af H.J. Bornæs
 
 
Da kong Frederik og dronning Ingrid som kronprins og kronprinsesse efter deres bryllup 24. maj 1935 blev opfordret til at udpege det landområde, der skulle være en folkegave for indsamlede midler til en bryllupsgave, kom de til Vesthimmerland en februardag i øsende regnvejr og hylende brandstorm, efter at man fra anden side havde henledt deres opmærksomhed på egnen syd for Vitskøl kloster.
 
Trods det ugæstmilde vejr, da kronprinseparret første gang i februar besøgte Trend, forelskede de sig straks i egnen, og man kan forestille sig, at området med nåletræer og birke, med hedebakker og karrigt land især bragte kronprinsessen mindelser om hendes eget fædreland hinsides Kattegat.
 
Gavebrevet på ejendommen med sine omkring 750 tønder land skov, hede og en smule landbrugsjord blev af indsamlingskomiteen overrakt de nye ejere på toårsdagen for deres bryllup, den 24. maj 1937. Dermed blev det danske kongehus atter ejendomsbesiddere i Himmerland.
 
I den følgende tid ledede bygmester A. P. Ebbesø, Fandrup, opførelsen af det siden da så meget omtalte jagthus, en bjælkehytte inde i skoven og lige opad Storhøjen, det højeste punkt på området. Men ”arkitekten” skal nok have været kronprinsessen, som ved indkøbet af gaven fra befolkningen i Strandby-Farsø kommune viste ganske særlige evner overfor det udvalg, der handlede på befolkningens vegne. Huset var for så vidt færdigt i efteråret 1938.
Allerede i september 1938 havde sognerådet nedsat et særligt udvalg med det for øje at forberede en velkomst til de kongelige sognebørn.
 
Imidlertid iværksatte en kreds af borgere efter et møde på Hotel Farsø en indsamling blandt kommunens beboere for at tilvejebringe en gave til de nye »borgere« i Jagthuset.
 
På forespørgsel, om kronprinseparret havde ønsker, der kunne imødekommes gennem den forefundne indsamling til erindringsgave, foreslog kammerherren på eget initiativ et bornholmerur, afstemt efter salen på jagtejendommen.
 
Dødsfald i det norske kongehus bevirkede, at en berammet reception på Hotel Farsø den 7. dec. 1938 måtte aflyses. Sognerådet ønskede en snarlig Velkomst stablet på benene; men Farsø Borger- og Håndværkerforening samt Turistforeningen foretrak udsættelse til den følgende sommer. F.eks. i Farsø Søanlæg, hvor man ville være i stand til at lave virkelig folkefest som under Handels- og Håndværkerudstillingen i 1937.
 
Før kronprinseparret påbegyndte amerikarejsen (red. forår 1939), viste det sig, at der efter indkøbet af bornholmerur og fajancestel var et restbeløb på ca. 300 kr. Dette meddelte man hofchefen, som foranledigede, at kronprinsessen fremsatte ønske om beløbets anvendelse. Hun ville gerne have et bord. Da et snævert udvalg sammen med snedkermester P. Th. Larsen, Farsø, en dag, da kronprinseparret aflagde et ganske kort besøg i Trend, fik foretræde, havde kronprinsessen selv lavet en tegning til et svært egetræsbord med en ca. 5 cm tyk plade, massive ben i bordets bredde med indsnævring midt på under hver af bordets ender og bordet nøjagtigt beskrevet overfor snedkermesteren, havde han, hvad der skulle bruges til en vurdering af arbejdet. Man fik fornemmelsen af, at Hendes kongelige Højhed havde betydelige evner i den retning og en sikker smag.
 
