Ide og organisering
Ideen til udstillingen blev fremsat af forretningsfører Asmus Nielsen på et bestyrelsesmøde i Borger- og Håndværkerforeningen den 14. oktober 1936. Han mente, at det skulle ske ved et samarbejde mellem byens forskellige foreninger i form af en byfest. Forslaget blev godkendt på den efterfølgende generalforsamling den 19. oktober.
Herefter blev følgende foreninger indbudt til et møde den 5. november 1936:
Dramatisk Forening, Selskabelig Forening, Sportsforeningen, Søanlægget og Skovbakken. På dette møde blev man enige om at nedsætte et udvalg, med to repræsentanter for hver forening, til at arbejde videre med sagen.
På et møde den 13. januar 1937 blev der opnået enighed om at afholde en Handels- og Håndværkerudstilling i dagene 20 – 27. juni 1937. Samtidig vedtog man organisationen for udstillingen med et forretningsudvalg bestående af:
Asmus Nielsen(formand), ingeniør Poul Sørensen, smedemester J. C. C. Nielsen, snedkermester J. Th. Larsen, blikkenslager Svend Andersen og købmand Oluf Nielsen.
Herudover blev der nedsat følgende udvalg: Forlystelsesudvalg, Presseudvalg, Kasse- og Regnskabsudvalg, Ansøgningsudvalg og Tombolaudvalg.
Kæmner C. L. Lorentzen blev senere udpeget som præsident for udstillingen.
Fra venstre ses H.J. Bornæs, C.L. Lorentzen og Asmus Nielsen
Etableringen i Søanlægget
I det videre arbejde i udvalgene viste det sig, at den bedste placering for udstillingen ville være i søanlægget. Det blev dog tilkendegivet, at arealet i det sydøstlige hjørne ikke måtte benyttes af hensyn til kirkefreden.
Placeringen blev godkendt den 25. februar 1937. Samtidig godkendtes følgende udstillingsplan udarbejdet af arkitekt Z. K. Zachariassen, Hobro:
Indgangsportalen var seks meter høj og vendt mod Søvej. Arealet vest for indgangen mellem Søvej og søen blev reserveret til den udendørs udstilling af biler- og landbrugsmaskiner. Udstillingshallen, der var malet i kongeblå og gule farver, og havde et mål på 45 x 25 meter lå vest for søen. Hallen kunne rumme 60 stande, som alle blev besat af lokale handlende og håndværkere.
Ved siden af hallen var der en restaurant og en danseestrade, der delvis gik ud i søen. Ved det tidligere badebassin blev der opført en vandmølle som indeholdt et museum med lokale kuriositeter, bl.a. Kræn Spillemands originale recepter, en rude som Johs. V. Jensen som barn havde indridset sit navn i, forskelligt danefæ og Chr. V’s Danske lov.
Herudover var der forlystelsespark og salgsboder langs søens nordside. Møllehjulet kørte om aftenen oplyst i forskellige farver. Det samme var tilfældet med den øvrige del af anlægget, som også var oplyst af lamper i utallige farver.
For tilrejsende gæster blev der oprettet en campingplads ved Skovbakken. Denne placering havde den fordel, at brugerne i regnvejr kunne få husly i pavillonen på stedet.
Program for udstillingen
Der var et righoldigt program for alle 10 dage med bl.a. koncerter, opvisning af spejder og gymnaster, korsang og folkedans, Sct. Hansbål, Fakkeltog og Fyrværkeri. Der blev afviklet flere fodboldkampe på stadion, der lå i tilknytning til søanlægget. Der var også muligt at få en sejltur på søen i en motorbåd eller at more sig i Toft’s forlystelsespark.
Åbning af udstillingen.
Udstillingen blev åbnet med en velkomst af udstillingens præsident kæmner Lorenzen, som bl.a. gav udtryk for:
”at den rivende udvikling af trafikmidlerne havde skabt en øget vækst i de større byer på bekostning af de mindre stationsbyer. Det er derfor et håb at denne udstilling kan vise, hvad handel og håndværk i Farsø formår. Forbrugerne bør være opmærksomme på dette, når de skal købe for mere end en tikroneseddel, nemlig at varen kan købes lokalt, og hermed virke til en mere ligelig udvikling.”
Den officielle åbning af udstillingen blev foretaget af næstformanden for Fællesrepræsentationen for Industri og Håndværk, bygmester Ehlers, Brædstrup. Oprindeligt havde man håbet at statsminister Th. Stauning ville komme tilstede, men det var ikke lykkedes.
Formanden for Fællesrepræsentationen Claus Olsen, København, havde lovet at åbne udstillingen. Han måtte imidlertid melde afbud, og blev så afløst af næstformanden.
Sct. Hansaften
Programmet højdepunkt var Sct. Hansaften onsdag den 23. juni med bål og tale af forfatteren Johs. V. Jensen. Presseomtalen af udstillingen såvel lokalt, som på landsplan gjorde meget ud af at Johs. V. Jensen kom til stede og af, at han var født i Farsø. Aalborg Amtstidende havde arrangeret særtog fra Aalborg til bålfesten.
Det var derfor nærmest en katastrofe, da han på dagen meldte afbud.
Stationsforstander Bornæs reagerede hurtigt og kontaktede digteren og sognepræst Kaj Munk i Vedersø, som lovede at komme sammen med hustru og datter og tale ved bålet.
Kaj Munks tale, som var forberedt i al hast som: ”en improvisation, der mundede ud i, at han i Farsø havde fundet det evighedsbegreb der løfter ud over tiden”.
Kaj Munk befandt sig godt ved arrangementer og sendte følgende tak til udvalget:
Kvælden var skøn, men natten blev skrap
Midt under kørslen lyset slap
Turen blev forsat af hjemmet til
Under det motto: ske hvad der vil
Og tænk så, det ble`
Jo netop en ske
Den siger vi tak for alle 3.
Deres med venlig hilsen
Lise, Yrsa og Kaj Munk
Herefter tændtes bålet ved, at spejderne sluttede et fakkeltog ved at kaste faklerne på bålet og derved antænde det.
Lærer Regnar, Foulum holdt båltalen. Den officielle del sluttede med et festfyrværkeri, medens dansen fortsatte til kl. 02.00.
Afslutning
Ved afslutning den 27. juni1937 kunne forretningsudvalget konstatere at der i alt havde været omkring 30.000 besøgende fra store dele af landet. De oprindeligt trykte partoutkort var blevet revet væk, så man i al hast måtte trykke 700 kort mere.
Udstillingen havde fået en stor og positiv presseomtale, såvel i lokale aviser som i landspressen.
I august 1937 forelå det endelige regnskab over udstillingen som viste et overskud
på 6.112 kr. Overskuddet fordeltes ligeligt mellem Farsø Tekniske skole, Farsø Sportsforening og Søanlægget.
Samtidig vedtog udvalget at Vandmøllehuset, som havde kostet godt 1000 kr. at opføre skulle blive stående. Begrundelsen herfor var ” at det må betragtes som en i skønhedsmæssig henseende værdifuld nyerhvervelse”
Henning Olsen
|