|
Omkring 1880 opstod der et livskraftigt samfund af ”hellige” i Ertebølle, hvor bl.a. en hel del elever fra seminariet i Ranum deltog i møderne. I 1886 fik man etableret en missionssal i Farsø, men allerede året inden var man begyndt at afholde fælles friluftsmøder på Ertebølle Bjerg – de såkaldte Bjergmøder. (1) Der var altså et meget aktivt, religiøst liv i Ertebølle. De troende samledes til møder hos fisker Kr. Joseph Sørensen, der havde en stor stue, som kunne bruges både til møder og til samtalemøder. Kr. Joseph Sørensen var allerede dengang begyndt at rejse rundt for at tale ved møder og havde tilladelse til at tale i missionshusene. Senere blev han missionær, og da han solgte sit hus og ”de hellige” derved mistede deres tilholdssted, blev de enige om at bygge deres eget missionshus. Gårdmand Hans Nielsen (Ung Hans) tilbød at bidrage med både en byggegrund og penge, ligesom adskillige andre i byen var villige til at bidrage med kørsel og hjælp til byggeriet, foruden at der blev indsamlet 3-400 kr. Desuden fortalte Joseph Sørensen om projektet, når han var ude til møder, og på den måde nåede det ind-samlede beløb op på 500 kr. Herefter kunne man gå i gang. Man hentede sten og sand på stranden, og Peder Jacobsen, der var både murer og tømrer, lavede hovedparten af arbejdet. På den måde blev udgifterne holdt på et minimum, og 9. oktober 1890 kunne missionshuset indvies. (2) Det var ikke kun mændene, der havde deltaget aktivt i opførelsen af missionshuset. Også kvinderne tog deres del af slæbet – det var nemlig dem, der bar sten op fra fjorden til huset i deres forklæder. (3) Opførelsen af missionshuset blev omtalt i Løgstør Avis, der fortæller, at Indre Mission i Ertebølle ”ikke tæller få venner”, men som samtidig undrer sig over, at der til det årlige sommermøde på Ertebølle Bjerg var kom-met 5-600 mennesker ”til trods for, at det er et meget isoleret sted, hvor vejen næsten er ufremkommelig”. (4) Vurderingen af vejens tilstand var ikke grebet ud af den blå luft. I februar 1886 havde sognerådet et punkt på dagsordenen om grundforbedring og planering af sognets veje den kommende sommer, og her besluttede man at optage vejen fra Ertebølle til Myrhøj og gøre den ”i farbar stand”. (5) Ved indvielsen af missionshuset 9. oktober 1890 var der både gudstjeneste i Strandby kirke og møder i missi-onshuset. Løgstør Avis oplyser: ”Huset er opført af kampesten og tækket med paptag og gør i det hele et solidt og hyggeligt indtryk”. (6) Der var aktivitet i huset i en årrække, men pga. fraflytninger og dødsfald sygnede missionslivet hen, indtil der i 1919 blev bygget et missionshus i Strandby, hvorfra der kom en ny vækkelse, som også nåede Ertebølle. Her kom man i tanke om missionshuset, og at det egentlig var for galt, at det bare stod og forfaldt, så man be-gyndte at samle midler ind til en istandsættelse. Loft og gulv blev repareret, og væggene blev pudsede og kalkede, men der var ikke penge til et nyt tag, så man nøjedes med at reparere de værste huller – og huset blev igen fyldt med aktiviteter. I midten af 1920erne blev det igen galt med både loft og gulv, fordi taget var utæt, og det regnede ind i huset. Igen gav man sig til at samle ind, så der blev penge til at reparere gulv og loft og til at tække den ene side af taget med pandeplader oven på det gamle paptag. Men reparationen var ikke tilstrækkelig effektiv, så i 1929 var der