Det blev omgående aftalt, at afleveringen måtte finde sted på Jagtgården den 27. maj, pinselørdag. Gaverne blev leveret i Jagtgården af et udvalg, der bestod af forretningsfører Asmus Nielsen, guldsmed Chr. Kaldahl, snedkermester P. Th. Larsen, proprietær G. Wetcke, Hvanstrup, og stationsforstander H. J. Bornæs. Samtidig blev der afleveret en mappe med navnene på de 500 givere og med følgende tekst:
 
»Deres kongelige Højheder kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid af Danmark og Island. Mænd og kvinder i Strandby-Farsø kommune ønsker ved medfølgende gave at udtrykke befolkningens loyalitet overfor kongehuset. Det er os såvel glædeligt som ærefuldt, at Deres kongelige Højheder har fundet et passende opholdssted indenfor kommunens grænser. Måtte Vesthimmerlands storslåede natur forene fortidsminder og kongeligt nutids- og fremtidsvirke til en værdifuld helhed for kommende slægter.«
 
Gårdejer Niels Winther, forretningsfører Asmus Nielsen og stationsforstander H. J. Bornæs fik foretræde hos hofchefen på Gråsten slot, hvor han opholdt sig. Besøget mundede ud i, at den offentlige overdragelse skulle finde sted ved en folkefest i Farsø Søanlæg den 13. august 1939.
 
Ved brev af 11. juli havde hofchefen meddelt forretningsudvalget, at dagen for pressens besøg i Jagtgården blev den 29. juli. »De pågældende må møde ved portalen ved Viborg-Løgstør landevej kl. 11«. Og på dette tidspunkt stillede pressens repræsentanter ved porten, journalister og fotografer. Man kan uden overdrivelse sige, at selskabet »tog Jagtgården i besiddelse.« Alt blev fotograferet og undersøgt, selv klædeskabene. Det hele varede godt en times tid. Så trængte etablissementet i uhyggelig grad til kost og gulvklud.
 
Den lokale »Løgstør Avis« skriver om besøget i sit nummer for 30. juli: »Kronprinsens hofchef, kammerherre J. Vest, har i dag med kronprinsens tilladelse indfriet et gammelt løfte til pressen om at lade repræsentanter for denne komme indenfor på Jagtgården i Trend og danne sig et indtryk af dennes udseende og indretning.
Storskoven, på hvilken kronprinsen fik skøde for et par år siden, har hidtil været lukket land. Under opførelsen af Jagtgården havde man til stadighed et rend af turister, som var nysgerrige efter at se, hvordan sagerne stod. Det kunne endda gå an, men da det gik så vidt, at energiske souvenirjægere tilegnede sig håndværkernes værktøj som erindring om besøget, sagde hofchefen stop.
Der opsattes ved indgangen til skoven skilte med »Adgang forbudt«, og et 10 km langt vildthegn omkring skoven sørgede for, at forbuddet blev overholdt. Fra hegnet til Jagtgården er der 4 minutters kørsel ad snørklede stier.
 
Af husets ydre kan man ikke danne sig nogen mening om ejerne. Stilen er enkel og prunkløs, og intet leder tanken hen på herskabelig bebyggelse. Men kommen indenfor bliver man slået af den smagfuldhed og elegance, som kommer til udfoldelse ved indretningen. Først hall' en. Denne er beliggende på husets nordside. Gulvet er røde munkesten. Indmurede i væggen findes talrige skabsgarderober, og bag en dør skjuler sig en drabelig gongon. Fra hall'en kommer man ind i en lang gang, til højre for hvilken køkkenet er beliggende. Her er spisekrog for personalet. Potter og pander er af rød emaille. Et mægtigt komfur dominerer den ene væg. I et indbygget skab findes et smukt spisestel af Valdemarmønstret med søgrøn bort. Det er en af de tre gaver, som Strandby-Farsø kommunes beboere har skænket kronprinseparret.
 
Fra køkkenet fører en gang hen til personalets værelser. Ud mod syd vender Jagtgårdens storstue. De mørkebrune gulve dækkes delvis af smukke bløde bruxeller-vævede tæpper, der ligesom de øvrige tæpper over hele huset er gaver fra firmaet Brødrene Volkersen, Kolding.
 
