Lokale Historier / "JYDSKE BYER OG DERES MÆND" - Farsø 1917
 
 
Jernbanen

"JYDSKE BYER OG DERES MÆND" - Farsø 1917

 
 
 Farsø Stationsby.

I det sydvestlige Hjørne af Aalborg Amt, Gislum Herred, ca. 2 Mil fra Hvalpsund, 3 Mil fra Løgstør, 3¼ Mil fra Hobro og 4 Mil fra Nibe maalt i Luftlinie, ligger Stationsbyen Farsø. Byen har udviklet sig langs Hvalpsund-Nibe Landevej. Før i Tiden har den ligget i Nærheden af Skolen. At den ny Landevej kom til at ligge saa langt Øst for den gamle By, ja, man kan egentlig ikke paa det Tidspunkt tale om en By, idet der kun hist og her fandtes en enlig Gaard samt nu her og der et lille Hus, skyldes en gammel Mand man i daglig Tale kaldte »Spillemanden«, han boede Vest for Skolen.
 
Amtsraadets Vejudvalg henvender sig til »Spillemanden«, da denne klager over, at Vejen, som skulde anlægges noget mere vestlig, vilde skære hans Mark i to Stykker, hvad der i og for sig var meget ubehageligt, og tilmed vilde Vejen skære alle gode Jorder her omkring. Vejudvalget tager Hensyn til »Spillemanden«, der foreslaar at lade Vejen anlægge inde paa Heden, paa det Sted, den nu findes inde over Heden.
 
Den gode Jord var bevaret, og »Spillemanden« slap for at faa sin Mark delt. Denne Spillemand er Kvaksalver. For denne Gerning har han stort Ry paa sig. Der fortælles, at han hjalp selve Aalborgs Borgmester af med en slem Sygdom, at han endog kurerede en Doktorfrue her fra Egnen. Fra den Tid blev hans Recepter lige saa vel som Lægernes respekterede og ekspederede paa Apoteket. Ingen vovede at melde ham for ulovlig Haandtering, skønt han i Lægernes Øjne var en Torn.

Byen har altsaa langsomt op gennem Tiderne udviklet sig langs Landevejen. For en Turist ser det ud, som om der har været to Folkelejre i Byen, en, som har villet have Byen Øst, og en anden, som har villet have den Vest for Landevejen; men det er dog ikke Tilfældet. Langs med Vejen fandtes den daarligste Jord, hvorfor det var ret fornuftigt at bygge her. Denne Jord var ikke dyr, og da Landmændene nødig vilde af med den Jord, som Byen egentlig skulde have ligget paa, for at den kunde blive noget mere sammenbygget, noget mere samlet om et centralt Punkt, kan man nok forstaa, at Folk valgte de billigste Byggegrunde.
 
Disse to Rækker Huse - langs Landevejen - ligner billedlig talt to Fjender, som har udviklet deres Tropper - paa hver sin Side Vejen - i to lange Skyttekæder, der ligger og lurer paa hinanden til der kommer en belejlig Stund til Overfald. Saa onde Tanker sidder Byens Borgere nu ikke inde med, da de - efter alt at dømme - er meget fredelige. For 40 Aar siden var der egentlig slet ingen By. Der skal nævnes nogle Bygninger paa den Tid: Kirken, Præstegaarden, Skolen, Apoteket, Lægebolig, de gamle Gaarde rundt paa Markerne og et enkelt Hus derude. Vest for, men helt op til Landevejen, ligger Kirken meget smukt. Nærmer man sig Byen, enten ad Landevejen eller med Banen, fra Hvalpsund, er det Kirken, ens Øjne først opfanger af alle Bygninger. Den hæver sig stolt op over de gamle, kønne Træer paa Kirkegaarden.
 
I Traps Danmark staar der følgende om Kirken: Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn mod Vest og Vaabenhus mod Nord. Skib og Kor - Skibet med senere indbyggede Hvælvinger, Koret med gibset Bjælkeloft - er fra romansk Tid, dog med Spor af Overgangsstil, af Granitkvadre paa profileret dobbeltsokkel. Den nordlige Portal, med Rundstave og en Dobbeltløve paa Overliggeren, benyttes endnu, idet det i den senere Middelalder tilbyggede Vaabenhus af Mursten er opført foran den. Syddøren er tilmuret. Flere oprindelige Vinduer med rige Profiler samt Granitkorbuen er bevaret. Ved Middelalderens Slutning tilbyggedes Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af store Mursten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum med Spidsbue indtil Skibet; det har før været højere. Altertavlen forstiller den Korsfæstede, er indbefatet i en gotisk Ramme. Prædikestolen er bygget i Renæssancestil. Den har før staaet ved den sydlige Væg midt i Skibet. Ved en Restaurering er den flyttet helt hen til Koret ved samme Væg. Granitdøbefont med Dobbeltløver og Mandehoveder paa Kummen. I Skibet Ligsten over Præsten Søren Hansen, Viborg, og ovenover Rester af Epi-
tafium over ham, † 1066, og Hustru og Børn. Klokke med Minuskelindskrift fra 1500. I Kirken ses 4 Lysekroner, hvori der anvendes elektrisk Lys. Den i Koret er skænket af Menigheden, de andre 3 af enkelte Mænd. P. Byrialsen, Støttrupgaard, Købmand Christensen, Karsø, og P. Hansen, Gøttrupgaard, har hver skænket een som Gave til Kirken. Disse Kroner er en stor Pryd for Kirken, der ser saa højtidelig ud, naar det hvide Lys sender sine Straaler ud i Kirkerummet. At Kirken fik sit Orgel med de dejlige, bløde Toner fra Joh. P. Andresen, Ringkøbing, skyldes Provst Egeløv; han opildnede Befolkningen, en Indsamling kom i Gang, og Orgelet blev indsat i 1904-05. For Tydeligheds Skyld - vel overflødigt at sige - findes Varmeapparat i Kirken.

