Den første store jernbanelov af 8. maj 1894 indeholdt en jernbane fra Aars over Nibe til Svenstrup. I henhold til loven blev der den 23. december 1895 givet koncession på strækningen Aars-Nibe-Svenstrup (ANSJ), der blev åbnet for drift 16. juli 1899.

I henhold til lov af 27. maj 1908 blev der 13. november samme år givet koncession på strækningen Hvalpsund-Aars, der blev åbnet for driften 2. juli 1910. I henhold til lov af 23. april 1925 blev der 14.august samme år givet koncession på færgefarten Hvalpsund-Sundsøre, der blev åbnet for driften 25.maj 1927. Driften ophørte på Aalborg-Hvalpsund jernbane 31.marts 1969. Færgestrækningen blev fra 1.april s.å. overtaget af Farsø og Sundsøre kommuner.

Inden ANSJ var færdigbygget rejste der sig røster for at få den nye bane forlænget fra Aars til Hvalpsund, men sådanne planer blev udsat for diskussion, bl.a. gav åbningen af Himmerlandsbanen (Hobro-Ålestrup-Aars-Løgstør) anledning til frygt i Aalborg for at miste en del af byens sydvestlige opland. Der kom flere forslag, f.eks. Ålestrup-Gedsted-Hvalpsund og et forslag Aars-Gedsted-Hvalpsund som ville have været meget besværligt, idet togene i Gedsted skulle have lokomotivet kørt omkring (Rebroussement). Ingen af disse forslag kunne vinde gehør og Aars-Farsø-Hvalpsund blev løsningen. Eneretsbevilling udstedt 13. november 1908.

Anlæg af hovedbaner har altid her i landet været en statslig opgave, mens sidebaneanlæg altid opstod efter lokale initiativer, som regel med de folkevalgte rigsdagsmænd i spidsen. Betegnelse privatbane dækker over dette initiativ. Når der blev vedtaget en sådan lov blev der givet en koncession og en eneretsbevilling til en person. For ANSJ blev det en sparekassedirektør i Aalborg, L.R.Kjær og datoen var d. 1.december 1895. I 1897 var Aalborg-Fjerritslev banen åbnet, 15. juli 1899 blev ANSJ åbnet og den 18. juli 1899 blev Sæbybanen åbnet. Ved anlæg af en privatbane blev der valgt en bestyrelse, som igen valgte en formand. Den første formand for ANSJ var borgmester F. Bornemann, Aalborg, der beklædte samme post ved Fjerritslev-Frederikhavn Jernbane (FFJ). Som daglig leder var ansat en driftsbestyrer. De tre baner indgik et samarbejde om indkøb af rullende materiel og administration samt drift af værksteder, lokomotivremise og hovedkontor. Disse udgifter betalte hver bane efter forholdstal, som blev ændret flere gange. De sidst benyttede var 2.1.1. for h.h.v. FFJ, Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB) og Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ). Navnet på  Nordjyllands forenede privatbaner blev brugt indtil 1913. Da Hjørring-Løkken-Aabybro og Hjørring-Hørby banerne i Vendsyssel blev åbnet, da tog man navneforandring til Aalborg Privatbaner.

I Svenstrup fik banen station sammen med DSB og der blev bygget en remise, og de rejsende skulle skifte tog, når de skulle videre til Aalborg. Denne ordning fortsatte til 7. december 1902. Derefter blev samtlige tog gennemført til Aalborg. Privatbanen betalte vederlag til DSB for benyttelse af spor samt betjening af togene på banegården i Aalborg vedr. billetsalg og rejsegods. Almindelig stykgods og lokalt vognladningsgods blev indtil 1959 ordnet på privatbanernes egen godsbanegård i Jyllandsgade, hvor der i samme bygning var administrationskontor i hele perioden hvor banerne kørte.