Lokale Historier / Farsø Sygehus
 
 
Jernbanen

Farsø Sygehus 1894-1994

Af:  Per Lyngby, baseret på sygehusets 100- års jubilæumsskrift.
 


Jens VestergaardFarsø Sygehus blev oprettet i 1894- på nogenlunde samme tid, som der også blev etableret en lang række mindre sygehuse rundt om I Danmark. Det var det daværende Aalborg Amt, som stod for sygehuset i Farsø, akkurat som man gjorde i Løgstør, Terndrup og Hals.

De lokale foregangsmænd var amtsrådsmedlemmerne Jens Vestergård (foto til højre) og proprietær Holm fra Louisendal ved Haubro. De henholdt sig til en nye epidemilov, der skulle sikre alle landets borgere mulighed for at får gratis behandling ved epidemisygdomme.

Strandby-Farsø sogneråd stillede grunden gratis til rådighed og arkitekterne Momme og Olsen i København fik til opgave at udarbejde tegninger til byggeriet, som blev udbudt i licitation i august 1893.

I oktober 1894 kunne man annoncere at sygehuset var åbnet og at man havde plads til 8-10 patienter. Helt gratis var det nu ikke, at blive indlagt: Pleje på fællesværelse kostede 1 kr. og 20 øre, almindelig pleje på eneværels 2 kr. og bedre pleje på eneværelse 2 kr. og 50 øre! Til gengæld var det gratis at blive indlagt for de frygtede epidemisygdomme.

På billedet herunder ses sygehuset umiddelbart efter opførelsen. Bygningen til venstre er epidemihuset med plads til patienter med smitsomme sygdomme.

Man ansatte distriktslæge Levin og en medhjælpende læge og fru Glud varetog stillingen som sygeplejerske og økonoma. Mølleejer Chr. Sørensen tog sig af regnskabet, Lars Jacobsen blev hyret som sygehuskarl, Else Madsen som tjenestepige og endelig Dagmar Pedersen som sygeplejerske. De årlige lønudgifter det første år beløb sig til 1565 kr.




Farsø Sygehus ca. 1895De første patienter blev indlagt på sygehuset i november, første patient var aftægtsmand Anders Andersen, Fragtrup, som fik bortopereret det højre øje. Han var indlagt i 17 dage til en samlet pris af 29,50 kr. 3 andre patienter var indlagt med difteritis., hvor det offentlige i henhold til epidemiloven skulle udrede udgifterne.

 

 



Farsø Sygehus ca. 1900-1910Generelt var der alt for få indlæggelser på sygehuset, hvilket fik amtet til at frygte, at man havde lavet en eklatant fejlinvestering i Farsø. Der kom dog gradvis flere patienter til, og på det tekniske område skete der også forbedringer. I 1905 fik man indlagt vand fra vandværket, i 1906 fik man telefon og i 1908 kom der også elektricitet på sygehuset. Billedet til højre stammer fra denne periode.

 

Med ankomsten af kredslæge A. Bjerrum kom der mere dynamik på sygehuset, hvor aktiviteterne blev forøget bl.a. med flere operationer. Det betød også, at kapaciteten på sygehuset med 8-9 sengepladser efterhånden var mere end fyldt, hvilket illustreres af, at der i årets løb havde været 16-17 patienter i gennemsnit pr dag.

I 1915 blev der bygget en sidefløj til hovedbygningen. Her blev der indrettet moderne operationsstue og et nyt badeværelse, medens der blev indrettet belægningsstue i den gamle operationsstue. Sygehuset rådede nu over 11 sengepladser i hovedbygningen og 14 i det tilknyttede epidemihus. I samme forbindelse blev der kloakeret og etableret vandkloset - et WC.

I 1923 sker der igen en udvidelse, denne gang med en ny sengefløj med loftsetage, hvor der også var 2 sygestuer og en række funktionærværelser. Der blev lavet nyt køkken og der blev installeret centralvarme og varmtvandsanlæg.



H. LevinsenLæge Bjerrum døde i 1928 og blev efterfulgt af en ung og dynamsik læge: Henrik J. Levinsen. Han kom til at sætte sit præg på sygehuset de næste 30 år.

Sygehuset tiltrak stadig flere patienter - i 1932 var det årlige antal sygedage oppe på 15.000, hvilket svarer til mere end 40 patienter om dagen i gennemsnit. Trods 30’ernes krise blev der bevilget penge til en udbygning af patient- og køkkenfaciliteter samt etablering af en ny operationsfløj med to operationsstuer. De to bygninger ud mod hovedgaden blev nu bygget sammen og forenet med en toetagers mellembygning.

I 1954 var sygehuset normeret til 50 patienter, men der var stort set altid overbelagt. Det førte til en begyndende snak om, at man burde bygge nyt fremfor at bygge til det eksisterende sygehus, som efterhånden også var utidssvarende.


MygindOverlæge Mygind tog over efter Levinsen i 1959, og den nye overlæge kunne også konstatere, at man havde pladsproblemer. Fødsler foregik på den lille operationsstue, der også fungerede som skadestue, forstanderindens kontor var indrettet i et badeværelse og de omkring 70 patienter måtte hver dag deles om 3 toiletter. På den positive side bemærkede overlægen, at man til gengæld var særdeles godt med på det tekniske område bl.a. med moderne røntgenudstyr, som kunne udbygges med fjernsyn, så man kunne se knoglebruddet direkte på skærmen under operationen.

Amtets nye sygehusplan i 1961 efterlod Farsø Sygehus i vinderens rolle, medens man i Løgstør måtte se det lokale sygehus reduceret. Der blev lavet skitser til et helt nyt sygehus i Farsø, men i første omgang måtte man skuffede konstsatere, at der var langt fra plan til handling.

Farsø fik i 1962 en medicinsk overlæge i skikkelse af Chr. Mose, som også skulle dække sygehuset i Løgstør,

Der blev i 1966 etableret en midlertidig medicinsk afdeling, hvor der sidenhen skulle laves elevboliger, når det nye sygehus blev bygget. Den medicinske afdeling rummede 32-36 senge og havde som noget nyt i Farsø et opholdsrum til patienterne.

Det storstilede 1961-projekt blev ikke ført ud i livet, dertil var der for få penge i kassen. I stedet blev der tale om et etapebyggeri. 1. etape af en større udvidelse tog sin begyndelse i 1967 og afsluttedes i 1971.

Efter nedlæggelsen af Løgstør Efterbehandlingssygehus flyttedes efterbehandlingsfunktionen samt fysio- og ergoterapien til Farsø. Hertil indrettedes et genoptræningsafsnit i kirurgisk afdeling samt en topmoderne fysioterapi og ergoterapi, som blev indviet i 1992.

Etape 2 og den største del af byggeprojektet bestod i byggeri af ny stor medicinsk afdeling med 60 sengepladser. Dette byggeri stod færdig i januar 1993.

Farsø Sygehus rådede nu totalt over 120 sengepladser, medens belægningstallet var på ca. 6.500 indlæggelser, svarende til ca. 38.500 sengedage. Antallet af fuldtidsstillinger var på dette tidspunkt på 314.

Udvidelse ca. 1970

Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1 -2. sal, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com