Lokale Historier / Kræn Spillemand
 
 
Jernbanen

Kræn Spillemand

Kræn Spillemand havde det borgerlige navn Kristen Sørensen og var født i 1808 og opvokset på Stensgård vest for Farsø. Han ernærede sig som gårdmand, spillemand og "klog mand", hvor hans berømte dråber havde ry for at kunne kurere de fleste dårligdomme hos både mennesker og dyr - ja selv en gammel dieselmotor kunne sparkes i gang, hvis den fik et par dråber!

 Selv den lokale læge opsøgte Kræn Spillemand for at få gode råd i forbindelse med, at hustruen var syg. Også her kom dråberne i anvendelse, og lægefruen blev rask.

 Forfatteren Johannes V. Jensen kom som barn på gården sammen med sin far, som var dyrlæge på egnen. Besøgene inspirerede senere Johannes V. Jensen til at skrive om Kræn Spillemand i sine Himmerlandshistorier.

 Kræn Spillemand døde i 1891 og blev begravet på kirkegården i Farsø. Der kom begravelsesgæster helt fra Tyskland og fra mange egne af Danmark.

 

Kræn Spillemands Dråber kunne købes på apoteker mange steder i landet:

                                   

 

Kræn Spillemands Dråber må ikke længere fremstilles, da de indeholder stoffer der ikke er lovlige idag.

Alternativt kan du idag købe Kræn Spillemands Bitter, som de fleste synes er godt for ganen: se her

 -------------------------

 

Kristen Spillemand i Farsø har kureret doktorens kone der,  mens de var kjærester. Han kurerede så på hende en tid, men  det kunne ikke blive til noget. Så talte familien om, at det var  bedste at snakke med Kristen Spillemand om det. Han vilde ikke  i førstningen, men endelige lod han sig overtale og gav hende råd,  og hun kom sig. Det glemmer doktoren ham vist aldrig, og derfor  gjør han ham aldrig noget, for han har jo ikke lov til at kurere.

Kilde:  Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Særlig bekjendte kloge mænd”.

 

Der var en stor herregård ovre i Han herred, der blev hele  hestebesætningen syg, og en stor hingst de havde, blev også. Så  tog de til en heksemester og han sagde, at der var ikke andre råd  til det, end at den hingst skulde levende begraves. Men det vilde  herremanden jo så gruelig nødig til, i det var en kostbar hingst.  Så kommer han i tanke om, at han vilde her over til Farsø og få  Kristen Spillemand der over. Han fulgte også med og var der i to  dage, og så kurerede han hestene. Herremanden var i sind til at  vilde have den anden straffet for dyrplageri, men det rådte Kristen  Spillemand ham fra.

 Kilde:  Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Nedgravede dyr”.

 

Der var en kvinde, der havde et ondt øjensyn og så kommer hun  da også til Kristen Spillemand en gang og vil søge råd, for en heks  kan jo også komme galt af sted. For nu at være vis på, at hun var  sådan én, så fik han hende til at se ind i et spejl, og så blev der to  mørke pletter i det, som ikke var til at få væk. Det har han selv  fortalt mig, og han fortalte det også til provst Smith. Provsten blev  halt tavs ved det.

 Kilde:  Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Onde øjne”.

 

Vi havde et øg, der fik føl, men blev vel forfangen og kunde ikke  rejse sig efter det. Hun åd og drak godt nok og vænnede sig til at  strække benene tilbage, når føllet skulde have patte, men vi skulde  jo af og til have det op og skulde da være en halv snes mennesker  om det. Til sidst vilde a have det skudt, for det blev ikke bedre, og  vi søgte både dyrlægerne i Ullidt og i Farsø. Men de sagde dem  det fra, først den ene og så den anden. Så en dag, da min fader  vilde til dyrlæge i Farsø og igjen snakke med ham om det, traf han  Kræn Spellemand på vejen, og de var nu rigtig godt bekjendt. Min  fader fortæller da, hvordan det stod til. ”A kunde have lyst til at  se øget” siger han, ”min karl skal i eftermiddag over til Strandby  efter en kalv, så vil a tage med”. Han kom også og gik ind til øget  og var inde ved det en kort tid, kom så igjen og sagde: ”Øget  kommer sig nok, og når det nu kommer på benene, skal I røre det  hver dag, for de er jo stive på det i førstningen”. Så tog han af sted  og øget lå som sædvanlig. Men næste morgen, da vi kom der ud,  da stod øget op, og siden den tid fejlede det ikke noget. Det var nu  en mærkelig ting, tykte vi. Det var jo et rigtig fedt øg, og vi vilde  jo nødig have været af med det. Det var i Strandby, dette gik for  sig.