I stuens ene halvdel grupperer møblerne sig om en stor, muret pejs. Til venstre for denne findes et stort skrivebord, hvorpå ligger husets gæstebog. På bogens første blad har kronprinsen skrevet: »Første gang i Jagtgården 27.5.39. Rico.« Blandt de øvrige navne standser man ved dronningens. Her står: >>Mor - første gang på dette henrivende sted 19. 6. 39.«
 
I storstuen har møblerne for øvrigt majsgult eller tomatrødt betræk. På en ottoman ligger sirligt arrangeret en delløse puder, som er forarbejdet af kronprinsessen. Storstuen har bjælkeloft og hvide kraftexvægge. På en af dem findes på hver side et gammelt skab to aflange gobeliner. Det er dronningens gave til sine børn. Giveren har selv forarbejdet dem, og de er udført som korsstingsbroderi i gobelin-mønster, et ualmindeligt smukt stykke håndarbejde. Vægpynten udgøres i øvrigt kun af et lille maleri, en vase med en buket markblomster.
 
Stuens anden halvdel domineres af et mægtigt egetræsbord og et gammelt bornholmerur. Det er ligesom spisestellet gaver fra StrandbyFarsø kommune. Storstuen fører naturligt over i spisekrogen, der er beliggende i husets sydvestlige hjørne. Her er møblerne af lyst naturtræ med tomatrødt betræk for stolenes vedkommende. Væggene er turkisfarvede og - fremhævet med rødt - springer på lysegule gardiner et ejendommeligt og iøjnefaldende motiv frem: Jagtens gudinde højt til hest og digtekunstens skaber Orfeus, grundende på en brink. Gardinerne er tegnede af kunstneren Utzon Frank til Jagtgården.
 
Fra storstuen fører en dør direkte ind til kronprinsessens værelse. Ved dettes indretning og udsmykning er kronprinsessens sans for farvesammensætning kommet til udfoldelse.
Gulvene er højrøde og delvis dækkede af lyse tæpper. Væggene spiller i det gullige, mens de indbyggede skabe er en tone lysere røde end gulvene. Møblerne er ellers fortrinsvis holdt i lyst naturtræ. Nogle få stole, et lille toiletspejl og et lille skrivebord, det er alt. På kamingesimsen findes vellignende fotografier af kronprinsessens moder og af kronprinsen, sidstnævnte i jægerudrustning. Desuden findes et par moderne malerier, signeret af kronprinsessens broder, den svenske prins Sigvart.
 
Et badeværelse skiller kronprinsessens værelse fra hendes gemals. Badeværelset har kar i hvid emaille og håndvask samt fornødent udstyr som toilet. Farverne er svagt gullige, hvide og blå. Inde hos kronprinsen er sovesofaen forsynet med grønt betræk. Stolene har rørsæder, på et lille skrivebord findes en stålampe, formet som en lyre. Kronprinsen er som bekendt stærkt musikinteresseret. Tilbage står herefter kun at nævne, at bygningen i øvrigt omfatter 8 gæsteværelser, som dog endnu ikke er møblerede, og at der foran hovedindgangen hænger en skibslanterne, som efter sigende er taget fra et dansk ophugget orlogsskib.
 
Ved sin overtagelse af Trend Storskov er kronprins Frederik blevet Strandby-Farsø kommunes betydeligste lodsejer i arealmæssig henseende. Skovfoged Verner Asmussen oplyser, at kronprinsens arealer omfatter ca. 750 tdr. land. Et par hundrede tønder land af det samlede areal er lyngbevokset hedejord, men hist og her er der dog også ryddet mindre arealer til agerbrug. Kronprinsen har begyndt sit landbrug under små forhold, selv om han arealmæssigt må betegnes som herremand, er han dog kun husmand, hvad husdyrhold angår. Foreløbig er han ejer af 2 heste, 1 ko og 1 gris. Nå, Trend Storskov er ikke baseret på landbrug.
 
