Lokale Historier / Købmandsgården Christensen & Heidemann - del 2
 
 
Jernbanen

Købmandsgården Christensen & Heidemann - del 2

 
Fortællinger fra det gamle Farsø og erindringer fra min barndom  
 
af Susse Heidemann.
 
 
Heifa Tekstil
Min far, Kai Heidemann, havde ambitioner om at starte sit eget firma med tekstiler. Det udviklede sig til firmaet Heifa Textil (Heidemann Farsø). Det startede i kælderen i vores røde hus, og med ansættelse af flere hjemmesyersker. Det voksede sig hurtigt større og han byggede snart fabrikken Heifa Textil på Kirkegårdsvej. Det blev en stor og flot, gul bygning, bygget på markerne bag Købmandsgården. Far begyndte at producere dyner, puder og sengelinned, og fik succes i både ind- og udland. Eksportafdelingen, Heifa Export, udviklede sig hastigt og hver dag mødte der mange ansatte op i fjerstopperiet, på systuen, kontor og pakkeafdelingen og hjemmesyerskerne havde travle dage. Der blev eksporteret til lande som Norge, Sverige, Portugal og Tyskland. På kontoret sad min far og min bror Jørn, som salgsdirektør, en kontordame og min mor, som ekstra hjælp. Der blev desuden produceret dyner i Polen og lavet anderledes pyntelige sengetæpper i Italien. Én af de anderledes ordrer var, at der bl.a. blev syet specielle gåsedunsdyner til Simon Spies. Fabrikkens mest kendte produkt var luksusdynen Down Dreamer. Tiden med Heifa Textil endte, da min far blev syg og efterfølgende døde i 1998. Firmaet og produktionen blev solgt til et andet firma udenbys og den store gule fabriksbygning måtte desværre lade livet for den nye Sognegård.

Mine forældre byggede tilbage i 1964 en stor gul villa, der hvor Kræmmergården havde ligget. Den gamle rød/hvide lade, der lå på en del af grunden, blev fjernet. Villaen blev bygget lige overfor den store låge ned til søen på Søvej. Det var med tårer og stort vemod, at vi flyttede fra vores gamle røde hus, men det nye hus var stort, anderledes og meget spændende. Det var tegnet af arkitekt Poul Bjerre og alt var super moderne og fremsynet for sin tid, med bl.a. fladt tag og ovenlysvinduer – og det havde med de store vinduespartier en fantastisk udsigt over søen.

Efter at min Far startede op som selvstændig med Heifa Textil, var min onkel Bent nu alene om at drive Købmandsgården. Min tante Grethe havde i mange år frisørsalon på privatadressen på Søvej, men hun begyndte efterhånden at hjælpe til i købmandsbutikken sammen med et par andre ansatte. De havde en god forretning i mange år, men med tiden blev konkurrencen for stor. I 1989 blev Rådhuscentret bygget i Farsø og i centret fandtes de store supermarkeder, som blev en al for stor konkurrent. En ny ombygning af butikken i Købmandsgården kom ikke på tale, da Bent ikke længere havde kræfterne og alderen dertil. Det var en sorgens dag for hele familien, den dag butiksdøren blev lukket for sidste gang. En lang epoke gennem flere generationer var slut.
Årenes gang havde sat sit spor på staldlængen med hestestald og høloft. Den havde ingen berettigelse længere. Gården lå jo også lige midt i byen, og vi besluttede derfor at fjerne hele længen og porten, inden Købmandsgården skulle sælges. Farmor boede helt alene i det store hus, så det var store beslutninger for fremtiden, der skulle tages. Jeg kom kørende fra Aalestrup for at se den lukkede gårdsplads for sidste gang. Jeg stod alene derude og græd, da min far kom ud til mig og tog mig i hånden. Vi ku’ ingenting sige til hinanden, vi var alt for berørte.

En begivenhed, der dog nåede at blive fejret var i 1986, hvor Købmandsgården holdt sit 100 års jubilæum med stor fest og åbent hus. Hele dagen kom venner af huset og tidligere ansatte på besøg, og huset blev fyldt med blomster. Det var en glad og dejlig dag, der blev afsluttet med stor familiemiddag om aftenen.
Min gamle farmor, Cathrine Heidemann, boede i 21 år helt alene i Købmandsgården. Efter min farfars død i 1971, blev det på trods af det store savn jo hverdag igen. Da Farmor blev 91 år gammel, gav hun dog op og fik en lille lejlighed på Søperlen på Søvej. Der blev hun glad for at være, for hun måtte have sin lille hund med. Hendes vinduer vendte ud mod den nye kirkegård og Cathrinevej, som jo var opkaldt efter hende selv. Hendes 100 års fødselsdag blev fejret med stor familiefest, hvor børnebørn og oldebørn bl.a. rejste hjem fra både Japan og USA for at fejre hende. Hun levede til hun blev 101 år, hvor et langt og spændende liv var slut. Hun havde levet under den største udvikling i historien – oplevet de første biler, telefoner, radio og TV, flyvemaskiner og endda de første computere.. en lille Farsø pige, født dengang, der kun gik en simpel jordvej gennem Farsø.

Familiegravstedet
Familien Heidemanns gravsted blev i sin tid placeret på kirkegården lige overfor porten til Købmandsgården. Min oldemor Marie var den første, der blev begravet der, men som tiden gik, blev der fyldt op med min oldefar Købmand Christensen, Inger, onkel Ruby, Bebe og Farmor. Da kirkegården manglede plads, blev Købmandsgårdens kartoffelmarker inddraget til den nye kirkegård, hvor nu min far og mor, Bent og Grethe og senest min lillebror Jørn ligger begravet.

