Født 18. juni 1873 i Kjeldgården, Fandrup. Døbt Niels Christian Nielsen. Han blev tit kaldt "Kjeldmanden". Han var yngst af en børneflok på seks. Hele familien tog senere navnet Kjeldgaard, og efterkommere bruger det stadig, ofte som mellemnavn.

Far: Niels Nielsen, født 1825 i Kjemtrup, Grynderup sogn, død 1897.
Mor: Christiane Sørensdatter, født 27. december 1830 på Kjeldgården, død 1904. De blev viet i Farsø Kirke 29. oktober 1852. Hun var tredje generation på gården, der blev udflyttet 1798. Den var fæstegård under Gunderupgård indtil 1858, da Niels Nielsen frikøbte den.

Dengang var der ingen skole i Fandrup, så N.C. gik i skole i Farsø. Som gammel mand i Farsø talte han tit om den lange skolevej, der især var slem om vinteren. Da jeg gik på præliminærkursus 1945-47, var der meget strenge vintre, og så var han og Maren så venlige at lade mig bo hos dem. Da var der ellers tog noget af vejen.

Maren Nielsen født 25. december1877 i Gøttrup, Farsø sogn. Hun var vist i familie med N.C., måske var de fætter og kusine, men det talte de aldrig om. Hendes mor døde, da hun ikke var ret gammel, og faderen flyttede til Dammergårde, i dag nr. 46, med Maren og hendes bror. Da faderen døde, blev Niels Nielsen hendes værge, og hun blev nærmest betragtet som plejebarn. I 1896 døde også hendes bror som rekrut i Aalborg. Ved skiftet arvede hun sammen med en halvsøster, og Niels Nielsen blev udnævnt som hendes kurator. Hun fik en uddannelse som mejerske på Buderupholm gods.

27. september 1897 blev der skrevet skøde på, at N.C. overtager Kjeldgården den 1. november 1897. Niels Nielsen var syg og skrev under med ført pen, og dagen efter døde han. Christiane Sørensdatter (sådan kaldte hun sig hele livet, og på hendes gravsten stod der Sørensen) skulle blive på gården, og der blev skrevet en udførlig aftægtskontrakt. Der var fem søskende, der på nær den anden yngste, Lars, var gifte og etablerede, og var sikkert "hjulpet i vej". Lars fik en panteobligation på 8000 kr. N. C. var 24 år og mindreårig og skulle have en værge, som blev N. Sørensen, Nørre Thorupgård.

25. november 1898 blev Maren og N.C. viet i Farsø Kirke.

1900 blev der bygget nyt stuehus, som skulle afløse et, der havde stået der ca. 100 år med stråtag og storkerede. Man forsøgte at flytte reden hen på laden, og i første omgang gik det godt, men hannen blev dræbt af en mår. Hunnen kom også næste år alene, og så var det slut med storke. Nu blev der bygget med røde teglsten, sort skiffertag og tre skorstene. Det var godt byggeri, det er der endnu, skønt ombygget flere gange.

N.C. kom i sognerådet 1907 til 1917. Her blev han 11. februar 1911 formand for udvalget til byggeriet af en skole i Fandrup. 11. juli 1912 blev lærerembedet opslået, så det var gået hurtigt. Men de fik ikke selv nogen børn, der kunne gå i skolen.

N.C. og Maren drev gården med heste, køer, grise, får, høns, og gæs. De var meget udadvendte, havde en stor vennekreds og forbindelse til den store familie med alle dens forgreninger. De havde karle og piger ansat, ofte i flere år, og senere hjalp de undertiden, når disse skulle sætte bo.

I N.C.´s dagbog fra 1928 til 1934 fortæller han om arbejdet på gården, vejret, gæster, naboer, begivenheder osv. Han fortæller også, når han har været ude i tillidshverv. Det var i Husflidsforeningen og i Brugsforeningen i Fandrup, to dage i træk til "opvejning". Dengang kom mel, sukker, gryn osv. i store sække, og så vejede man det af i poser, så de var klar, når kunderne kom. Det gav også rejser, ofte til Aalborg og en enkelt gang til Odense. Somme tider var han i Sparekassen som "tredje" mand, måske i udlånet. Det ser ud til, han var kasserer i Transformatorforeningen. I Kjeldgaarden havde de både elektricitet og telefon. I det hele taget rejste de meget. Maren tog til Horsens og var væk i flere dage. Der kom gæster fra andre egne af landet og var der på ferie. Der var også meget kontakt med naboer.

