Lokale Historier / Erindringer fra Farsø
 
 
Jernbanen

Erindringer fra Farsø

Jørgen Bak Pedersen (født i Farsø 1932) har nedskrevet erindrindringer fra sin barndom og ungdom i Farsø. Nedenfor bringer vi et par af disse erindringer:

 

Østen til Farsø

 

Mit hjem lå østen for Farsø med udsigt over vidtstrakte enge, hvor høvederne græssede. Når roerne var luget, skulle der graves tørv. Alle gårdene på egnen gravede tørv i engene.

Tørvegraven blev drænet for vand og mudder, så fjernede man overjorden og kunne råne inden man trak lynstikkeren nede i bunden. Endelig trak man i ståltråden og manden i tørvegraven begyndte at lægge den fritskårne tørv op på , som var forspændt en hest. Hesten trak ud på liggepladsen hvor tørven læssedes af og blev stukken, mens manden i graven smed tørveklyner på den næste slæver. Når gravningen var færdig, skulle tørven tørres og blev derfor vendt og stakket for til sidst at blive kørt hjem i tørvehuset.

Farsø Skole

Min skolegang startede med frøken Jensen, en ældre dame. En dag delte hun chokolade ud og vi var nogle stykker som ikke fik noget. Først senere blev vi klar over, at nogle havde givet en krone hver gang Frøken Jensen havde haft fødselsdag - og havde man ikke givet, fik man ikke chokolade!

Mine skolekammerater kom næsten alle fra byen, og når vi fik fri kl. 12, kunne de lege, når de havde spist. Det kunne jeg ikke. Jeg skulle hjem at arbejde. Så en dag jeg havde leget lidt, blev jeg befriet for skoletasken og måtte gå efter hestene og harven en dobbelt skrågang helt til aften uden at få noget at spise.

Det blev sommertid og ferietid og vi kørte med toget til Hvalpsund på skoleudflugt. Det var stort med en gul sodavand til madpakken og måske til en femogtyveøres ispind.


Storken på boghandlerens tagTiden går, høsten er tilendebragt og fra boghandlerens tag kommer storkens unger flyvende ned i engen for at gøre sig til gode med frøer og andet godt. Storkeparret kom troligt i mange år på Jens Hansens tag, hvor reden var og leverede et hold unger - til stor glæde for os som nød at se de smukke fugle.

Snart er det efterår og storken flyver sydpå til Nilens vande. Der er mange gøremål. Optagning af roer og kartofler, pløjning og meget andet og så står vinteren for døren. Masser af sne og frost. Far må køre med hest og kane til Rise med jordemoderen i en fodpose. Med besvær kommer de til Vester Hornum og videre til Rise og finder gården med den gravide kone. Hesten kommer i kostalden, far ind i Køkkenet og får noget kaffe at varme sig på og jordemoderen ind til kvinden i sovekammeret. Alt gik godt.

 

 

--

Mausel i smedjen

Smed Peder havde en rigtig gammeldags smedje, hvor han kunne lave forskelligt smedearbejde: gammeldags gevind, hestesko og hesteplove.

Smedearbejdet blev efterhånden ikke til så meget mere. Men han havde en stue hvor vi sad og spillede kort, ti-øres mausel .Det var jo nok for drenge på 14 år. Peder ville være med, hvis han tabte, tog han brødkniven og jog os ud. Straks vi var ude, sagde han, kom ind igen. Og så spillede vi videre.

Om søndagen gik han ned til familien og spiste. Han rejste sig ved bordet og sagde: Jeg er Jesus! Så sagde man: Sæt dig og spis videre Jesus!

 

-- 

Vandtårnet


Farsø vandtårnVi gik over til mølleren for at låne nøglen til vandtårnet. Derfra kunne vi se langt østpå helt Til Rold skov.

Der var en dreng som ikke kunne klatre op selv så han måtte blive nede. Så låste han døren for vi havde ladet nøglen sidde. Der hang en gammel flagsnor, som vi lagde dobbelt og gjorde fast i noget træværk og ud af et vindue der ingen glas var i. Så kravlede jeg ud og ned af rebet.Men rebet kunne ikke holde så jeg faldt ca. 3-4meter.

Jeg lå i nogen tid inden jeg kunne rejse mig og låse op så de andre kunne komme ud. Vi låste igen og afleverede nøglen til mølleren i møllen.

Fra vandtårnet gik vi ned og legede i skovbakkeanlægget. Her skød vi med slangebøsser. Der gik 2 oppe på taget af pavillonen og 2 nede og skød efter hinanden. Det gik indtil Børge fik en sten under næsen. Vi hjalp ham ned fra taget og hjem. Ind ad døren og så hurtigt væk,  inden faderen dukkede op. Der skete heldigvis ikke andet end bulen forsvandt.

På græsplænen i skovbakkeanlægget var der et tivoli med gynger og karrusel og desuden et telt med spilleautomater. Vi havde ikke mange penge, men der var en automat med en revne i glasset. Vi fandt et stykke tråd så vi kunne lirke pengene ud. Uheldigvis fik tivoliejeren øje på hvad vi gjorde og så måtte vi aflevere pengene igen.

 

Lerkendfeldt og Gøttrup Bjerge



På kælk i Gøttrup bjergeVi var ca 20 drenge som ville stå på ski til Lerkenfeldt skov. Der var sol og klar frost med stille vejr - kort sagt godt skiføre. Ved 2-3-tiden begyndte det at suse og fyge og vi skulle hjem. De mindste drenge var trætte og ville smide sig. Vi kunne ikke nå at hente hjælp for så frøs de ihjel. Hvad skulle vi gøre? Ja, vi slog dem med skistavene og så kom vi hjem i god behold.

Gøttrup Bjerge var et yndet sted at kælke og stå på ski. Fra toppen af gravhøjen kunne vi kælke ned over vejen og langt ned på marken. Dødsbakken var den farligste og var på vestsiden. Vi skulle hælde godt forover for ellers fik vi en gevaldig tiptur.

Det skete, at jeg lånte den grå hest og kanen - så slap jeg for at gå til Gøttrup. Hesten kom på stald, mens vi kælkede.

På Farsø Sø skøjtede vi meget om vinteren så snart isen kunne bære. Når det begyndte at tø, slog vi isen i stykker på den bette sø, så kunne vi løbe på isflagerne - det skulle gå stærkt for ellers faldt vi igennem isen.

Kirkebakken blev flittigt brugt til kælkning og vi kunne køre ud midt på søen.

 

 

Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn | Torvet 1 -2. sal, 9640 Farsø  | Tlf.: 24 85 12 70 | lafarsoe@gmail.com