Hovedgaden
Gennem årene har der altid været et rigt handelsliv i Farsø, og gik man i gamle dage turen langs hovedgaden lå der mange små butikker. Fra Købmandsgården og forbi Apoteket kom Karetmager Rolighed, Agnete Langkær’s Lingerieforretning, Skrædder Nielsen, hvorefter Veras Fodpleje og Parfumeri lå. I smøgen bag Sparekassen boede Hr. Mindorf og Fru Stieper, kan jeg huske. Sparekassen dannede, ligesom i dag, hjørnet mellem hovedgaden og Stationsvej. På den anden side af Stationsvej lå bl.a. Jens Hansens boghandel, som senere blev overtaget af Rabøl. Derefter kom jernbane-overskæringen, hvor skinnebussen passerede på strækningen fra Hvalpsund til Aalborg. Derefter kom Zonen, som var byens redningstjeneste, Studstrups kiosk og Marinus Poulsens manufaktur. Efter torvet med administrationsbygningen, lå byens Biograf. På den anden side af hovedgaden lå Farsø Hotel, Præstegården, jernbaneoverskæringen, Telefoncentralen, Lundsgårds Herreekvipering, Viggo Frederiksens Isenkram, Smed Nielsen, Guldsmed Kaldahl, Barber Larsen, Marinus Christensens Kolonial, Martins Hansens Tobaksforretning, Bager Pedersen, Frosts Møbelforretning, Afholdshotellet og Morten Nielsens A/S.
I dag ser Farsø meget anderledes ud. Mange af forretningerne på hovedgaden er optaget af andre ting eller fjernet af nybyggeri. Ligesom mange andre små byer af samme størrelse, kan folk, som har været væk fra Farsø i en årrække, knap kende midtbyen. Den store nye Sparekasse og lyskrydset har ændret og moderniseret hovedgaden markant. Selvom tiderne er hårde ved byer på Farsøs størrelse har byen dog stadig et rigtig fint handelsliv og i det store Rådhuscenter kan man købe næsten alt.

Minderne har man da lov at ha..
Det bedste et barn kan have er en tryg barndom. Min barndom har været vidunderlig og trygheden stor, med alle de voksne, der omgav og beskyttede mig. Der var en anderledes ro dengang. Der var ganske vist travlhed, men man var ikke stresset. Det man ikke nåede den ene dag, måtte bare gøres den næste. Dagene synes længere og mere intense og jeg husker dem som uendelig lange og solrige – og vintrene hvide og med frostvejr, selvom det sandsynligvis ikke kan være rigtigt. Som årene er gået og jeg har mistet så mange af mine elskede familiemedlemmer, glemmer man flere og flere af de grå dage, som uundgåeligt har været der. Man tænker på sit spændene liv i lille Farsø og alle de glade og dejlige mennesker, man har delt det med. Men heldigvis glædes man nu over de nye generationer, der er kommet til..

Hvem er tilbage i familien..
Min familie er i dag spredt for alle vinde. Min onkel og tante, Bent og Grethe Heidemann er begge borte. Grethe døde i 2001 og Bent i 2005. Deres ældste datter Lene bor i Greve med sin mand og har 2 børn, Josefine og Frederik. Bent og Grethes datter Lotte bor i Solrød med mand og 2 døtre, Freja og Emma. Den yngste Lars bor i Løgstør og har børnene Christian og Camilla.

Min faster Tut og hendes mand, Knud Tvener, boede i mange år i Vedbæk. Deres søn Lasse blev japansk gift og har børnene Patrick og Sayaka. Efter mange år i Japan er de vendt hjem til Vedbæk. Tut og Knuds datter, Mette, blev gift med en amerikaner og boede mange år i Californien. Da hun blev enke vendte hun også hjem til Vedbæk med sine 4 børn: Leslie, Stefanie, Thomas og Martin. I dag er hun flyttet til Aalestrup og hendes mor, min faster Tut, er nu beboer på Plejehjemmet Åglimt i Aalestrup, hvor vi har hende i nærheden igen. Hun er i dag 91 år gammel og stadig frisk.

Mine forældre Eva og Kai er begge døde. Min far døde som tidligere nævnt i 1998 og min mor i 2008. Deres yngste, min lillesøster Ulla, bor i Aalborg med sin mand Torben og har sønnen Nicolai. Min lillebror Jørn og hans kone Anna fik datteren Julie, som bor med sin mand i Løgstør. Jørn døde desværre i 2011 og har efterladt et stort savn i hele familien.

Og så er der mig.. Jeg fik mit liv i Aalestrup sammen med min mand Ole Jørgensen. Gennem mange år har vi haft farvehandel i byen. Vi har 3 børn. Den yngste datter Cathrine er gift og bor i Risskov, har sønnen Andreas og en lille ny på vej. Den mellemste, vores søn Peter, bor i Aalborg - og min ældste datter Malene bor i Farsø. Jeg kom i sin tid fra Farsø til Aalestrup – og Malene gjorde det lige omvendt – og blev gift med Jørgen Højrup Jensen, som har Kop&Kande. Sammen har de 2 børn, Christian og Caroline, som nu sammen med deres mor, er de sidste med navnet Heidemann i Farsø. De bor lige præcis der, hvor ’Hytten’ lå – så det er en dejlig tanke for mig, at mine børnebørn vokser op lige der, hvor deres tiptip-oldefar anlagde sin dejlige have for mere end 120 år siden.. og faktisk stadig kan plukke blommer af et gammelt træ i baghaven, som er det eneste overlevende træ fra ’Hyttens’ tid..


Marts 2015
Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1 -2. sal, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com