 

Provst Egeløv forflvttedes herfra til Aars 1917. Her kom en Pastor Estrup, som forhen var Præst i Ølby i 13 Aar. Hvordan Befolkningen er tilfreds med Byttet, kommer jeg ikke nærmere ind paa, da der er delte Meninger om den Sag.
I Den nordlige Del af Kirkegaarden er der i Aar opført et stort og smukt Ligkapel. Da Sygekassen blev oprettet, havde den flere Penge end nødvendig for at blive anerkendt. Den overskydende Sum blev da i Forening med frivillige Bidrag benyttet til Opførelse af Kapellet, som kostede ca. 3,000 Kr. Tømrer Andersen forestod Tegnearbejdet, og Murer Jensen blev lavest bydende og fik Arbejdet.

Hovedskolen ligger 5 Minutters Gang Vest for Byen, er opført 1874 - altsaa den gamle Skole. Lige overfor ligger Forskolen, opført 1900, da Hovedskolen ikke er i Stand til at rumme, hvad der fordres. Lærerpersonale: 1 Lærer (0. Ottosen), 1 Lærerinde (J. Jensen). Børnene søger Skolen hveranden Dag til Heldagsundervisning baade Sommer og Vinter. Før Krigens Udbrud var der Tale om at bygge en ny Skole; men da Krigen kom, og alle Materialer begyndte at stige, hvilket skete i hurtigt Tempo, faldt denne Byggetanke stille bort, fordi Sognet syntes ikke at kunne magte en saadan Udgift. Tanken er endnu oppe hos enkelte og drøftes nu og da, naar en Del Mennesker samles i den gamle Skole til Oplæsning eller et andet Emne, som brænder i deres Sind. Naar den dyre Tid er forbi, bliver en ny og fuldtud tidssvarende Skole opført. Om den kommer til al ligge paa samme Lod som den gamle, vides ikke. Det er tænkeligt, at den rykkes op efter Byen.
For den voksende ungdom har Førstelærer Ottosen en Del Vintre holdt Aftenskole.


 
 
 
Byens Opkomst og Blomstringstid skyldes, skønt højst utrolig, dog sandt, en Hund, en lille bitte Moppe. En Apoteker, som havde faaet Opfordring til at nedsætte sig i en af Vesthimmerlands Byer, kom hertil for at besé, om Farsø kunde være det Sted, hvor der var Muligheder for en saadan Mand. Han vilde have valgt Gedsted, da det ligger mere centralt; men nu træffer det sig, hverken værre eller bedre, at han bliver overfaldet af den bitte Moppe, der uden Hensyn til Rang bed sig fast i Apotekerens ene Ben. Hundens Ejer kom straks til Stede fra sit Skjul i Ejendommen, som forhen var Jordemoderbolig med Jordlod til. Selvfølgelig blev Apotekeren meget ophisset over Overfaldet og skældte Hundens Ejer ud efter Noder - endda meget taktfast.
 
Mødet med denne Borger endte med, at Apotekeren købte dennes Ejendom og bosatte sig nu her som Apoteker. Snart efter opførtes det herværende Apotek - først i 70erne. Efter Apotekerens Ankomst er det først, at Byen for Alvor skyder friske Skud med vældig Kraft. Den næste Bygning er Distriktslægens, Bjerrums, Bolig. Der oprandt en gylden Tid for Farsø, idet Industri og Handel tager Fart. Nu savnes blot en Jernbaneforbindelse med Omverdenen. Paa den Tid faas Posten fra Hornum. Den kom først langt op paa Dagen. Det vilde være bedre at faa den fra Østrup, da man i saa Fald havde den noget tidligere, hvad mange - vel de fleste - ønskede. Paa et offentlig Møde i Forsamlingshuset, opført 1897, drøftedes Postspørgsmaalet. J. P. Jensen, Farsøgaard, udtalte: »Det spiller saamænd ingen »Rul«, om vi faar Posten en Timestid før eller senere«. Dermed lod man sig ikke nøje. Der blev nu ivrigere taget fat paa Sagen, og en skønne Dag maatte Posten herind fra Østrup. Paa Mødet drøftedes tillige Jernbanespørgsmaalet. Man tænkte paa at faa en Bane fra Mors hertil. Der var da Tale om, at den skulde gaa over Farsø til Salling.
 
Snedkerm. Johansen og Møllebygger Pedersen blev betroet det Hverv at rejse til Aars og tale med Førstelærer Møller-Madsen om Sagen. Møller-Madsen er ikke rigtig med paa den Tanke og siger: »Hvorfor skal vi være med til at sætte en Bane ind i Salling. Nej, lad os faa en Bane til Hvalpsund«. 1898 vælges en Banekomite, som skal arbejde for Aars-Hvalpsund Banen. Komiteen bestod af Medlemmer fra mange af de nærmeste Sogne. Herfra var Snedkerm. Johansen, Købmand J. Pedersen og Sogneraadsform. L. Kjærgaard. Efter mangen en drøj Kamp - udkæmpet med Ord - opnaaedes omsider Vedtagelse af nævnte Bane. Og det skyldes særlig Landstingsmand J. Berthelsen fra Aalborg, at Banen blev først taget under Arbejde af de dengang vedtagne Banespørgsmaal.
 
