en vælger. Der blev lagt en stemmeseddel i bundtet fra bundtet med endnu ikke benyttede stemmesedler for at undgå at arbejde med skæve tal. Ved den endelige opgørelse ved bordet stemte resultatet.

D.13. januar 1982 afviser den nyvalgte kommunalbestyrelse alle tidligere og nye klager, med blandt andet henvisning til Helge Sørensens erklæring. Man oplyste samtidigt at Carlo Nielsen havde været vagstyrer ved bord 2 og ikke havde gjort indvendinger om forholdene.

Den nyvalgte borgmester B. Nielsen-Man oplyste på mødet, at Carlo Nielsen havde afleveret et anonymt brev til daværende kommunaldirektør Kruchow. Ifølge brevet havde to personer som vat tilflyttet kommunen inden for 14 dage før valget og derfor ikke stemmeberettiget til kommunevalget. De havde alligevel fejlagtigt fået valgkort, og ifølge brevet havde de stemt til kommunevalget.

Borgmesteren satte en undersøgelse i gang, som bekræftede rigtigheden af brevet. Dette blev meddelt indenrigsministeriet i brev af 15. januar 1982.

Afgørelsen

På den baggrund traf indenrigsminister Henning Rasmussen den afgørelse at erklære kommunevalget i Farsø kommune for ugyldigt og dekreterede omvalg. Ministeren begrunder afgørelsen med, at en stemme havde været afgørende for mandatfordelingen mellem Venstre og Radikale. Ministeren tilføjer, at han ikke har været beføjet til at se bort fra oplysninger der er indkommet efter klagefristens udløb.

Det pålægges endeligt den siddende kommunalbestyrelse at forblive i virksomhed indtil omvalget er endelig afsluttet.

D. 22. januar 1982 udtaler indenrigsminister Henning Rasmussen til Aalborg Stiftstidende, at man ikke var færdig med at behandle de oprindelige klager, da man fik de nye oplysninger om de to ulovlige stemmer. Det var dog hans opfattelse at de oprindelige klager ikke ville kunne begrunde omvalg, selv om der var sket procedure fejl.

Omvalg den 2. marts 1982

Kommunalbestyrelsen vedtog, at omvalget skulle afholdes den 2. marts 1982. Opstillingslister, valgforbund skulle være uændrede fra valget den 17. november 1981.

Optakten til dette valg var også ved at udvikle sig til kaos. Søren Skovgaard har oplyst at han blev kontaktet om at en af hans tidligere karle, der nu tjente i Aars, havde fået valgkort til omvalget. Søren Skovgaard kontaktede borgmesteren, som satte en undersøgelse i gang. Det viste sig at der var udsendt 6 forkerte valgkort. Fejlen blev rettet og dermed blev risikoen for endnu et omvalg afværget.

Carlo Nielsen begærede i den klagefristens udløb en fornyet fintælling, hvilket kommunalbestyrelsen med indenrigsministeriets godkendelse afviste. Carlo Nielsen indbragte herefter sagen for ombudsmanden som også afviste klagen.

Omvalget kostede godt 50.000 kr.


Resultatet er opgjort.  Fra v. Erik Rabøl Jørgensen og B. Nielsen-Man

Valgresultatet

Valgresultatet gav væsentlige forskydningen i kommunalbestyrelsens sammensætning. Valgforbundet mellem Venstre, Radikale og Konservative fik fortsat 7 mandater, men Radikale fik nu et mandat på bekostning af venstre. Dette bevirkede at Bach Iversen måtte udtræde og Thorvald Nielsen indtrådte, begge bosiddende i V. Hornum.

Valgforbundet mellem lokallisterne fik uændret 7 mandater men flyttede 1 mandat til Farsølisten som fik 6 mandater. Det sidste mandat tilfaldt enten Ullits eller Hvalpsundlisten, idet de stod lige 176 stemmer hver. Borgmester Nielsen-Man måtte således trække lod mellem de to lister. Lodtrækningen faldt ud til fordel for Søren Skovgaard, Hvalpsund, med det til følge at Osvald Hedegaard, Ullits måtte udtræde af kommunalbestyrelsen. Ved omvalget stemte 4547 mod 4473 ved det oprindelige valg. Socialdemokraterne fik uændret 2 mandater og Fremskridtspartiet fik ligeledes uændret 1 mandat.

Konstitueringen

Konstitueringen i øvrigt gav genvalg på de vigtigste poster, bortset fra at Thorvald Nielsen blev formand for ejendomsudvalget i stedet for Vagn Liltorp, der blev formand for ligningskommissionen.

Slutning

Bach Iversen blev indvalgt i kommunalbestyrelsen i 1986- 98. Han indtrådte i flere perioder i kommunalbestyrelsen 1982-86, som stedfortræder for Nielsen-Man under dennes sygdomsperioder. i 1998 blev han indvalgt i amtsrådet. Rabøl Jørgensen i Nielsen-Mans sygdoms perioder som borgmester. Osvald Hedegård blev indvalgt i kommunalbestyrelsen i perioden 1978-82 og1986-90, hvor hanikkegenopstillede. Søren Skovgård var medlem af kommunalbestyrelsen 1982 -98, hvor han ikke genopstillede. Thorvald Nielsen var indvalgt 1970-78 g 1982-86 .Han genopstillede ikke ved valget i 1986. Carlo Nielsen var medlem af kommunalbestyrelsen 1978- 82, 1986 -98, 2002- 07.

Henning Olsen
 

Kilder:
Aalborg Stiftstidende/Nordjyske
Løgstør avis
Rabøls arkiv (privat)
Farsø kommunalbestyrelses krønike