|
Selv den lokale læge opsøgte Kræn Spillemand for at få gode råd i forbindelse med, at hustruen var syg. Også her kom dråberne i anvendelse, og lægefruen blev rask. Forfatteren Johannes V. Jensen kom som barn på gården sammen med sin far, som var dyrlæge på egnen. Besøgene inspirerede senere Johannes V. Jensen til at skrive om Kræn Spillemand i sine Himmerlandshistorier. Kræn Spillemand døde i 1891 og blev begravet på kirkegården i Farsø. Der kom begravelsesgæster helt fra Tyskland og fra mange egne af Danmark.
Læs folder om Kræn Spillemand her: Hvem var Kræn Spillemand?
Kræn Spillemands Dråber kunne købes på apoteker mange steder i landet:
Kræn Spillemands Dråber må ikke længere fremstilles, da de indeholder stoffer der ikke er lovlige idag. Alternativt kan du idag købe Kræn Spillemands Bitter, som de fleste synes er godt for ganen: se her -------------------------
Kristen Spillemand i Farsø har kureret doktorens kone der, mens de var kjærester. Han kurerede så på hende en tid, men det kunne ikke blive til noget. Så talte familien om, at det var bedste at snakke med Kristen Spillemand om det. Han vilde ikke i førstningen, men endelige lod han sig overtale og gav hende råd, og hun kom sig. Det glemmer doktoren ham vist aldrig, og derfor gjør han ham aldrig noget, for han har jo ikke lov til at kurere. Kilde: Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Særlig bekjendte kloge mænd”.
Der var en stor herregård ovre i Han herred, der blev hele hestebesætningen syg, og en stor hingst de havde, blev også. Så tog de til en heksemester og han sagde, at der var ikke andre råd til det, end at den hingst skulde levende begraves. Men det vilde herremanden jo så gruelig nødig til, i det var en kostbar hingst. Så kommer han i tanke om, at han vilde her over til Farsø og få Kristen Spillemand der over. Han fulgte også med og var der i to dage, og så kurerede han hestene. Herremanden var i sind til at vilde have den anden straffet for dyrplageri, men det rådte Kristen Spillemand ham fra. Kilde: Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Nedgravede dyr”.
Der var en kvinde, der havde et ondt øjensyn og så kommer hun da også til Kristen Spillemand en gang og vil søge råd, for en heks kan jo også komme galt af sted. For nu at være vis på, at hun var sådan én, så fik han hende til at se ind i et spejl, og så blev der to mørke pletter i det, som ikke var til at få væk. Det har han selv fortalt mig, og han fortalte det også til provst Smith. Provsten blev halt tavs ved det. Kilde: Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Onde øjne”.
Vi havde et øg, der fik føl, men blev vel forfangen og kunde ikke rejse sig efter det. Hun åd og drak godt nok og vænnede sig til at strække benene tilbage, når føllet skulde have patte, men vi skulde jo af og til have det op og skulde da være en halv snes mennesker om det. Til sidst vilde a have det skudt, for det blev ikke bedre, og vi søgte både dyrlægerne i Ullidt og i Farsø. Men de sagde dem det fra, først den ene og så den anden. Så en dag, da min fader vilde til dyrlæge i Farsø og igjen snakke med ham om det, traf han Kræn Spellemand på vejen, og de var nu rigtig godt bekjendt. Min fader fortæller da, hvordan det stod til. ”A kunde have lyst til at se øget” siger han, ”min karl skal i eftermiddag over til Strandby efter en kalv, så vil a tage med”. Han kom også og gik ind til øget og var inde ved det en kort tid, kom så igjen og sagde: ”Øget kommer sig nok, og når det nu kommer på benene, skal I røre det hver dag, for de er jo stive på det i førstningen”. Så tog han af sted og øget lå som sædvanlig. Men næste morgen, da vi kom der ud, da stod øget op, og siden den tid fejlede det ikke noget. Det var nu en mærkelig ting, tykte vi. Det var jo et rigtig fedt øg, og vi vilde jo nødig have været af med det. Det var i Strandby, dette gik for sig. Kilde: Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Hestens sygdomme”.
Kran Spillemands Recept for hævede Mandler Meddelt ca. 1920 af Enke Marie Jensen. Aars 1 Draabe Enebær-Draaber for hvert Aar vedkommende er gammel 2 gange dagligt i Mælk ------- Jeg brugte Raadet til min Datter, og det virkede som det skulde. S. Vestergaard Nielsen Kilde: Optegnelse fra Vesthimmerlands Museum, Aars.
Jeg har en lille Datter, der var bleven syg, det var i Maven, hun var daarlig, og saa kom jeg i Tanker om at tage over til Kristen Spillemand i Farsø for at faa Raad hos ham, da jeg havde meget Tiltro til den Mand. Den Gang boede jeg i Torndrup. Jeg kom derover og fik ogsaa Raad hos ham men det hjalp for Resten ikke. Saa sagde han til mig: ”Du er jo selv daarlig, du er plaget af Gigt”. – ”Ja, det var rigtigt nok, ”men det er da især i Hovedet, det er galt”. – ”Ja, saa skal a skrive noget op til dig, som du kan faa paa Apoteket, og det skal du smøre Hovedet ind i. Lige i det samme har det saadan en Virkning, at du tror, du skal krepere lige øjeblikkelig, men du skal ikke være ræd for det, det gaar snart over”. Jeg fik saa en Recept paa dether Medicin og fik det ogsaa udleveret på Apoteket og smurt mig, og saa var det, ligesom jeg skulde daane med det samme, og jeg troede, mit Liv havde End men et Øjeblik efter fik jeg Liv, og saa var Gigten forsvunden. Jeg har siden prøvet paa at faa noget mere udleveret af samme Slags, men det har ikke kunnet lade sig gøre, og Recepten havde de beholdt paa Apoteket. Det var noget tyndt noget og jeg fik det i en lille Flaske. Nu er Kristen Spillemand død, og saa maa jeg opgive at faa mere af hans Medicin, skjønt jeg senere har været plaget af Gigt i Kroppen, men i Hovedet har jeg aldrig senere haft Gigt. Kilde: Evald Tang Kristensen. Danske Sagn. ”Sygdomme”.