Banen var allerede færdig Aaret efter Vedtagelsen. J. Berthelsen kunde ogsaa i 8 Dage ordne det, andre dygtige »Hoveder« var ligesaa mange Aar om. Han fortjener en særlig Ros, fordi han som Udvalgets Formand fremskyndede Sagen i Ministeriet. Stationsbygningen er bygget stilfuld - i Villastil. Det ses tydeligt, at Arkitekt Packness fra Aalborg har haft Held til at gøre sig bekendt og agtet som Tegnemester. Fra 1910 har Farsø regelmæssig haft Forbindelse med Ind- og Udland, hvad der i de forløbne Aar har bidraget meget til Byens Udvidelse. Paa Stationen er der Brevsamlingssted, hvorfra der udgaar 4 Postbude samt en kørende Post til Strandby. Farsø har gennemgaaet en langsom Forvandling, og netop derfor er Byen blevet saa grundfæstet. Forretningsmændene bosatte sig her den ene efter den anden. Der var en stille Vækst over Byen, indtil Banespørgsmaalet rejstes. Fra da af gaar det rask med at opføre Bygninger. Der er Gæring i Byen. Haandværkere af alle Slags bosætter sig, Købmænd ligesaa. Farsø er nu i Stand til at yde alt, hvad man behøver for at friste Livet. Der kan vist ikke nævnes ret mange Ting, Farsø ikke rummer.
 
De Næringsdrivende trives godt her, og det er navnlig af den Grund, at der er saa stort Opland til Byen. Antallet af Indbyggere vokser ret stærkt. 1895 var der 200 Indb., 1906: 500, 1911: 779 og 1917: ca. 850. Tallene viser tydeligt, at Byen er i Grøde. I 1860 fandtes der kun 718 Indb., i Farsø Sogn, 1890: 1,057 og i 1916: 1,805. Det tyder altsammen paa, at Byen har en lys Fremtid for sig. Erhvervsgrene af alle Brancher er repræsenteret her. En kort Oversigt over Byens Forretningsfolk viser, at Talen er sand. Der findes:
5 Manufakturhandlere, 3 Skomagermestre, 3 Smedemestre, 5 Snedkermestre, 4 Murermestre, 4 Urmagere, 2 Slagtere, 4 Bagermestre, 3 Skrædermestre, 1 Bødkermester, 2 Karetmagere, 1 Møller, 1 Møllebygger, 3 Købmænd, 1 Isenkræmmer, 1 Brugsforening, 1 Foderstofforening, 1 Boghandler og Bogbinder, 2 Gartnere, 1 Cementstøberi, l Hotel, 1 Afholdshol, Smørhus, Sæbehus, Fedevareforretning. Dernæst 1 Kredslæge, 1 Apoteker, 1 Dyrlæge, 1 Fotograf og 2 Barberere. Byens største Forretningsfolk har alle begyndt under trange Kaar. Man maa begynde i det smaa for det store at naa.

1887 kom Snedkerm. Johansen hertil. Dengang var der kun en eneste ædruelig Haandværker i Byen, Resten var rene Subjekter. Johansen maatte efter Tidens Krav i Begyndelsen arbejde baade som Tømrer, Snedker, Bødker og Drejer. Efterhaanden som der kom flere Haandværkere, gav Johansen Afkald paa nogle af disse Beskæftigelser. Drejerforretningen benyttes en Del endnu, 1891 indlagde han Maskiner, som drives dels ved Vind og dels ved Elektricitet, og Forretningen gaar over til Stordrift. For Tiden er han gaaet over til at arbejde som Specialist paa ganske enkelte Omraader. Tiden kræver jo Specialister i alle Brancher. Han befatter sig nu udelukkende kun med at frembringe Vinduer, Døre, Ligkister og Stole. Stolen er af egen Opfindelse og Konstruktion, en fin og tillige praktisk Stol, som taaler adskillige Knubs, før den bukker under for Tyngden og Tidens skærende Tand. Af den Grund har den særlig faaet stor Udbredelse omtrent over hele Jylland. Til Slut skal siges, at Johansen var med til at stifte Borger- og Haandværkerforeningen og blev dens første Formand. Af Byens Historie og Udvikling ses, at Johansens Navn nævnes ret ofte, hvilket betyder, Johansen bliver aldrig træt af yde og bidrage til Byens Udfoldelse.
 
1871 nedsatte Dyrlæge Jensen sig her. Han har i de mange Aar, som er hengledet for ham, levet et stille og roligt Liv, næsten afsondret fra Byen, som Dyrlæge har han været umaadelig afholdt af Egnens og Byens Folk. Ikke alene Byen er ham stor Tak skyldig, men hele Danmark, ja endog Udlandet. Jensen er Fader til den verdensberømte Forfatter Johannes V. Jensen, hvis Vugge stod i et gammelt Hus lidt Øst for Skolen. Dette Hus er et af de ældste i Byen - henligger nu ubeboet. Til Loft i Gangen ses en Altertavle Mage til Kirkens, forestiller samme Billede, men er noget mindre. Man kan næsten tænke, at da Kirken har faaet sin nye Altertavle, er den gamle solgt til en af de Ejere af Huset efter Dyrlæge Jensen. Her har J. V. Jensen levet sin Barndom og Ungdom, hvad der er en Stolthed for Farsø.

J. V. Jensen har i sine Himmerlandshistorier skildret Egnens Skikkelser, som alle paa en enkelt nær er gaaet over til Ryes Brigade. Det er gjort mesterligt. Hans Figurer giver klare Forestillinger om Egnens Skik og Brug for 30 Aar siden. Forskellige Forhold revser han ganske grundigt. Alle bør læse hans Himmerlandshistorier, ja alt, hvad han byder til Literaturens Fremme. Staten understøtter ham nu aarligt med 2000 Kr.
 