igen alvorlige problemer med bygningen. Nu var der imidlertid opstået splid mellem medlemmerne, så der var ikke ret mange tilbage, som kunne bidrage til en renovering af missionshuset, og man henvendte sig derfor til Indre Mission. Indre Missions arkitekt Ginnerup kom da også og besigtigede huset, men troede ikke, at Indre Mission ville betale for istandsættelsen; til gengæld foreslog han, at man skulle bede Indre Mission om at samle ind ved et af deres store møder. Det gik Indre Mission med på, så ved sommermødet på Ertebølle Bjerg i 1930 blev der samlet et stort beløb ind, hvoraf en del gik videre til renovering af missionshuset i Ertebølle, som nu kunne blive sat i stand. Der var kun pandeplader på den ene side af taget, så det regnede ind, og både loft og gulv trængte til reparation. Nogle af vinduerne var så dårlige, at de skulle udskiftes – andre kunne repareres. (7) I slutningen af 1931 optog man desuden et lån på 125 kr. i Sparekassen i Farsø, samtidig med at der kom bi-drag fra medlemmerne, og der blev samlet ind i Strandby kirke, foruden at man tjente lidt ved at sælge bede-tekster. Der blev købt plader, en kakkelovn og gardiner. Vinduer blev repareret og malet, lamper blev repareret, og der blev købt kul og petroleum. Desuden var der udgifter til renter og afdrag på lånet i Sparekassen (8). Ud over det arbejde, der fremgår af regnskabsprotokollen, har der selvfølgelig været ydet meget frivilligt og ulønnet ar-bejde på reparation, vedligeholdelse og drift af missionshuset. Det lader dog til, at arbejde som kalkning, ma-ling samt fyring og rengøring var opgaver, man betalte sig fra. (9) Lånet i sparekassen var optaget på den måde, at den ene i bestyrelsen skulle stå som låner, mens de to andre var kautionister. Afdrag og renter blev betalt ved, at kassereren hver termin vandrede rundt i sognet for at få bidrag, som også skulle dække husets drift, men da tiderne var trange, kneb det med at få pengene ind, så ”det blev en særlig trang tid for formanden, som også var kasserer”. (10) I 1937 blev der indlagt elektricitet i huset, og til det formål havde man indsamlet bidrag fra medlemmerne. Installation og 25 al. brædder kostede 135,65 kr. og dertil kom den faste afgift for målerleje og lys. (11) Besættelsen satte sig også spor i missionshusets drift. I 1940 måtte man købe mørklægningspapir for 1,80 kr. samt tegnestifter for 0,30 kr.(12) , og i 1942 var tiderne åbenbart blevet så urolige, at man var nødt til at anskaf-fe sig en dørlås og en hængelås formedelst 6,45 kr. (13) I 1955 blev man enige om at beklæde loftet i huset med plader og lister samt at sætte kakkelovnen om. Det har åbenbart ikke været særligt effektivt, for to år senere blev man enige om at få kakkelovnen ombyttet med en bedre, brugt ovn. Samtidig bestemte man, at der skulle lægges nyt gulv i missionshuset, nemlig af cement med klinkebeton. (14) Sådan var der hen over årene hele tiden brug for større eller mindre reparationer, vedligeholdelse, mindre forbedringer og udskiftninger. (15) Huset fortsatte som missionshus, indtil det i 1973 blev solgt med den servitut, at ejendommen ingensinde må anvendes til offentlig spiritusudskænkning eller til offentlig dans, og der var forbud mod salg til ”Jehovas Vidner” og forbud mod sekterisk virksomhed. (16) Senere havde huset en omskiftelig tilværelse med skiftende ejere, og i dag er det et nyistandsat sommerhus.