 Kilde:  Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Hestens sygdomme”.

 

Kran Spillemands Recept for hævede Mandler  Meddelt ca. 1920 af Enke Marie Jensen. Aars 

1 Draabe Enebær-Draaber for hvert Aar vedkommende er gammel

2 gange dagligt i Mælk

-------

 Jeg brugte Raadet til min Datter, og det virkede som det skulde.

S. Vestergaard Nielsen

 Kilde:  Optegnelse fra Vesthimmerlands Museum, Aars.

 

Jeg har en lille Datter, der var bleven syg, det var i Maven, hun  var daarlig, og saa kom jeg i Tanker om at tage over til Kristen  Spillemand i Farsø for at faa Raad hos ham, da jeg havde meget  Tiltro til den Mand. Den Gang boede jeg i Torndrup. Jeg kom  derover og fik ogsaa Raad hos ham men det hjalp for Resten  ikke. Saa sagde han til mig: ”Du er jo selv daarlig, du er plaget af  Gigt”. – ”Ja, det var rigtigt nok, ”men det er da især i Hovedet,  det er galt”. – ”Ja, saa skal a skrive noget op til dig, som du kan  faa paa Apoteket, og det skal du smøre Hovedet ind i. Lige i det  samme har det saadan en Virkning, at du tror, du skal krepere lige  øjeblikkelig, men du skal ikke være ræd for det, det gaar snart  over”. Jeg fik saa en Recept paa dether Medicin og fik det ogsaa  udleveret på Apoteket og smurt mig, og saa var det, ligesom jeg  skulde daane med det samme, og jeg troede, mit Liv havde End  men et Øjeblik efter fik jeg Liv, og saa var Gigten forsvunden. Jeg  har siden prøvet paa at faa noget mere udleveret af samme Slags,  men det har ikke kunnet lade sig gøre, og Recepten havde de  beholdt paa Apoteket. Det var noget tyndt noget og jeg fik det i en  lille Flaske. Nu er Kristen Spillemand død, og saa maa jeg opgive  at faa mere af hans Medicin, skjønt jeg senere har været plaget af  Gigt i Kroppen, men i Hovedet har jeg aldrig senere haft Gigt.

 Kilde:  Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Sygdomme”.

 

Hans fortæller at han en Dag sent på Efteraaret blev syg i hans  Tjeneste som stor Dreng hos en Gaardmand i Veggergaarde.  Hans Husbond sendte ham da, ridende paa et gl. Øg op til  Spillemand i Farsø. Der var meget koldt og der kom Snebyge  saa den syge Dreng der tillige var tyndt paaklædt sad og frøs paa  Øget. Det fik Skolelæreren i Haubro, Anders Thomsen, senere  Folketingets Formand og Landstingsmand, at se og gav sig i Snak  med Drengen. Anders Thomsen gik da ind og hentede en Frakke  til Drengen, det glemte Drengen aldrig, derimod har han glemt  hvorledes det gik med besøget hos Spillemanden.

Den gamle Peder Dyrby i Aars har ogsaa været hos Spillemanden  for Gigt. Sp. raadede ham til at spise saa meget Sennep som  muligt, og det har han altid gjort og mener at han ikke siden har  været saa plaget af Gigten som den Gang.

 Kilde:  Optegnet 1924 af J. Kristian Nielsen, boende i Aars.