Dyrlægens Datter, gift med Kunstmaleren Jensen Fenger, er ogsaa meget elsket som Taler og Forfatter. Hun er kendt af alle under Navnet Thit Jensen Fenger. Hun har ikke gjort saa stor Kariere som Broderen, men hun har en lys Fremtid for sig. Forskellige Artikler i Hovedstadens Blade giver hende en rosende Omtale for Forfattervirksomheden, og Staten er ogsaa bleven hende var, idet den aarlig yder hende et Tilskud af 500 Kr.
 
Dyrlæge Jensens Slægt vil staa som lysende Fakler i Farsøes Historie. Dyrlæge Jensen ses endnu trods sin høje Alder ret ofte paa Rejse til en syg Ko, Hest eller andet, som trænger til hans Bistand. I 46 Aar har han helbredet Dyreslægten her og i Omegnen, og han bor nu i et gammelt, men nogenlunde smukt Hus oppe i Byen - omtrent lige overfor Missionshuset.

Andelsmejeriet »Fælleslykke« er opført 1888. De første Aar arbejder det under meget beskedne Forhold. Da Landbrugets store Glansperiode kom, og det tog et vældigt Opsving, kunde det ikke undgaas at udvide Mejeriet og forbedre enkelte Maskiner. Dette maa allerede gøres 1902. Vil man udføre godt Arbejde, maa man bruge godt Værktøj! En Fynbo, A. K. Larsen, var den første Bestyrer fra 1888-98, han efterfølges af Svogeren, J. Mikkelsen - ogsaa Fynboe - fra 1896 til 1906. Paa det Tidspunkt køber han Fandrup Vanggaard Farsø Sogn, saa nu er han selv Leverandør til »Fælleslykke«.
 
Baade som Mejeribestyrer og Landmand har han vist, at han er i Besiddelse af gode Evner, og de er sandelig kommen til Udfoldelse. Nu er han endelig havnet som Medlem af Farsø Sogneraad. Den nuværende Bestyrer, A. C. Petersen, befinder sig i alle Maader udmærket tilfreds blandt Befolkningen og er glad for at forestaa Hvervet som Bestyrer, hvad man sagtens forstaar af Mejeriets smukke Navn. Blot vi alle levede paa en »Fælleslykke«. Pedersen har gjort et stort Arbeje for at hæve Mejeriet til Eksempel blandt de mange. Utallige er de Æresbevisninger han har bragt hjem fra de forskellige Smørudstillinger. Han har klaret sig storartet i Mejeriernes »Kapløb«. 1915 tildeltes Fælleslykke Laboratoriets Hædersdiplom for Fremstilling af Smør. Det er nu ikke ene og alene Mejeriets Skyld, at Smørret bliver godt. Nej, Landmændene maa ogsaa nævnes som Medhjælpere. Det er, som en gammel Bonde sagde engang: »Af godt Kram faar man gode Varer«. Mejeriet har for Tiden 260 Leverandører. I Tidernes Løb er mange af de forhenværende Leverandører gaaet herfra og over til andre Mejerier, som er bygget senere og ligger dem nu mere bekvemt. Til Driften benyttes dels Kul, dels Tørv. Smørtransporten er nu let, idet Smørret bringes paa Stationen og derfra videre til Bestemmelsesstedet. Da Mejeriet opførtes, maatte Smørret transporteres pr. Vogn dels til Hobro og dels til Løgstør. For en ukendt synes det, at Jorden her er for let til rigtig at yde det, som Nutidslandbruget forlanger. Det er dog ikke Tilfældet, selv om Heden strækker sig tæt ind til Farsø, og meget af Jorden er opdyrket Hede, yder den godt, og Landmændene trives, hvad der ses paa de lange Støvler og Skindveste, som for Tiden staar højt i Kurs.

Den ældste Købmandsforretning er den, J. Pedersen ejer og driver. 1874 købte Byrial Nielsen Forretningen med tilhørende Avlsgaard og Mark. Han er Husmandssøn. Den første Handelsvirksomhed foregik i det smaa, idet han til at begynde med gik rundt og handlede med Æg, Skind og andre Smaating. Da det gik godt, og hans Formue stadig forøgedes, købte han den nævnte Forretning med tilhørende Ejendom i den sydlige Del af Byen. Avlsgaarden var meget forsømt og laa et Stykke Øst for Vejen. Nielsen ombyggede Gaarden, der ved samme Lejlighed flyttedes helt op til Vejen, hvor den findes den Dag i Dag. Forretningen voksede sig uhyre stor ved Hjælp af Nielsens Snille.
 
Købmandsforretningen udlejedes en Del Aar til Købmand Christensen - nu den nordlige Del af Byen. 1892 bygger Christensen selv, og Nielsen maa en Tid selv overlage Forretningen, inden den sælges til J. Petersen. Fra trange Kaar har B. Nielsen arbejdet sig op til en Betydelighed, som har gavnet Byen meget.
 