Ude fra Løgstør-Viborg vejen kan man overhovedet ikke få øje på kronprinsens jagtejendom. Den ligger gemt 700 m fra landevejen på Storskovens mest idylliske plet - et bakkedrag, i hvis dalsænkning findes en pragtfuld, sivkranset sø, hvor storkene henter føde til sultne unger på fjerntliggende bondegårdstage. I jagtejendommens baggrund ligger den stejle Storhøj med et udkigstårn, hvorfra der er den mest vidunderlige udsigt ikke blot over Storskovens titusinder af graner, men hele landskabet i mange miles omkreds fæster sig klart og smukt i synsranden.
 
Vi går påny ned af Storhøj, passerer skovfoged Asmussens hyggelige bolig, og kort efter er vi nået helt frem til kronprinseparrets stilfulde jagtejendom, hvor den elskværdige hofchef, kammerherre Vest, byder os indenfor. Det er sket med billigelse af kronprinsen, for første gang har pressen fået tilladelse til at tage jagtejendommen i nærmere øjesyn. Jeg har set stedet her betegnet som et jagtslot, siger kammerherren, men det turde være en mild overdrivelse. Nej, kald stedet for en jagtejendom, jagtvilla, jagthytte, ganske som De vil, for kronprinseparret ynder ikke overdrivelser.«
 
Lige til den 13. august kl. 12 stod Farsø by på gloende pæle. Det drejede sig ikke alene om færdiggørelse på festpladsen med alle dens lokaliteter. I lige så høj grad pyntede man overalt i byen for at kunne modtage de nye herskaber i Jagtgården på værdig måde. Men man måtte være forberedt på tilrejsende familie og venner, der naturligvis ( !) skulle tilbringe søndagen i Farsø.
 
Således skrev »Aalborg Amtstidende« for 14. august: »Byger, som går og kommer- det er den danske sommer.
 
Farsø-komiteen ved velkomstfesten for kronprinseparret fik det at sande i går. Over middag drog mørke skyer hen over Himmerland, og det var ikke småbløder, der faldt over søanlægget i Farsø, da kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid ved 15-tiden mellem lange rækker af drivvåde spejdere og ditto hvidklædte, unge, egeløvsviftende piger fra Himmerlands Ungdomsskole kom til festpladsen, hilst af Strandby-Farsøs og adskillige nabokommuners beboere - efter officiel opgørelse 7-8000. Kronprinseparret kom ude fra Jagtgården i Trend, hvor det har opholdt sig de sidste dage - i lørdags sammen med kongen- og blev modtaget af komiteen, sognerådet med sognerådsformand Lundsgård i spidsen, stiftamtmand Berner og frue, dommer Fabricius Tengnagel og frue, politimester Fog-Petersen og frue. Som gæst sås endvidere Farsøs berømte bysbarn, fru Thit Jensen, der siden fredag har besøgt sin hjemegn sammen med sine søstre, fru apoteker Arden, fru grosserer Biilow, fru v. Dews.
 
I silende regn og fulgt af en bekymret komite søgte det smilende kronprinsepar ind i teltet, hvor receptionen senere fandt sted, og da to Farsøsmåpiger, døtre af kredslæge With og afdøde repræsentant Madsen, havde lagt en kæmpebuket af røde og hvide nelliker i kronprinsessens favn, var de fleste indstillet på, at hele det planlagte, pæne, udendørs arrangement var dømt til at gå i vasken. Men nej - kronprinsen fandt, at man hellere burde springe lige ud i det og få den mere højtidelige del af festen overstået. >>Nu går den ikke længere,« sagde han. >>Folk skal have noget for deres penge. Du har din paraply, Ingrid, og jeg klarer mig sagtens. Fremad march.«
 
De gik derefter op på tribunen, og under en skov af paraplyer tog man plads på den åbne estrade, hvor sognerådsformand Lundsgård gav sine sognebørn den første velkomst.«
 