Hans fortæller at han en Dag sent på Efteraaret blev syg i hans Tjeneste som stor Dreng hos en Gaardmand i Veggergaarde. Hans Husbond sendte ham da, ridende paa et gl. Øg op til Spillemand i Farsø. Der var meget koldt og der kom Snebyge saa den syge Dreng der tillige var tyndt paaklædt sad og frøs paa Øget. Det fik Skolelæreren i Haubro, Anders Thomsen, senere Folketingets Formand og Landstingsmand, at se og gav sig i Snak med Drengen. Anders Thomsen gik da ind og hentede en Frakke til Drengen, det glemte Drengen aldrig, derimod har han glemt hvorledes det gik med besøget hos Spillemanden. Den gamle Peder Dyrby i Aars har ogsaa været hos Spillemanden for Gigt. Sp. raadede ham til at spise saa meget Sennep som muligt, og det har han altid gjort og mener at han ikke siden har været saa plaget af Gigten som den Gang. Kilde: Optegnet 1924 af J. Kristian Nielsen, boende i Aars.
Der var en fra Bysted, som havde et sygt Føl. Han gik saa til klog Mand, ”Spillemanden fra Farsø” kaldte de ham, for et Raad. ”Jeg ved godt hvad du kommer efter”, sagde Spillemanden, ”det er det rødblisede Føl, som ikke kan rejse sig”, og det var det. Han fik saa en Medicin med, som han skulde give det 3 Gange af, og ganske rigtig: første Gang kunde Føllet lette Hovedet, anden Gang kunde det rejse sig og tredje Gang tage Patten. Det kom sig. Kilde: Optegnet 1946 af Henning Henningsen.
Fortællerens Moder havde Tæring. Da søgte hun Kræn Spilmand paa Himmerland. Hun fik Raadet, Urter kaldet Ræddiker, disse Urter de skulde rives helt ud paa Rivejern og sammen med en Slags kulsort Sukker stødes i en Morter. Han gav hende en Slags flydende Varer som Saft, Saften skulde æltes sammen med det stødte Sukker og Ræddiker. Dette skulde nu alt sammen kommes i Skallen af Ræddikerne, der skulde lukkes derfor. Denne Medicin skulle hun indtage lidt af hver Dag. Ræddiker er Urter saa store som Rødbeder. Fortællerens Moder blev rask, Medicinen hjalp. Kilde: Optegnet 1939 af Kirstine Nielsen, boende i Ramsing.
En Gang var min Far og hans Bror Hans paa Besøg paa Gundestrupgaard. De sad i Folkestuen og spillede Kort, der var faste Borde og Bænke. Far sad paa den yderste, Hans paa den inderste Bænk. Far havde en Ringorm paa Halsen, der var en af de tilstedeværende der kiggede paa den, - og næste Dag havde han Ringorm over hele Kroppen. Han var blevet forgjort af den der kiggede. Han maatte saa i en Fart afsted til ”Spillemanden i Farsø”, der var klog. Han sagde: Du kom lige til pas, for var du kommet to Timer senere havde jeg ikke kunnet kurere dig: - Dagen efter var Ormene væk. Kilde: Optegnet 1946 af Henning Henningsen.
Spillemanden i Farsø kurerede for engelsk Syge og alting. Han rejste til og fra langt omkring. Han havde en Karl, der var ridende hen til sin Kæreste og havde tabt sin Sko. Spillemanden kunne sige, hvor Skoen laa, saa Karlen kunde hente den. En Kusine til mig – hendes Bedstefar var Skolelærer Kogaard i Fjelsø – blev sær, måske af Kærestesorg. Spillemanden ordinerede en Buecirkel med en Pil af Piletræ, der skulde trækkes ned over hende. Hun blev klar; men fik saa Tuberkulose og døde efter lang Tids Sygeleje. Kilde: Meddelt 1947 af A. Rønnekilde Nielsen, boende i Slagelse.
For en 50 Aar siden var der i Ørumby et par unge Folk, og kort efter deres Giftemaal blev Konen lige med saa slem til at drikke. Der kunde ikke tænkes anden Grund, end at hun maatte være forgjort, og de søgte derfor Raad hos den kloge Mand Kristen Spillemand i Farsø. Han gav dem tvende Raad. Det første var, at de skulde tage Regnorme af dem med Bælte om, de skulde løbe sig ihjel i noget Brændevin, som Konen derefter skulde drikke. Hjalp det, var hun ikke forhekset, men hjalp det ikke, skulde det andet Raad bruges. Det bestod i, at de paa Kirkegaarden i al Hemmelighed skulde se at faa fat paa en Hovedskal af en Mand, deri skulde der bores 7 Huller, hvor igennem der fra Dødningehovedet skulde løbe noget Brændevin, som Konen skulde drikke. I begge Tilfælde maatte Konen ikke vide noget derom. Meddeleren forsikrede, at Historien er sand, og Konen kom sig Kilde: Optegnet 1913 af Lærer L. Ditlevsen, boende i Elsted pr. Snedsted. |