 
Just Petersens Kolonial- & Produktforretning
 
 
Han er nu en velstaaende Mand og bebor et smukt Hus i den nordlige Del af Byen tæt ved Sygehuset. Paa mange Omraader har Nielsen været Byen en tro Tjener, og mange er de Hverv, Nielsens Skuldre har maattet bære. I 32 Aar har han udfyldt Embedet som Sognefoged - Byens Politimester - og er det endnu, Kasserer for Mejeriet i 29 Aar, Formand og Kasserer for Foderstofforeningen i 16 Aar. Trods de 80 Aar, han har paa Bagen, er han endnu en rask og rørig Mand, som ser uden Briller. I sin Tid var han Formand for Forsvarsbroderforeningen, den er er nu en Saga blott. De gamle Krigeres Liv ebber ud efterhaanden, og da der kun er ganske faa tilbage, er det indlysende, at Foreningen maatte opløses. B. Nielsen er Veteran fra 64, var med ved Danevirkes Rømning 5. Februar samme Aar. Samtidig skal nævnes de Veteraner, som Byen endnu rummer og føler sig stolt af. J. Christensen og N. K. Smed var med ved Danevirke. N. K. Smed blev af Tyskerne taget til Fange under Udførelsen af sin Nødtørft et afsides Sted. J. Ebdrup, Underkorporal, var med ved Mysunde, K. Bach ved Helgoland den 9. Maj, L. Christensen paa Fyn i Ufredens Aar 64. 1905 modtog de alle Dannebrogs ordenen.

Købmand Christensen begyndte altsaa sin Virksomhed her 1886, først 1892 ejer han selv Forretning. Hans Forretning har gennem de forholdsvis faa Aar svunget langt op i Højheden. Den fører Kolonial, Produkt samt Manufakturvarer. I Begyndelsen handledes med disse Varer i samme Butik. Snart blev Kunderne for mange og Pladsen for lille, hvorfor Christensen maatte foretage en Udvidelse og Ombygning af Forretningen, hvorved Manufakturhandelen fik sin egen Butik. Begge Butikker er smagfuldt udstyret, og da Forretningen tilmed ligger saa smukt ved Siden af den gamle Kirke, undrer man sig slet ikke over, at denne øver stor Tiltrækning paa Kunderne. En Del Aar har Christensen været Medlem af Sogneraadet. Som før sagt har han skænket en smuk Lysekrone som Gave til Kirken.

Købmand Petersen begyndte sin Virksomhed som Købmand i Gedsted i Fællesskab med sin gamle Lærermester, Simonsen, 1882. 1899 overlader han sin Part af Forretningen for en passende Sum til Simonsens Søn og køber den Forretning, han nu driver her. I Farsø har Købmand Petersens Virksomhed været af stor Betydning. Samtidig med sin Begyndelse som Købmand her udvides Forretningen, saa der nu foruden Kolonial og Produkt føres Støbegods og Trælast. Foruden at være en dygtig og stræbsom Købmand, har han drevet Avlsgaarden med stor Geni, saa at den har givet et ikke ringe Udbytte. Byen har ogsaa vidst at drage Nytte af Petersens Kløgt. Befolkningen har betroet ham mange offentlige Hverv, som han har udført til alles Tilfredshed. Blandt andet har han været Medlem af Sogneraadet i 6 Aar, hvoraf 3 som Formand, og han har været i Bestyrelsen baade for Vand- og Elektricitetsværket, besiddet Embedet som Revisor i Mejeriet siden 1899, var med i Banekomiteen og Forretningsudvalget. Efter Sigende er Købmand Petersen i Aar Byens største Skatteyder.

Morten Nielsens Ejendom hæver sig smukt op fra Grunden. Den indeholder nu ialt 3 Forretninger samt et Afholdshotel, som alle betjenes af Morten Nielsen selv. I sin Ungdom var han Landmand. Paa Grund af en Benskade maatte han forlade Landvæsenet og lære Skomagerprofessionen, i 3 Aar stod han i Lære i Sorø Købstad paa Sjælland, rejste derefter en Del Aar rundt som Svend. Der har været Vandrenatur i Nielsen, han har haft Lyst til at se sig om i den vide Verden. Det har ogsaa sat sit Præg på ham.
 
                                        Afholdshotellet (Morten Nielsen)

1893 nedsætter han sig her som Skomager under meget smaa Forhold, sidder til Leje i en lille Stue – 5½ Alen paa hver Led. Af en anden Skomager, som rejste fra Byen, købte han efter kort Tids Forløb en lille Ejendom i Nærheden af Apoteket. Her henglider atter en Tid, inden Udvidelysten atter kommer over Nielsen. En skønne Dag oprettes Cyklehandel og Modeforretning. Hustruen forestod sidstnævnte.
 
                                              Mortens Nielsens Gaard
 
1911 bortbyttes Ejendommen med den af ham nu beboede Ejendom skraat overfor Kirken. Samme Aar køber Nielsen 30 Td. Land af S. Sørensen, og Avlsgaardens første Længe opføres. 1914 opføres Resten af Gaarden. I Avlsbygningen er der foruden Plads til Kreaturholdet tillige Staldplads til 100 Heste. Den store Staldplads indbringer Nielsen betydelige Summer mellem Aar og Dag. Gaarden er godt drevet, yder godt efter den store Bekostning af Mergel, som tilførtes den fra Kølsen Mergelleje, opgravet af Fanger fra Horsens Tugthus. Nielsen er stor Forretningsmand, hvad man snart opdager ved første Besøg i en af Forretningerne. Disse tre Forretninger samt Afholdshotellet kan ikke andet end yde Nielsen et godt Udkomme. Afholdshotellet er opført 1907 af nuværende Sogneraadsformand, Skræder Lorentzen, bortsælges 1910 til Cementstøber Ingvardsen, af hvem Nielsen køber det.
 