 

Der var en fra Bysted, som havde et sygt Føl. Han gik saa til klog  Mand, ”Spillemanden fra Farsø” kaldte de ham, for et Raad. ”Jeg  ved godt hvad du kommer efter”, sagde Spillemanden, ”det er det  rødblisede Føl, som ikke kan rejse sig”, og det var det. Han fik saa  en Medicin med, som han skulde give det 3 Gange af, og ganske  rigtig: første Gang kunde Føllet lette Hovedet, anden Gang kunde  det rejse sig og tredje Gang tage Patten. Det kom sig.

 Kilde:  Optegnet 1946 af Henning Henningsen.

 

Fortællerens Moder havde Tæring. Da søgte hun Kræn Spilmand  paa Himmerland. Hun fik Raadet, Urter kaldet Ræddiker, disse  Urter de skulde rives helt ud paa Rivejern og sammen med en  Slags kulsort Sukker stødes i en Morter. Han gav hende en Slags  flydende Varer som Saft, Saften skulde æltes sammen med det  stødte Sukker og Ræddiker. Dette skulde nu alt sammen kommes  i Skallen af Ræddikerne, der skulde lukkes derfor. Denne Medicin  skulle hun indtage lidt af hver Dag. Ræddiker er Urter saa store  som Rødbeder. Fortællerens Moder blev rask, Medicinen hjalp.

 Kilde:  Optegnet 1939 af Kirstine Nielsen, boende i Ramsing.

 

En Gang var min Far og hans Bror Hans paa Besøg paa  Gundestrupgaard. De sad i Folkestuen og spillede Kort, der var  faste Borde og Bænke. Far sad paa den yderste, Hans paa den  inderste Bænk. Far havde en Ringorm paa Halsen, der var en af  de tilstedeværende der kiggede paa den, - og næste Dag havde han  Ringorm over hele Kroppen. Han var blevet forgjort af den der  kiggede.  Han maatte saa i en Fart afsted til ”Spillemanden i Farsø”, der  var klog. Han sagde: Du kom lige til pas, for var du kommet to  Timer senere havde jeg ikke kunnet kurere dig: - Dagen efter var  Ormene væk.

 Kilde:  Optegnet 1946 af Henning Henningsen.

 

Spillemanden i Farsø kurerede for engelsk Syge og alting. Han  rejste til og fra langt omkring. Han havde en Karl, der var ridende  hen til sin Kæreste og havde tabt sin Sko. Spillemanden kunne  sige, hvor Skoen laa, saa Karlen kunde hente den.  En Kusine til mig – hendes Bedstefar var Skolelærer Kogaard i  Fjelsø – blev sær, måske af Kærestesorg. Spillemanden ordinerede  en Buecirkel med en Pil af Piletræ, der skulde trækkes ned over  hende. Hun blev klar; men fik saa Tuberkulose og døde efter lang  Tids Sygeleje.

 Kilde:  Meddelt 1947 af A. Rønnekilde Nielsen, boende i Slagelse.

 

For en 50 Aar siden var der i Ørumby et par unge Folk, og kort  efter deres Giftemaal blev Konen lige med saa slem til at drikke.  Der kunde ikke tænkes anden Grund, end at hun maatte være  forgjort, og de søgte derfor Raad hos den kloge Mand Kristen  Spillemand i Farsø. Han gav dem tvende Raad. Det første var, at  de skulde tage Regnorme af dem med Bælte om, de skulde løbe  sig ihjel i noget Brændevin, som Konen derefter skulde drikke.  Hjalp det, var hun ikke forhekset, men hjalp det ikke, skulde  det andet Raad bruges. Det bestod i, at de paa Kirkegaarden  i al Hemmelighed skulde se at faa fat paa en Hovedskal af en  Mand, deri skulde der bores 7 Huller, hvor igennem der fra  Dødningehovedet skulde løbe noget Brændevin, som Konen  skulde drikke. I begge Tilfælde maatte Konen ikke vide noget  derom. Meddeleren forsikrede, at Historien er sand, og Konen  kom sig

 Kilde:  Optegnet 1913 af Lærer L. Ditlevsen, boende i Elsted pr. Snedsted.

Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1 -2. sal, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com