I 1934 satte de gården til salg. Der var købere, men da de hørte, at min far, Marinus Smith Jensen, og min mor, Kristiane, var på gårdhandel, fik de den tilbudt. At de blev foretrukket var sikkert, fordi mor var datter af N.C.’s eneste søster, og på den måde kunne gården blive i familien. Det betød meget for N.C. og Maren. Det betød også, at jeg voksede op på den gård, min tiptipoldefar flyttede ud på marken i 1798. Det betød så også, at min søster og svoger, Aase Smith og Verner Nielsen, kunne fortsætte, og at deres søn, Jørgen, i dag kan drive den som syvende generation. Som spæd fik Jørgen breve fra N.C. om Fandrup og gårdens historie. N.C. havde udset ham til at blive næste generation på gården. Mine forældre overtog gården 1. april 1934 for 75.000 kr. med 15.000 kr. i kontant udbetaling, resten på pantebrev. N.C. slap dog slet ikke gården. Der var en stor frugthave med æbler, kirsebær og mirabeller, her beskar og podede han træer. Det var også ham, der passede to bistader, så han kom tit cyklende og kikkede, om de unge mennesker gjorde det godt.

N.C. og Maren flyttede i lejet hus i Fandrup og fæstede Martha Jensen fra Alstrup som pige, og hun skulle også sy hos frk. Vase, den lokale syerske. Hun var meget trofast og blev ved dem til sin død.

11. april købte N.C. byggegrund på Stationsvej, ca. 5 skæpper land dvs. godt 3000 kvadratmeter af købmand Christensen til 0,65 kr. kvadratalen. Det bliver omkring 5000 kr. I dagbogen er der kun opgivet cirkapriser. 14. april var de en tur i Skals og talte med arkitekt Gaardbo, for nu skulle der bygges hus. Det var en stor grund, og for uden nr. 24, der blev deres, er der i dag også nr. 26, og et stykke er blevet til kirkegård.

Husets endelige pris er ikke i dagbogen. Nogle oplysninger er, f.eks. at murer Jens Kr. Pedersen skal have 6863 kr. for jordarbejde, kloak og murerarbejde. Chr. Eriksen skal have 500 kr. for al installation af el.

Haven blev plantet til med frugttræer, bærbuske og blomster. Der var flisegang ned bag i haven, hvor der var hønsehus og drivhus. Græsplæne tror jeg ikke, der var. Engang har jeg fået fortalt, at N. C. lånte hest og redskaber af en landmand, så han kunne harve under træerne, måske også sprøjte. Frugten blev solgt og mange husker ham af den grund, måske som "Kjeldmanden", for sådan blev han tit kaldt.

I huset var der forgang, korridor, toilet, tre stuer ud mod gaden og soveværelse i gavlen med adgang til badeværelse. Mod haven lå køkken, baggang med trapper til loft og kælder. På loftet var der værelser i gavlene og i kælderen var der fyrkælder med centralvarmefyr, vaskehus, viktualierum med elevator til køkkenet. Og det vigtigste rum i kælderen: et træværksted, hvor N.C. lavede mange ting, som familie og venner fik glæde af. Han skar en masse grydeskeer, som vi stadig har nogen af. Min søster og jeg fik kælk, ski, smykkeæsker, syskrin osv., min mor fik kniplebræt, og venner og bekendte fik gaver, når han kom på besøg.

I mange år var de travle pensionister med en stor vennekreds. N.C. har sikkert fortsat i Sparekassen, og i mange år var han i Menighedsrådet og kirkeværge i endnu flere. 25. november 1948 fejrede de guldbryllup på Farsø hotel med middag om aftenen. Ti år efter var det diamantbryllup, der blev fejret i maskinhuset på Kjeldgården med eftermiddagskaffe. De kunne ikke klare mere, og det kunne mange af deres venner heller ikke.

Kræfterne var begyndt at tage af. Martha blev syg af kræft og var indlagt i Århus og døde. De prøvede med en anden ældre pige, men det gik ikke. Et stykke af haven var solgt til Ingvard og Ester Sørensen. Mange år tidligere havde de også handlet jord, idet Sørensens havde købt et stykke hede fra Kjeldgården, og de havde bygget ejendom, i dag Nibevej 88. Til sidst sagde N.C. og Maren stop, solgte huset 20. august 1959 til Wiggo Mortensen, og så begyndte oprydningen på den måde, at når der kom gæster, fik de noget med hjem, som N.C. og Maren mente, lige netop den gæst kunne have glæde af.

Søperlen blev deres næste hjem. De fik to små værelser ud mod den ny kirkegård. De bekostede en dør imellem, så der blev soveværelse og stue. Men N.C. var stadig interesseret i samfundet. Hvordan kirkemuren var foran deres vinduer, husker jeg ikke, men de kunne ikke lide den, og derfor betalte de selv den kampestensmur, der står der den dag i dag.

 På kirketårnet var der et ur, men kun med skive mod øst, derfor købte de en skive til sydsiden, så man også fra Søperlen kunne følge med tiden.

  
 
 
                                
9. januar 1963 døde N.C. og blev begravet 15. januar. Som enke måtte Maren klare sig med een stue, idet døren ind til soveværelset blev blokeret. Men hun beholdt sit kniplebræt og brugte det til det sidste. Hun døde sidst på året og blev begravet den 25. november 1963, på den dag hun var blevet gift for 65 år siden. Et par milde, omsorgsfulde og generøse mennesker var ikke mere.

Farsø d. 29. maj 2020.

Eva Smith Jespersen, født Jensen.