Indre Mission i Ertebølle Indre Mission havde mange medlemmer i Ertebølle, og der var mange aktiviteter i missionshuset, selv om det i perioder kneb med tilslutningen. Ifølge Aage Jacobsen, der i mange år var et fremtrædende medlem af Indre Mission, skulle missionen være kommet til Ertebølle o. 1885 med to lokale kvinder – det var i hvert fald den historie, han havde hørt fra missionær Chr. Joseph Sørensen. (17) Der var et aktivt missionsliv i byen, så man fik som nævnt i 1890 bygget missionshuset, men efter nogle års forløb var flere af de aktive enten døde eller rejst bort, så det hele lå stille, og missionshuset blev ikke brugt – det blev heller ikke vedligeholdt, så det forfaldt lige så stille. Men så kom der i 1919 et missionshus i Strandby, hvilket også bevirkede en vækkelse i Ertebølle, så folk fra Ertebølle begyndte at gå til missionsmøder i Strandby. Det var lidt upraktisk, når man nu havde et missionshus i Ertebølle, der ganske vist var forfaldent, så man fik huset sat i stand og aftalte, at man stadig skulle være sammen med dem i Strandby, men at samtalemøderne fremover skulle være i Strandby tre gange og i Ertebølle den fjerde. Det begyndte man på i 1920, hvor man også indledte traditionen med en årlig missionsuge, foruden at man ind i mellem holdt egentlige møder. Det kneb dog for beboerne fra Strandby at komme til møderne i Ertebølle – og folk fra Ertebølle fandt sådan set også vejen fra Ertebølle til Strandby for lang. Derfor begyndte man at holde samtalemøder i Ertebølle hver anden uge, og det var så meningen, at man skulle tage til Strandby i de modsatte uger – men vejen til Strandby var stadig lang og besværlig, så det endte med ugentlige sammenkomster i Ertebølle. I slutningen af 1920erne opstod der splid i samfundet, hvor to af bestyrelsesmedlemmerne samt flere medlemmer ”kom ind i noget vildfarelse”, og de to bestyrelsesmedlemmer blev derfor ekskluderet fra bestyrelsen, og pga. splittelsen var der i 1929 overhovedet ingen samtalemøder og kun enkelte offentlige møder. Der var mange medlemmer af Indre Mission i Ertebølle, men der var også mange, der ikke var omvendte – og der var adskillige, som gerne ville være troende, men endnu ikke havde set lyset og derfor kæmpede en hård kamp for at komme til at tro. Det kunne være et liv med anfægtelser, men det var også et liv med indhold og et stærkt sammenhold, selv om der kunne opstå splid og uenighed. Førnævnte Aage Jacobsen, der selv blev omvendt i 1932, beretter meget levende om livet i Indre Mission fra 1928 til 1940. Han fortæller om sin egen kamp for omvendelse – hvordan han hjalp andre til omvendelse – om missionslivet – og også om de interne stridigheder, der kunne opstå. (19) Der var som nævnt et stærkt missionsliv i Ertebølle, hvilket den unge lærer Jensen, der kom til Ertebølle i 1931, også måtte forholde sig til. Han var ikke selv missionsk, men han kom godt ud af det med alle beboerne i Ertebølle – både de missionske og de ikke-missionske. Han holdt meget af at spille kort, men spillede aldrig om penge. Alligevel fik han besøg af nogle medlemmer af Indre Mission, der fortalte ham, at det ikke var så godt, at han spillede kort. Det undrede lærer Jensen en del, da han vidste, at de selv samme mænd om aftenen sad og spillede ludo – om penge! Missionsfolkene forsøgte selvfølgelig at omvende de ikke-troende, selv om det ikke altid var lige nemt. F.eks. lykkedes det på et tidspunkt efter mange anstrengelser at overtale den efter manges mening lidt ugudelige Godtfred Jensen til at møde op i missionshuset. Godtfred Jensen fandt sig fromt i salmesang og prædiken, men da alle faldt på knæ på det hårde trægulv, fik han nok, så han rejste sig og skrævede hen over de bedende for at komme ud. En af dem kiggede fortørnet op på ham, hvorpå Godtfred Jensen kort og kontant meddelte ham ”Pas du dit, så skal jeg nok passe mit”. Man så ham aldrig siden i missionshuset. (20) Aktiviteter i missionshuset Der var mange forskellige aktiviteter i missionshuset. Samtalemøderne var en fast bestanddel sammen med offentlige møder. Desuden holdt man hvert år en missionsuge, fra 1940 blev der holdt søndagsskole, der blev holdt juletræsfest – og der blev holdt basarer for at samle ind til forskellige formål. Desuden var der de årlige sommermøder med mange tusinde mennesker på Ertebølle Bjerg.