Det er ikke alene Forretningslivet, Nielsen er optaget af. Nej, han yder det, der staar i hans Magt til, at Byens Trivsel gaar forud for alt andet. Fordum gik han i Spidsen for en Forskønnelseskomite, som havde til Opgave at faa anlagt et Anlæg her, det lykkedes godt. Anlæget pryder og giver Landskabet et venligt Præg lunt under »Lindes Ly«. Et Par Aar har Nielsen været Formand for Borger- og Haandværkerforeningen.
 
Trods Byens mærkelige Udviklingsmaade, hviler der dog noget over den og giver den Glans, som dens langsomme Opkomst er Skyld i. I mange hurtigt opklistrede Byer kommer der tidt noget vildt, noget frastødende. De pragtfulde Bygninger er successivt kommet for Dagen. Og hver Bygning har jo sin Betydning, sin Historie, saa det er uoverkommeligt at skildre enhver enkeltvis. Amtsygehus med Epidemiafdelingen opført 1894, Forsamlingshuset 1897 og Missionshuset 1898.
 
1905 blev Vandværket anlagt, ikke af den Grund, at Vandet var daarligt. Sagen var den, at alle de gamle Brønde var af en ældgammel Konstruktion, saa mange trængte til en større Reparation. Det vilde blive næsten lige saa dyrt som et Vandværk. Nogle af Byens Borgere fremdrog da Forslaget om at iværksætte en Agitation for et saadant. De Mænd, som blev valgt til at arbejde for Foretagendet, var: Tømrer Andersen, Skomagerm. M. Nielsen og Smed Pedersen. Vandværket blev opført, hvilket kostede en Sum af 18,000 Kr. Det drives dels ved Vind, dels ved Elektricitet, saa Byen mangler aldrig Vand, selv om Vinden nu og da gaar til Ro for at faa en lille Lur. Nuværende Fmd. er Sygehuskasserer Kr. Sørensen.

1907 er ogsaa et Mærkeaar i Farsøs Historie, idet Byen da fik det skarpe hvide Lys. De Mænd, som sattes i Spidsen for at faa Tanken gjort til Virkelighed, er: Købmand Christensen, Købm. Petersen, Snedker Johansen, Tømrer Laigaard og den daværende Sogneraadsformand, Laust Jensen. Anlægssummen ca. 50,000 Kr. Værket er anlagt saa stort, at det er i Stand til at forsyne Byen baade med Lys og Kraft, selv om der kommer en stærk Udvidelsesperiode for Byen. I disse Tider er der ingen Fornøjelse ved at have Værket, naar der ingen Lys eller Kraft kan faas. Verdenskrigen griber i alle Forhold. Dog ruger der derfor ikke altid Mørke over Farsø. Vi har heldigvis Lys endnu, selv om det er smaat med Petroleum, fordi vi har sikret os i Tide med Stearinlys. En enkelt Borger er endda saa hot paa det at bruge Alterlys. Værket leverer Lys og Kraft til 140 Forbrugere. Under normale Forhold giver det hvide Lys de mørke Aftener Storstadspræg, idet Byen rigelig er forsynet med Belysningsmidler.

Telefonen savnes heller ikke. Centralen er en af de største i Jylland. Der er nemlig over 70 Abonnenter. Byen er med Tiden paa alle Omraader.
 
 
                                         Farsø Maskinsnedkeri (Rich. Johansen)
 
 
Kommunalbestyrelsen bestaar for Tiden af følgende Medlemmer: Sogneraadsformand Skræder Lorentzen, P. Alstrup, Kasserer, Bødker Jensen, alle af Farsø, J. Mikkelsen, Fandrupgaard, H. Chr. Hansen, Fragdrup, N. P. Nielsen, Holme, J. Laigaard, Fredbjerg, J. Aagesen, Gøttrup, A. Thomsen, Fandrup, H. Jensen, Myrhøj, V. Madsen, Grønnerup.

Den tidligere Sogneraadsformand, Laust Jensen fortjener ogsaa at nævnes, naar Farsøs Historie skrives. Han begyndte som Haandværker 1892, nedsatte sig som Skomager. Forretningen arbejdes godt op, og da Laust Jensen ved forskellige Spekulationer i forskellige Foretagender har haft Lykken med sig, bliver hans økonomiske Forhold snart saa gode, at han 1911 allerede er i Stand til at forlade Haandværket som en ung og velhavende Mand. Laust Jensen har været en betydelig Mand her, idet han har været Medlem af Sogneraadet i 13 Aar, hvoraf de 11 som
Formand. Den 18. Oktober 1911 udkastede L. Jensen paa Borger- og Haandværkerforeningens Generalforsamling Tanken om Oprettelse af et Alderdomfond, i nøje Sammenknytning til Foreningen til dennes ældre og trængende Medlemmer. Tanken vandt stor Tilslutning og blev til Virkelighed med det samme. Ved Bidrag og Overskud af forskellige Bazarer er der en Kapital paa 2,500 Kr. i Alderdomsfonden. Naar Kapitalen bliver bragt op paa 5,000 Kr., bliver der oprettet et Alderdomshjem, saa de gamle og mest trængende Borgere og Haandværkere faar deres eget Hjem, de kan ty til, naar Forholdene kræver det. Desuden maa det siges, at L. Jensen bygger de 2 Huse et Stykke fra Landevejen ved Farsø-Fandrup Vejen, hvorfor der nu er Udsigt til, at Byen vil trænge sig noget mere sammen om Stationen som Midtpunkt. Kunde det lykkes, vilde Byen vinde meget i Udseende. Og det skal lykkes.