Så sagde han:
>>Under vor tids urolige forhold, hvor der er så meget, der skiller, er det en lykke for Danmark at have noget, hvorom hele nationen kan samles, vort danske kongehus. Det gav sig så særlig smukt et udslag for et par år siden ved kongens regeringsjubilæum. Den varme hyldest, der ved denne lejlighed samledes om vor konge, var sikkert noget enestående. Her var en festlighed, som ikke alene København, men også provinsen og landsbyerne lige ud til befolkningen i ydermarken, der måtte nøjes med at følge begivenhederne ved radioerne, ville deltage i. Det var en nations eenstemmige og velmente hyldest til sin konge.
Deres kongelige Højheder kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid har allerede ved talrige lejligheder bevist, at de vil blive et værdigt tronfølgerpar. Man ser jo dagligt i pressen, at snart den ene snart den anden af de kongelige Højheder har været ved en eller anden institution eller forsamling, hvor de på den smukkeste og behageligste måde har repræsenteret det danske kongehus, og lad mig endvidere minde om, hvorledes de, trods besværlig og trættende rejse, på den smukkeste måde spredte Danmarks navn ud over den store amerikanske befolkning. Deres kongelige Højheder har således forlængst opnået en meget stor og velfortjent popularitet i befolkningen.
 
Det kom som en bombe for denne egns befolkning, da radioen meddelte om købet af Trend skov. Man syntes, det lød helt eventyrligt, men glæden var stor, og folk her følte sig meget beæret over at skulle huse så fornemme gæster af det danske kongehus. Som et udtryk for beboernes store begejstring har sognerådet ønsket at fejre denne store begivenhed ved en festlighed, og jeg har derfor den store ære på beboernes vegne at byde Deres kongelige Højheder hjerteligt velkommen til vor kommune og takker Deres kongelige Højheder, fordi De ville gøre os den ære og glæde at komme. Jeg udtaler ønsket om, at Deres kongelige Højheder ved besiddelse af Jagtgården og Trend skov her må finde mange skønne og fornøjelige stunder, og jeg kan forsikre om, at Deres kongelige Højheder her altid vil være omgivet at en hengiven befolkning med trofaste danske hjerter.
Jeg vil bede forsamlingen deltage i et trefoldigt leve for Deres kongelige Højheder kronprinsen og kronprinsessen.«
 
Kronprins Frederik, som derefter fik ordet og bl. a. udtalte:
>>Kronprinsessen og jeg bringer Dem vor hjerteligste tak for den venlige modtagelse og de elskværdige velkomstord, der her har lydt. Vi har før takket befolkningen for den smukke folkegave, og nu, da Jagtgården i Trend står færdig, føler vi grund til påny at takke befolkningen. Jeg kan også nu betro Dem, hvorledes vort valg faldt netop på Trend. Vor opmærksomhed var blevet henledt på denne himmerlandske egn, og en februardag i øsende regnvejr meget værre end i dag, og i hylende brandstorm besøgte vi så stedet for første gang, og kort efter havde vi truffet vor endelige beslutning om at slå os ned her.
Det er forsåvidt en ny egn og en ny befolkning, eftersom der aldrig tidligere på disse kanter af landet har været så store muligheder som nu for et naturligt samkvem mellem borgere og kongelige personer. Jeg kan imidlertid på kronprinsessens og egne vegne sige, at vi allerede elsker denne egn.
Vi siger også tak til Strandby-Farsø kommunes beboere for de smukke gaver, man har skænket os, og som vil blive bevaret ude på Jagtgården. Vi ønsker, at vi må få mange lykkelige år med kortere eller længere ophold heroppe, og vi udtaler håbet om en lys og lykkelig fremtid for Strandby-Farsø kommune og dens befolkning. Skal vi forene os i et leve herfor!«
 
 
Under receptionen bemærkede man, at kronprinsen underholdt sig med gårdejer A. M. Andersen, Strandby, og flere andre, mens kronprinsessen passiarede med fru Thit Jensen