I øvrigt holdt man hvert år en årsfest i anledning af missionshusets fødselsdag. Ved disse fester holdt man amerikansk lotteri med bortlodning af indkomne gaver, og det kunne give en pæn indtægt. F.eks. fik man i 1944 en indtægt på 336,96 kr. fra det amerikanske lotteri – ud af en samlet indtægt for hele året på 552,16 kr.(22). De udtrukne numre blev offentliggjort i Løgstør Avis sammen med oplysning om, hvor man kunne hente sin gevinst. (23) Juletræsfesterne blev en succes. I julen 1940 kom der 40 børn, foruden nogle voksne om aftenen. Året efter kom der 50 børn, og det følgende år mødte 52 børn op om eftermiddagen og 50 voksne om aftenen. Børnene fik godteposer, og der var hvert år en udefrakommende taler; om aftenen blev der serveret æblekage for de voksne. (24) Juletræsfesten betød selvfølgelig udgifter. I 1941 blev der indkøbt et juletræ, 90 lyseholdere, 7 æsker lys, 3 æsker fehår, 4 ark crepepapir og flag. Desuden købte man ½ kg lakridskonfekt, 3 ½ kg bolsjer af forskellig slags samt 6 kg æbler (25). Der var både til et smukt pyntet juletræ, poser med godter til børnene og æblekage til de voksne. Julepynten lavede man i øvrigt selv – man samledes i missionshuset en dag i december for at lave pynt til juletræet og sluttede af med kaffe og kage efter endt arbejde. (26) Missionsugerne blev holdt en – to gange om året og forløb efter et helt fast program. (27) Man mødtes i missionshuset hver aften kl. 20 mandag – lørdag, hvor der kom en taler udefra. Hele programmet blev selvfølgelig indrykket som en annonce i Løgstør Avis, så også folk uden for Ertebølle havde mulighed for at deltage. I f. eks. 1941 havde man følgende talere: mandag pastor Svarre, Vilsted – tirsdag sekretær Søgaard, Skive – onsdag musikhandler Andreasen, Hobro – torsdag savskærer Hansen, Hobro – fredag missionær Jakobsen, Hobro – lørdag lærer Andersen, Østrup (28). Der blev også sendt indbydelseskort ud, og der blev anskaffet sanghefter til missionsugen. (29) Beboerne i Ertebølle deltog i vid udstrækning i møderne i missionsugen, også selv om de ikke var medlemmer af Indre Mission. Der skete ikke så meget i byen, så man tog det hele med. Også børnene fik lov til at deltage, hvis de havde lyst. Efter møderne samledes man hjemme, hvor de indremissionske holdt samtalemøder, og de andre nøjedes med at drikke kaffe. (30) Søndagsskolen – eller børnegudstjenesterne – blev som nævnt påbegyndt i 1940, hvor de tre bestyrelsesmed-lemmer skiftedes til at lede den. Efter de tre første gange evaluerede man, og man var enige om, at der var forskel på, hvor rolige børnene var – afhængig af hvem af de tre, der havde stået for søndagsskolen. Aage Jacobsen var den, der havde det bedste tag på børnene, og da han ydermere var den eneste af de tre, der kunne synge, blev det ham, der blev leder af søndagsskolen (31). Der var dog adskillige, der ikke brød sig om ham, da de opfattede ham som værende hyklerisk. (32) For at motivere børnene til at møde op i søndagsskolen, bestemte man sig i 1945 til at give en flidspræmie for flittig søndagsskolegang (33). Det fremgår ikke af protokollerne, hvad præmierne bestod af de første år, men i 1947 var det i hvert fald to bøger. (34) Senere overtog fisker Chr. Ingvardt Nielsen søndagsskolen. Det var ikke kun de missionske børn, der kom i søndagsskolen – også andre børn fra Ertebølle kom. Chr. Ingvardt Nielsen hørte ikke til de mørke og fordøm-mende blandt Indre Mission, og han havde et godt forhold til børnene. Somme tider gav han is, og den blev hentet nede på Restaurant Bjerget, hvor man blev ekspederet gennem vinduet, fordi fryseboksen stod lige under vinduet (35). Andre gange havde han flødekarameller med til børnene, og da han var god til at fortælle, kom der mange flere, når det var ham, der havde søndagsskolen. (36) Med tiden var der stadig mindre tilslutning til Indre Mission i Ertebølle, så i 1973 gav man op og solgte missionshuset. En æra var forbi.
2. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus 3. Udat. avisudklip uden kildeangivelse fra 1950 ”Smuk jubilæumsfest i Ertbølle. Missionshuset har bestået i 60 år”. Udklippet ligger forrest i forhandlingsprotokollen 4. Løgstør Avis 20-8-1890 s. 2, sp. 4 (ingen overskrift) 5. Rigsarkivet i Viborg. Strandby-Farsø kommune. Sognerådets forhandlingsprotokol 5-2-1886, punkt 13 6. Løgstør Avis 16-10-1890 s. 3, sp. 1 ”Indvielse” 7. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus 8. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, perioden 1-11-1931 – 31-12-1932 9. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, div. år 10. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus 11. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, perioden 31-12-1936 - 1-1-1938 12. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, perioden 31-12-1939 - 1-1-1941 13. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, perioden 31-12-1941 - 1-1-1943 14. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus, s. 63 og 69 15. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, div. år 16. Arkivalier online. Indscannede tingbøger 1927-2000, Nordjylland, Nibe 75, Ertebølle By, Strandby (opslag nr.104) 17. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (5): Udat. Erindringer fra Aage Jacobsen om Indre Mission i Ertebølle 1928-1940 med tilbageblik til starten o. 1890, s. 21 18. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus, s. 4-11 19. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (5): Udat. Erindringer fra Aage Jacobsen om Indre Mission i Ertebølle 1928-1940 med tilbageblik til starten o. 1890, s. 21-41 20. Farsø Lokalhistoriske Arkiv: ”Ertebøllehistorier. Fortalt af en degneunge” ved Bjarno Finderup (udat. manuskript), s. 25 21. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus, s. 11 22. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, perioden 30-9-1944 - 1-10-1945 23. Se f.eks. Løgstør Avis 12-6-1941, s. 6, sp. 6: ”Ved bortlodningen” 24. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus, s. 12-13 25. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, perioden 31-12-1940 - 1-1-1942 26. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus, s. 37 27. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus 28. Løgstør Avis 21-11-1941, s. 6, sp. 1: ”Missionsugen i Ertbølle” 29. Se f.eks. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus, s. 41 + Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, fra 1. oktober 1948 30. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A13 (1): Margit Pedersen, Ertebølle, erindringer 31. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (5): Udat. Erindringer fra Aage Jacobsen om Indre Mission i Ertebølle 1928-1940 med tilbageblik til starten o. 1890, s. 30 32. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 268 (1): 2014 Interview med Ove Finderup 33. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (3): 1944-1958 Forhandlingsprotokol for Ertebølle Missionshus, s.22 34. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 21 (2): 1931-1968 Regnskabsbog for Ertebølle Missionshus, perioden 30-9-1945 – 1-10-1946, samt perioden fra 1. oktober 1947 35. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A13 (1): Margit Pedersen, Ertebølle, erindringer 36. Farsø Lokalhistoriske Arkiv – A 268 (1): 2014 Interview med Ove Finderup |
