Lokale Historier / Farsø 1870-1970
 
 
Jernbanen

Det 85 aarige pensionerede landpostbud Jens Andersen Farsø kendte sin by som faa, og han har omkring 1970 nedrislet nedenstående interessante erindringer, som fortæller om Farsø’s udvikling gennem 100 aar, og han har personlig erindringer og minder fra størstedelen af hundredaaret, som han gengiver paa en interessant maade.

Nedenstående fortælling er afleveret på Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn 9. sept. 1977 af Harald Pedersen, Søndergade 40, Farsø.

Farsø 1870-1970

For hundrede aar siden bestod Farsø af seks-syv gaarde og lige saa mange huse. De fleste gaarde laa vest for den store sø, der har givet byen navn. Vejen var dybe hjulspor med grøfter til at tage vandet, saa d….. kunde være nogenlunde tør i al slags vejr. Bakkegaarden laa ved den nuværende Fandrupvej. Paa hver side af døren til stuehuset stod en stor rødtjørn, den ene er faldet, men den anden ses endnu.

Det spøgte imidlertid noget saa grusomt, og da man ikke kunde komme uvæsenet til livs, flyttede man gaarden ud paa marken, hvor den ligger den dag i dag. Af andre gaarde kan nævnes Kræmergaarden. Ejeren drev en smule handel. Gaarden blev senere solgt til købmand C. Christensen og nu er den fuldstændig borte. Der var ogsaa Nørgaard og den der kaldes Syvsovergaarden. Denne gaard er blevet flyttet og jorden er nu Højgaard. Ingen af de gaarde, der blev tilbage eksisterer med det gamle udseende.

Amtet lagde en ny landevej til Hvalpsund, og det bevirkede, at det gamle Farsø forsvandt, og byen rykkede til landevejen og fik en Nørregade og en Søndergade.

Apoteker Plessner oprettede et apotek, idet han købte en landejendom til formaalet, han kunde ikke regne med at han kunde leve af at sælge medicin, han maatte ved siden af drive landbrug.

Det blev bestemt, at der skulde bygges præstegaard i Farsø. Der blev købt jord og i foraaret 1870 flyttede pastor Kragh ind i den ny præstegaard. Der blev baade stuehus, stald og lade, og ved hovedbygningen blev der anlagt en stor have paa ca. en tønde land.

Saa begyndte det at gaa rask, det ene hus kom efter det andet, det var haandværkere og købmand, ganske vist var landevejen en jordvej med dybe grøfter ved siden; men ved hjælp af gangbrætter kunde man komme til husene. Så sent som i 1912 var disse grøfter der endnu.

Der var ogsaa kommet en læge til Farsø, den første hed Levin og han var gift med en datter af godsejer Kjeldsen fra Lerkenfeldt. Han byggede en lægebolig, hvor nu i 1971 Morten Nielsen har benzintank. Senere flyttedes lægeboligen nord i byen.

Den første dyrlæge var Hans Jensen, der byggede en dyrlægegaard, som i 1931 blev revet ned. Der er nu bygget en forretningsejendom, men paa huset er indsat en mindetavle for den gamle dyrlæge.

I mange aar virkede læge Levin kun hjulpet af en enkelt sygeplejerske og en vaagekone.

I 1894 fik Farsø et amtssygehus, der blev udvidet et par gange og i 1971 bliver det store nye sygehus færdigt, og der er mange læger og sygeplejersker.

Handelen har ogsaa gennemgaaet en stor forvandling. Omkring 1870 var storhandelen i Hestbæk, hvor en købmand Simonsen drev forretning. Han fik sine varer bragt ved skibe, det var mest nordmænd, han handlede med. Smaahandelen foregik gerne

………………(linien var ikke blevet kopieret)……………….(red)

....vestby, men Byrial Nielsen flyttede sin forretning fra Vognsild til Farsø og byggede Købmandsgaarden. Handelen i vestbyen var mest brændevin og tobak, og konen bagte to øres kager. Det var mest ungdommen, der holdt til der lørdag aften; men ellers gik Ole Jensen rundt med varerne. Den meste handel foregik om søndagen.

Tidligere var det kun i Hestbæk, man kunde faa grovvarer, men Byrial Nielsen solgte alt, og forretningen i Hestbæk gik tilbage. En skønne dag solgte Byrial til en Just Pedersen. Byrial var blevet sognefoged, han var ogsaa blevet ældre og flyttede nord efter i byen. Efter Just Pedersen kom hans to sønner, der drev forretningen i nogle aar, indtil den ene druknede. Forretningen blev solgt til en tidligere teglværksejer Reffshammer, han solgte den til bygmester A.P.Ebbesø, der senere skilte købmandsbutikken fra og solgte den til købmand Martin Pedersen.

Der var kommet en anden stor forretning omtrent samtidig; det er den forretning, der nu hed Christensen & Heidmann; det var købmand C. Christensen, der oprettede den.

I vore dage er der mange gode forretninger af alle slags i Farsø.

Som byen voksede blev det for farligt med den store sø, og omkring 1920 blev det besluttet at sænke vandstanden. Det kunne ogsaa være slemt, naar vandet skyllede op mod husene. Omkring søen blev der anlagt et smukt anlæg med træer, buske, græs og blomster. Der kan man ogsaa se et par mindesten. Der var en sten for landstingsmand Jens Vestergaard, der betød meget for sognet.

Der er ogsaa en tavle for en ejendommelig mand: lærer Jensen, der havde været lærer i Tandrup. Ved søens ene ende en mindesten med navnene Christian Ulrik Hansen og Per Sonne, der begge mistede livet efter aktiv indsats under Danmarks besættelse 1940-45. Over mindemuren rejser spejderhuset sig. Det er ogsaa minde om de to, der begge havde været spejder i Farsø.

På kirkegaarden ligger en anden kendt person. Det er Kristen Spillemand, der virkede som klog mand og hjalp mange mennesker. Hans gigtdraaber sælges endnu.

Et stort skub fik byen, da banen til Hvalpsund blev aabnet i 1910. Jeg var med baade da den blev aabnet, og da den blev nedlagt i 1969. Tiden var løbet fra den.

Byen har i de mange aar gennemgaaet en rivende udvikling, og nu er det en driftig og god by.

 

 

 

Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1 -2. sal, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com