Foreningslivet sætter et stærkt Præg paa Byen. Der findes her en Mængde Foreninger, saa det nytter knapt at fortælle saa meget om disse, da der er knapt med Plads. Lidt skal der dog siges. Frihedstanken fra 1788 er ikke glemt. En af de største Foreninger er Borger- og Haandværkerforeningen, som stiftedes i 90erne. Den er altid i Virksomhed. Dens Medlemmer samles nu og da for at skifte Meninger og Ideer og drøfte Spørgsmaal, som alle tjener til Byens Vel. Dens nuværende Formand er Sogneraadsformand Lorentzen.

Der findes mange Foreninger, som har Afholdssagen paa deres Program. Her i Farsø gøres der ogsaa meget for Sagens Fremme. Det er nu mere sjældent at se en dinglende Mand paa Gaden end fordum. Hvor er det sørgeligt at se en ung Mand i beruset Tilstand trille rundt som en Bold uden Maal, men bryder af for enhver Forhindring, og Resultatet, der paa den anden Side virker med skæbnesvangre Følger paa det menneskelige Legeme, er sørgeligt! En Gang imellem ses her Folk, som skiftevis staar paa Hoved, Næse Mund og Ben, særlig en Lørdag Eftermiddag, om det er Rejsende vides ikke - kanske.
 
Den almindelige Afholdsforening er den største og stærkeste, gør meget godt, søger at vinde Konfirmanderne for Sagen, naar de udskrives af Skolen - en smuk Tanke - samler Medlemmerne flere Gange om Maaneden til Aftenunderholdning af god Art, saasom Oplæsning, Sang, Diskussion, Foredrag, og hvad der ellers ligger for paa Dagsordenen. Dens nuværende Formand er Bødker Jensen. Af andre Foreninger skal nævnes: Sygekassen, Skytteforeningen, Gymnastikforeningen, Boldklubben, Svendeforeningen, Ungdomsforeningen og endelig til sidst Dillelantforeningen, der Gang paa Gang har indbragt store Overskud for Fremstilling af udmærket udført Komedie. Disse Overskud har været anvendt som Hjælp til flere Sider, hvor der har været Trang.
 
 
 
 
Af Seværdigheder findes her adskillige Ting. En stor Hede strækker sig uden om Byen paa de tre Sider; men da den er meget smuk om Sommeren, maa vi ud og bese den nu og da. Madkurve og Sangbøger medtages, saa vi er i Stand til at synge Blichers og Hostrups dejlige Sange til Hedens Pris: »Gold er den Jord, som Lyngen bær, Guldhøst ikke der vanker, ingen Steds trives man dog som her, mellem de brune Banker«. Det er sandt. Hede- bonden har sit gode Udkomme, hvad skal han med mere. Trods det haarde Slid, Heden fordrer, letter dens Skønhed og Pragt Sindet hos ham, og han føler sig stolt, naar han synger: »Og jeg vil ikke bytte med nogen Mand paa Jord, og jeg vil ikke flytte fra denne Plet i Nord.

Vest for Kirken findes en Sø, hvis Areal regnes til ca. 10 Td. Land. Den er dejlig at vandre ved en varm Sommerdag, naar Solen glitrer i Vandspejlet, Svalefar's Vagt om den fælles lune Rede inde paa Strandkanten iagttages, Fiskene nu og da gaar for vidt med Legen og viser sig et godt Stykke over Vandfladen. Her er en god Tumleplads for Byens Børn. Forskønnelsesudvalget har tænkt paa at lade en Del Vand tappe ud af Søen med Henblik paa at faa anlagt et smukt Anlæg uden om den formindskede Vandbestand. En fin Tanke, om den bliver til Virkelighed, er Tidens Sag at bevidne.

Nord for Byen ved Siden af Vandværket findes et smagfuldt Anlæg, som et Aktieselskab har frembragt. Anlæget kan belyses af elektrisk Lys. Her samles Byens Borgere ret ofte om Sommeren til Foredrag og anden Underholdning. De moderne Landsbyer bar lige saa vel som Købstæderne deres eget Udflugtssted og Forlystelsessted, hvor Borgerne om Søn- og Helligdage mødes for at skue ind i Naturens Gaade. Naturen er smuk - baade som vild og fremelsket - Naturen her og omkring Farsø kan jo ikke sammenlignes med Grejsdalen i Nærheden af Vejle, men efter Forholdene at dømme er her ret kønt.
 
 
 
                                                             "Niels Liv"
 
Den gamle Niels Kristensen - i daglig Tale Niels Liv - maa ikke glemmes i Farsøs Historie. Fordum var han Husmand, nu er han blot Husejer. Trods de 90 Aar og det vidtløftige Liv han har ført, er han endnu en stærk, rask og sund Mand. Det er overflødigt at skildre, hans hele Levned her, da Forfatteren J. V. Jensen har gjort det storslaaet i sine Himmerlandshistorier. Læs dem! Endnu gør N. Liv Folk mange Smaatjenester. Det er hans største Lyst at gaa fra Sted til Sted, som en Vaskekone og hjælpe Folk med at faa Vasketøjet glattet og rullet - enhver Fold rettet ud -, thi da er han sikker paa at faa en en god Kop Kaffe, hvad han sætter stor Pris paa. Kort sagt, han gaar rundt for at friste Livet, skønt han er Ejer af ca. 10,000 Kr. Hans Økonomiseren er gaaet over til Gerrighed. Alle kan kende ham paa de hjullignende Ben, den store, skæve og krumme Næse.
 
 Afdøde Jens Vestergaard fødtes 11. December i Gøttrup Vestergaard, Farsø Sogn. Vestergaard blev i en moden Alder valgt ind i Farsø Sogneraad, derefter i Amtsraadet, senere i Aalborgs 5. Folketingskreds og til sidst i Aalborgs 5. eller 7. Landstingskreds. Overalt var han optaget af at yde Bidrag til Farsø Sogn. Hans Liv blev desværre alt for kort. En tidlig Morgen, 8. November 1905, begav han sig paa Rejse til Aalborg, hvor han skulde deltage i et Amtsraadsmøde. Skæbnen vilde nu, at han ikke skulde overvære dette Møde. Dagslyset var endnu ikke helt brudt igennem, da han vandrede ind paa Jernbanesporet ved Aars for at se, om Toget snart var færdig til Afgang. Toget rangerede imidlertid inde paa et af Sporene og Vestergaard mente ikke at befinde sig paa det Spor, hvor Toget vilde komme. Tilsyneladende saa det ud, som om der kun var to Spor; men paa de fire Skinner kan løbe 3 Tog, udgør altsaa 3 Spor. Vestergaard gik imellem Sporene, og Toget kom netop paa det midterste Spor, Vestergaard var for sen til at komme væk og blev kørt over. Straks blev han bragt paa Sygehuset, hvor begge hans Ben amputeredes. Den Rejse til Stationen fortalte han selv inden Døden indtraadte den 9. November. Det var en tung Sorg baade for Sognet og Farsø By, hvem han havde været en saa god og behjælpsom Mand. Han blev begravet paa Farsø Kirkegaard. Uden for denne paa en aaben Plads ind til Landevejen har hans Venner rejst ham en Mindesten af Granit, i hvilken hans Billede ses samt følgende Indskrift:
                                                           Støt og stærk,
                                                           God i Raad,
                                                           Trofast til Daad.
 
 
 
Farsø By har et venligt Præg paa sig, netop paa Grund af dens Beliggenhed ind til den store Hede, dens kønne Bygninger, hvoraf næsten ingen er over 40 Aar gamle, og særlig dens stille, langsomme, men sikre Vækst gennem Tiderne. Bygningerne er ikke som i hurtig opklistrede Byer klodsede eller frastødende, men har det jævne og smagfulde over sig, netop det, som fremhæver en Landsby. Farsø ejer det, som kræves, for at en By har Vej aaben til Trivsel, nemlig el stort Opland, dygtige Borgere og Forretningsmænd med Talent. Byen er stor af en Landsby at være. hvad Indbyggertallet tydeligt viser, og da den sidder inde med Mulighederne og rummer dygtige Mænd, er det at haabe, Byen har en lys og lykkelig Fremtid for sig.                  
 
 
- Kendte Navne og Datoer.

Just Petersen, Købmand og Landbruger, født 1853 i Tandrup. Lært i blandet Købmandsforretning hos J. A. Simonsen, Stistrup, senere i Kompagni med J. A. Simonsen, Gjedsted, hvor der dreves blandet Købmandsforretning samt Trælast fra 1888- 99. Har drevet Kolonial-, Isenkram-, Produkt-, Trælast- og Grovvareforretning siden 1899. Har været Medlem af Sogneraadet i 6 Aar, deraf 3 Aar som Formand, er Revisor i Mejeriet siden 1899, i Bestyrelsen for Vandværket og Elektricitetsværket i liere Aar, i en Del Aar i Bestyrelsen for Farsø Forsamlingshus, samt flere Revisor post er.

C. Christensen, Købmand, født 1861 i Vognsild pr. Østrup. Lært hos Købmand I. A. Simonsen, Stistrup. Fra 1886 drevet blandet Forretning i Farsø, omfattende Kolonial, Produkt, Isenkram og Manufaktur, det sidste har siden 1899 været særskilt Afdeling. I Sogneraadet i 6 Aar, 1895—1900, første 3 Aar som Formand, Revisor i den stedlige Sparekasse fra 1887, Bestyrelsesmedlem af Himmerlands Handelsforening. Medstifter og Formand for Oprettelse af Andelsselskabet Farsø Elektricitetsværk fra 1907—1912, senere Bestyrelsesmedlem.

Richard Johansen, Maskinsnedker, født 1862 i Flensborg, Sønderjylland. Lært hos Snedkerm. A. Pedersen, Gundestrup, Fyn. Begyndte som Haandsnedker i Farsø 1887, de første Maskiner anskaffes 1891, senere udvidet flere Gange. Han har været Medstifter af: Farsø Haandværkerforening, Farsø Afholdsforening, Farsø Elektricitetsværk og i Komiteen for Aars—Hvalpsundbanen.
 
                                  Just Petersen                       Rich Johansen
                                          Købmand                                    Snedkerm.
       
 
              
                                           Morten Nielsen                             Elias Jensen
                                               Hotelejer                                        Lærer
 
 Morten Nielsen, Afholdsvært, Gaardejer, Skomagermester, Cykle- handler og Mekaniker, født 1869 i Fragtrup By, Farsø Sogn. Lært hos Skomager Chr. Poulsen i Sorø. Begyndte som Skomager i Farsø 1893 under smaa Forhold, Kapital 800 Kr., efter 18 Aars Forløb Ejer af en Afholdsgæstgivergaard samt Avlsgaard og driver foruden Gykleforretning, Skomagerforretning med Værksteder og stor Tørveforretning. Medstifter og i 2 Aar Formand af Borger- og Haandværkerforeningen, Medstifter af Farsø Vandværk og et Anlæg til Byen paa 3 Td. Land Plantage, Medstifter af Farsø Sogns Sygekasse.
E. Jensen, Lærer, født 1886 i Hjortsvang. Demitteret fra Ribe Seminarium 1916. Under Nedskrivningen af Farsøs Historie var han Vikar for Førstelærer Ottosen i Farsø.







Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com